Blind vej

I mere end 400 år har Mors og Thy været forbundet med en færge på Næssund. Sådan skal det ikke være mere, har Morsø Kommune besluttet. Økonomien rækker ikke til at drive overfarten, og forbindelseslinjen over Næssund skal kappes og bliver i stedet til blind vej.

Tekst og foto: Hanne Hansen

Et stort, hjemmelavet skilt med beskeden ”Blind vej” møder trafikanterne på Næssundvej på Mors. Vejen fører til færgelejet for Næssundfærgen 25 km længere fremme – så længe det varer. Skiltet er lokale borgeres meget synlige protest mod Morsø Kommunes beslutning om at lukke overfarten. Budskabet er ikke til at tage fejl af.
Blind vej skulle Næssundoverfarten også vise sig at være for både overfartsleder Lars Nielsen og bedstemand Frank Jørgensen. Sidstnævnte har været på overfarten i fire år, mens Lars Nielsen tiltrådte for godt tre år siden. Ved ansættelsessamtalerne så udsigten ganske anderledes ud. En lukning var slet ikke på tale – nærmest tværtimod.
Det konstaterer de nøgternt, stille og roligt og uden at hæve stemmerne Og den uvidende turist, der klemmer autocamperen over rampen og ind på vogndækket, opdager slet ikke, at verdensbilledet for overfartens ansatte er forandret. Arbejdet skal passes, kunderne serviceres og sejlplanen overholdes, selv om fremtidsudsigterne med ét har ændret sig radikalt.

Fremtidsudsigten forsvundet
Under CO-Søfarts besøg om bord er Morsø Kommunes beslutning om at lukke overfarten truffet endeligt få dage før. Færgeselskabets anden part, Thisted Kommune, har forlods meldt ud, at de følger Morsø Kommunes beslutning, hvad den så end måtte blive. Endnu er der ikke sat lukkedato på, men det forstås, at den ligger indenfor det nærmeste år.
Overfartsleder Lars Nielsen har taget konsekvensen og sagt sit job op. -Der er ingen fremtidsudsigt her og jeg må videre, konstaterer Lars Nielsen, der er 62 og mentalt indstillet på, at der skal blæse nye vinde i hans tilværelse.
Da han for godt tre år siden tiltrådte som overfartsleder, havde han regnet med, at det var her han skulle tilbringe sine sidste år på arbejdsmarkedet. Familien købte hus i Nykøbing og forlod sig på et hurtigt salg af det gamle hus. Sådan gik det ikke. Og et scenarie med to huse til salg – begge i det, der betegnes som udkants-Danmark – rammer lukningen dybt ned i privatøkonomien.
Udsigten til at finde nyt arbejde på Mors for overfartens seks fuldtidsbeskæftigede og den deltidsansatte er alt andet end lyse.
Det er fakta, som langsomt er ved at bundfælde sig hos de berørte.
Om bord på færgen denne flotte septemberdag høres dog ingen jammer.
Kunderne er i centrum og færgen afgår til tiden hvert tiende minut. Frem og tilbage med fem minutter til søs.

Færgen et klenodie
Et ældre ægtepar har parkeret bilen på Mors-siden og spørger, om de kan sejle med tur/retur. Manden tilføjer forklarende, at de gerne vil opleve den gamle færge.
-Vi kan jo kalde det en ”museumstur”, bemærker han med en blanding af glimt i øjet og mismod.
Færgen ’Næssund’ er et klenodie. Et stykke sejlende færgehistorie med 50 år på bagen. Træfærgen er velholdt i hver en krog. Messingen er nypudset og reflekterer sollyset, og under dækket rumler den originale, trecylindrede B&W Alpha med 215 hestekræfter.
Patinaen er ægte. Et halvt århundrede som transportmaskine har sat sine spor.
Alle disse fakta udgør dog også møllestenen om halsen på overfarten.
Reservedele til hovedmaskinen er ikke mere hyldevare og de skal specialfremstilles. Det koster selvsagt i den dyre ende. En levetidsforlængelse af færgen vil kunne række ti år frem. Men så venter til den tid en stor nyinvestering. Alle disse store tal har kommunens politikere endevendt og vurderet. Og konklusionen er, at de er for store – tallene. Og det gælder både investeringen som underskuddet. Kommunen skal spare og Næssundoverfarten må lade livet.

Fra udvikling til afvikling
En ny færge var ellers for to år siden på skitsebordet.
-Ja, der er langt fra planerne dengang og så til nu, noterer overfartsleder Lars Nielsen og henviser til, at der halvandet år efter hans ansættelse blev talt om det nyeste af det nyeste indenfor kompositfærger. De planer trak store overskrifter den gang.
Det har beslutningen om lukningen også gjort. Ikke kun i den lokale presse, men på landsplan.
Læserbrevene i de lokale medier er fra vrede borgere i kommunerne. Borgere, der er afhængige af overfarten til og fra arbejde eller skole – eller i forbindelse med driften af landbrug og virksomhed.
På Thy-siden kører Else Marie Poulsen om bord på sin knallert. Hun er på vej hjem fra arbejde. Transportvejen er på en halv snes kilometer med færgen som forbindelsesled. Lukker færgen får hun 47 km på arbejde ved at skulle køre udenom og benytte Vilsundbroen. Det er langt på knallert. Og Else Marie Poulsen kan på stående fod ikke se sig ud af det. I en lind strøm kører biler, traktorer, autocampere og lastbiler om bord og fem minutter senere i land.
På dækket billetterer Frank Jørgensen og betjener broklap og bom. I det kompakte dækskontor klares det papirmæssige, herunder også hans egen lille statistik over, hvordan forretningen på dagen skrider frem.
Status klokken 12 lyder på, at 107 passagerer har benyttet færgen siden morgenens start. 53 biler, 3 trailere, 2 busser, 3 lastbiler, 3 knallerter og 1 cykel indgår også i optællingen.
Indimellem runder han maskinrummet. Den gamle hovedmotor skal passes og plejes.

Information en mangelvare
Med september måneds start er vinterfartplanen trådt i kraft, og der sejles fra 06.10 om morgenen til 18.15. Om sommeren fortsætter sejladsen til 22.10, med vagtskifte om eftermiddagen.
Om vinteren er besætningen på hele dagen. Tørnerne er overordnet fordelt med to dages arbejde og fire dage fri.
-Vi har et godt lille team på overfarten, siger overfartsleder Lars Nielsen og forsætter: -Som leder ville jeg gerne kunne have informeret kollegerne meget bedre om alt det, der nu sker. Men oplysningerne fra kommunen har været meget sparsomme.
-Det, at der endnu ikke er sat en lukkedato på, sætter folk i en stor knibe. Det er ikke optimalt. Men jeg kan ikke informere om noget, jeg ikke ved, bemærker han. På Mors og i Thy står befolkningen overfor at skulle omdanne opfattelsen af den geografi, de bor i, når fem minutter med færgen afløses af en time i bil.
Samfund, der gennem mere end 400 år har været bundet tæt sammen over vandet, står overfor skilsmisse. Det ordnes mentalt ikke over en nat.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 5 2014
publiceret 17. oktober 2014