En del af et samlet produkt

Halvanden times sejlads øst for Frederikshavn ligger Læsø. Turismen er helt afgørende for øen og kommunen, der markedsfører sig effektivt i udvalgte dele af landet. Færgeoverfarten til og fra øen er en del af det samlede produkt, som turisterne fristes med. Nøgleordet i den sammenhæng er ”oplevelser”.

Tekst og foto: Hanne Hansen

Det er ikke tilfældigt, at Færgeselskabet Læsø K/S og øens turistkontor er flyttet under fælles tag i en helt ny bygning på havnen i Vesterø.
-Vi markedsfører Læsø overordnet som en destination. Færgeoverfarten til og fra øen er en del af det samlede produkt, forklarer direktør i Færgeselskabet Læsø K/S, Lars Rieks.
Han tiltrådte posten for to og et halvt år siden. Og siden er der fokuseret på blandt andet markedsføringen.
Det hele går op i en højere enhed i den erhvervsudviklingsstrategi for 2014-2017, som Læsø Kommune har vedtaget. Den opererer med tre vækstpotentialer for den lille ø-kommune på kun 1.800 indbyggere.
Fødevarer, turisme/oplevelser og iværksætteri er kommunens tre erhvervsmæssige indsatsområder.  I forlængelse af strategien er Læsøs tilbud til turisterne natur, gode madoplevelser samt fred og ro.

Vigtige klik

TV spot koblet med markedsføring på digitale platforme er lagt i professionelle hænder hos et bureau.
Resultatet har båret frugt i form af markant flere klik på færgeselskabets hjemmeside.
Og her præsenteres besøgende ikke kun for sejlplan og priser. Fristelser i form af alskens oplevelser på Læsø tilbydes som samlede pakker, hvor færgebilletten selvsagt er en nødvendig del. Og det er en tilfreds Lars Rieks, der allerede kan se markedsføringstiltagene virke.
I årets første seks måneder er der samlet set fremgang for både antallet af passagerer og antallet af biler sammenlignet med samme periode sidste år. Tallene for juli i år trækker til gengæld den absolut forkerte vej i regnskabet.
Det ringe sommervejr har kostet i antallet af en-dagsturister.
-Ja vejret. Det er jo frygteligt. Det har blæst i tre måneder nu, udbryder Lars Rieks denne fredag sidst i juli – det der traditionelt er den største måned for overfarten.

To færger

I højsæsonen er begge selskabets færger i sving. Den største ’Margrethe Læsø’ med plads til 76 personbiler og 589 personer og afløserfærgen ’Ane Læsø’ med plads til 74 biler og 440 passagerer.
Driftsbesætningen består af skibsfører, styrmand, maskinchef og tre skibsassistenter. I skibets bistro – i daglig tale kun kaldet kabyssen – er der på udturen med ’Margrethe Læsø’ tre på vagt. Passagererne kan på halvanden time sagtens nå både at spise og drikke kaffe.
Og så pusler de også med en overraskelse i kabyssen på denne tur, da én af skibsassistenterne, Roland Pedersen, har sidste arbejdsdag, inden han efter sommerferien påbegynder uddannelsen til kystskipper på Skagen Skipperskole. 

Godt arbejdsmiljø

-Vi har det godt – vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og så kommer vi jo hjem hver dag, fortæller skibsassistent Poul Bondesen, der er FOA-tillidsmand om bord.
Navigatører og maskinchefer er organiseret i hhv. Søfartens Ledere og Maskinmestrenes Forening, mens FOA har overenskomsten for skibsassistenterne.
Og organiseringsgraden blandt de 14 skibsassistenter er tæt på at være 100 pct.
-Joh, den er god, bemærker Poul Bondesen og tilføjer:
-Jeg siger jo gerne til nye, der fastansættes, at det er på sin plads at være medlem af FOA.
Poul Bondesen har været på overfarten i 28 år. Flere andre har været der lige så længe – eller længere. Tillidshvervet har han haft i rundt regnet 15 år.
Langt de fleste af besætningsmedlemmerne bor på Læsø, hvor færgerne ligger over om natten. Dermed kender de også hinanden bedre end de fleste, og en væsentlig del af arbejdsmiljøet er den venskabelige mobning indbyrdes.
-Det er vist det, man kalder en jævn kammeratlig tone, lyder Poul Bondesens beskrivelse af miljøet, hvor ingen er i tvivl om, hvornår det er sjov og hvornår det er alvor. 

