Arbejdsmiljøet vandt ved
omorganisering på Fejø-færgen

Frustrationer blandt styrmændene på Fejø-færgen over ikke at nå billetteringen, blev løst ved at ansætte fleksjobbere til at billettere i land. Nu er både ledelse, styrmænd - og ikke mindst de fem i nye fleksjob tilfredse.

Tekst og foto: Hanne Hansen

-Det er det bedste, vi har gjort længe, siger koordinerende skibsfører i Lolland Færgefart, Johnny Schmidt, med henvisning til etableringen af billetteringen til Fejø-færgen i land
Med et kvarters overfartstid er det næsten umuligt at nå at billettere biler, passagerer og cyklister om bord på færgen 'Christine', når der er tryk på.
På en jævn vinterdag, kunne opgaven være overkommelig, men solen skal ikke stå ret højt på himlen, inden kunderne strømmer til.
Den ufærdige billettering var kilden til ærgrelse og frustration hos styrmændene.
-Arbejdsmiljøet om bord var direkte påvirket af det. Der var folk, der sagde op, fordi de var dybt frustrerede over det. Og det er klart, at der også andre steder i systemet var ærgrelse over situationen, fortæller Johnny Schmidt.

Levende mennesker
frem for telefonsvarer
En dag opstod ideen til, hvordan problematikken kunne løses. Og der var ikke langt fra tanke til handling. Fem fleksjobbere er i dag ansat i det, der svarer til 2,5 fuldtidsstilling.
På landsiden i Kragenæs sørger de i dagtimerne 07-18 for at billettere de ventende i køen til færgen. Ind imellem passer de telefonen.
-Vi har et princip om, at kunderne skal møde så få telefonsvarere som muligt, når de ringer op. De skal så vidt muligt få fat i et rigtigt menneske i den anden ende af telefonledningen, siger Johnny Schmidt.
Han lever fint med, at nogen kalder den holdning for gammeldags.
-Det ka' godt være, det er gammeldags. Men det virker. Jeg ved, hvor irriteret jeg selv bliver, når jeg ringer et eller andet sted hen og så skal igennem en lang række af "tast dit" for det ene og "tast dat" for det andet, siger han.
Og han understreger, at ansættelsen af "billettøserne", som de med et glimt i øjet kaldes, på alle måder har bekræftet, at den gammeldags indstilling lønner sig.

Glad for fleksjob
"Billettøsen" Berit Jensen, der er på job denne formiddag, tilføjer, at fleksjobbet for hende er et drømmejob.
-Når man som jeg er skadet og ikke mere kan varetage et fuldtidsjob, så er det her en rigtig god løsning, siger Berit Jensen, der også er FOA-tillidsmand for kollegerne i billetteringen.
Berit Jensen pådrog sig en arbejdsskade i sit tidligere job med handicapkørsel. Hun gled på en trappe og faldt uheldigt. Siden har hun været ude af stand til at arbejde på fuld tid.
-Jobbet her er afvekslende. Man er i kontakt med mange mennesker, og så har vi en briks her, som man lige kan lægge sig på og tage et hvil, når der er behov for det, forklarer hun.
Briksen er installeret af arbejdsgiveren. Og der er ikke den mindste tvivl om, at det er i orden at bruge den - i arbejdstiden.

To mand om bord
Når biler og passagerer til Fejø-færgen således er billetteret i land, skal styrmanden om bord alene sørge for at få dem placeret hensigtsmæssigt, når de bevæger sig om bord.
Færgen har plads til 30 personbiler og kan tage 98 passagerer om vinteren og 147 om sommeren.
Om bord er to mand på vagt. Styrmanden passer alt fra kølen til dækket under broen. Det omfatter også maskinrummet, hvor to Scania motorer på hver 500 hk sørger for færgens fremdrift, der er 10 knob. På broen står skibsføreren for at sejle skibet frem og tilbage - og derudover varetage det overordnede ansvar.

To gange fem minutters manøvre
Et kvarters overfartstid er ikke meget. I hver ende er der godt fem minutter med manøvre. Det levner fem minutter til skibsføreren til at skænke en kop kaffe under overfarten og så ellers "gå vagten" - som skibsfører Niels Ole Kainø kalder det - med tryk på ordet "gå". Det er der nemlig plads til på 'Christine's bro.
-Det er en dejlig stor bro - som en balsal, smiler Niels Ole Kainø. Han var med, da 'Christine' blev planlagt og senere bygget. Færgen, der er fra 2002, var blandt de første af den nye generation af ø-færger herhjemme.
-Nu har de næsten alle sammen sådan én her. Eller én der ligner den meget, bemærker han og tilføjer:
-Vi kiggede rundt i hele Danmark for at finde ud af, hvordan vores nye færge skulle være, da det stod klart, at der skulle en nybygning til at afløse den gamle Fejø-færge 'Bukken-Bruse'.
Den såkaldte "balsal" går i bredden fra borde til borde og brovingerne er integrerede dele af broen.
For- og agterkant er begge udstyrede med manøvrepult, som det hører sig til på en dobbeltender-færge.
Niels Ole Kainø har været på overfarten i godt 13 år. Før det sejlede han i Scandlines.
-Jo, jeg synes, jeg har et godt job, siger han.
-Jeg holder meget af mit fag og tager også ud som foredragsholder for Foreningen til Søfartens Fremme. Jeg anbefaler gerne unge at få en karriere til søs, siger Niels Ole Kainø.
Han er også tillidsmand på overfarten. Organisatorisk er han fuldgyldigt medlem af FOA, men har bibeholdt sin tilknytning til Søfartens Ledere i form af medlemskab på nedsat kontingent.
Hans holdning er, at medindflydelse er vigtig. Og det kræver medlemskab af den organisation, der har forhandlingsretten.

24 timers vagt - tre døgn fri
Mens opgaverne om bord er skarpt opdelte mellem skibsfører og styrmand, er det dog sådan, at alle ansatte styrmænd har papirer til også at kunne sejle færgen.
Tørnerne om bord kører i et skiftende mønster, hvor den enkelte har et døgns vagt - fra 12 middag den ene dag til 12 middag den næste. Derefter følger tre dages frihed.
-Princippet er, at den enkelte giver den en ordentlig skalle, når han er her. Det giver samlet frihed bag efter, forklarer koordinerende skibsfører Johnny Schmidt.
Dermed er det også muligt for langdistance-pendlere at have et job om bord.
-Vi har faktisk ansatte, der bor i henholdsvis København, på Fyn og ved Aarhus. Så det er ikke noget problem, tilføjer Johnny Schmidt.
Mens snakken på broen skrider frem er Fejø kommet tæt på forude.
Øen, der især er kendt for sin frugtavl og pæreskudesejladsen, der fortsat holdes i hævd, har godt 500 faste beboere.
Øen har egen skole men kun til og med 4. klasse. De større elever er derfor hver dag blandt passagererne på 'Christine'.
En flok skoleelever tager imod færgen, da vi et kvarter senere atter anløber Kragenæs på Lollands nordside. Og sammen med et dusin personbiler og en håndværkerbil er de klar til at komme om bord, straks vogndækket er tømt.
Kort efter er 'Christine' klar til afgang - igen. Med kurs mod Fejø.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 2 2013
publiceret 15. april 2013