Afsked med horn og flag

Mens Vendsyssel forsvinder agterude og Læsø toner frem forude, samles besætningen på broen for at gøre klar til den officielle afsked med skibsassistent Roland Pedersen, der intetanende befinder sig et eller andet sted på færgen.
Kabyspersonalet er mødt op med overraskelsen - flagpyntede horn -, og skibsfører Kaj Andersen kalder hovedpersonen på radioen. Flere gange. Men intet svar.
Til sidst efterlyses den savnede hovedperson over skibets højttaleranlæg.
Det virker.
Roland Pedersen får overrakt personaleforeningens afskedsgave, og det flagpyntede bagværk kan endelig indtages.
I Vesterø Havn indtager ’Margrethe Læsø’ færgelejet ved siden af ’Ane Læsø’, og turisterne kan bevæge sig i land og tage hul på oplevelserne.
En overgang er vogndækket et stærkt trafikeret område med biler og cykler.
De gående passagerer får bagagen leveret på kajen på bagagevognen, som trækkes af minibilen ”Mulle” med Poul Bondesen som chauffør. 

Bemandingsfastsættelse

’Margrethe Læsø’ klargøres til næste afgang mod Frederikshavn.
Og besætningen går fra til et par timers fri inden eftermiddagstørnen, hvor de fleste igen skal møde om bord på ’Ane Læsø’.
Den noget mindre færge overtog færgeselskabet fra Samsø Linjen i 2011. Efter overtagelsen blev færgen centrum for en langstrakt sag om bemandingsfastsættelsen.
En sag, hvor både maskinmestre og navigatører i færgeselskabet bakkede skibsassistenterne op i kravet om tre og ikke kun to skibsassistenter om bord. Med fælles indsats fra tillidsmand Poul Bondesen, FOA og CO-Søfart lykkedes det imod kommunens ønske at få bemandingen på tre skibsassistenter stadfæstet. Af hensyn til sikkerheden.
Støvet har for længst lagt sig efter den uoverensstemmelse med kommunen.
-Men det viser da, hvor vigtigt det er at stå sammen og at det ikke er ligegyldigt, om man er medlem af en fagforening, bemærker Poul Bondesen.
For læsøboerne er der ingen tvivl om, hvilken af de to færger, de foretrækker.
Det er deres egen oprindelige ’Margrethe Læsø’, bygget i 1997, der er den rigtige ”Læsøfærge”.
Den er også den foretrukne af besætningerne. Den giver passagererne en bedre service, og så er den lettere at arbejde med – især for skibsassistenterne. 

Billetprisen i fokus

Færgeselskabet overfører årligt i omegnen af 250.000 passagerer, 66.000 biler og 33.000 vognmeter gods.
Håbet på Læsø er, at regeringen øger støtten til øfærgerne, så billetpriserne kan sættes ned. Filosofien er, at transport bør koste det samme uanset, om det er på sort asfalt eller på blåt vand.
-For Læsø er effekten af den støtte til godstransport, der kom tidligere i år, meget lille. Her er det passagererne, der er afgørende for hele øsamfundet. Vi har et rigtig godt produkt, som vi meget lettere kunne afsætte, hvis prisen på færgebilletterne kunne sættes ned, påpeger direktør Lars Rieks.
Officielt fra Læsø Kommune er der ved borgmesterhenvendelse direkte til regeringen lagt maksimalt pres på, for at få det ønske indfriet.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 4 2015
publiceret 28. august 2015