Aktiv medspiller i øens største erhverv - turismen

Turistsæsonen er på sit højeste og der er travlhed på færgen ’Anholt’, der i juli måned alene transporterer 40 pct. af årets totale antal passagerer. CO-Søfart var med om bord på en ekstra travl dag sidst i juli, hvor færgen havde dobbelttur mellem øen og Grenaa.

Tekst og foto: Hanne Hansen

Små tre timers sejltid skal man indstille sig på, hvis man skal fra fastlandet til øen Anholt i Kattegat.

Det giver god tid til at nyde vejret på soldækket, hvis ellers vejrguderne er i det lune hjørne. Omvendt giver det også alle muligheder for at mærke, at man er til søs, når vind og sø rører på sig.

Myterne om Anholtfærgens evne til at kunne slå selv den mest søstærke ud er dog vildt overdrevne, bedyrer chefskipper Klaus Henriksen.

Med den nye færge er det ikke så slemt, men myterne fra den gamle Anholtfærges tid er sejlivede, selv om det nu er 13 år siden, den nye færge overtog.

Det forekommer da også, at skibsassistenterne må klare op efter passagerer, der har måttet underkaste sig søsygens ondskab. Men det er langtfra i den målestok, som myterne ellers beretter.

Denne juli-dag er der sørget for både sol og nogenlunde magsvejr på Kattegat til de 216 bookede passagerer, der har besluttet sig for et besøg på øen.

Ikke en eneste bil er med over. Det er til gengæld et hav af cykler, og på vogndækket er der tæt pakket med trailere, kølecontainere, bagagebokse og bagagevognen. Festival på øen tiltrækker en del, og forsyningerne til øens forretninger med dagligvarer mv. fylder godt i turistsæsonen.

Alt er surret og vogndækket er aflåst og sikret under overfarten.

Særskilt cykeldæk

Cykeldækket er for sig selv på dækket oven over. En løsning, der blev udtænkt og skræddersyet til færgen, så bløde og hårde trafikanter holdes helt adskilt ved lastning og losning.
Samtidig en løsning, hvor cyklerne på enkel vis er behørigt fastgjorte, så de ikke bliver til førerløse to-hjulere i søgang.

-Vi har en rigtig god færge til færge­betjeningen af Anholt, konkluderer chefskipper Klaus Henriksen.
Han har selv været med fra færgen var ny, da han begyndte på overfarten som afløser i 2003.

Med bopæl på Lolland lå det nu ikke lige for at sejle på Anholtfærgen, der ligger over på Anholt.
For Klaus Henriksen er det ikke noget problem, og tørnen på 14 dages arbejde og 14 dage fri passer ham fint. Med en alder på 70 år kunne han for længst have gået på pension.

-Når man trives med det man laver, og éns kolleger endnu ikke har spurgt, om man ikke snart holder, så ser jeg ingen grund til at stoppe, siger han med glimt i øjet. Faktisk stod han i 2002 og forestillede sig, at han igen ville på langfart efter en del år i blandt andet Danida.

-Så var der én, der gjorde mig opmærksom på, at de manglede en afløser her på overfarten, ja – og så har jeg været her lige siden, bemærker han. 

Hjemmehørende på Anholt

Færgen er hjemmehørende på Anholt, hvorfra der som hovedregel er afgang om morgenen mod Grenaa med retursejlads om eftermiddagen.
Hovedreglen er også, at der i højsæsonen dagligt er en tur.

I forbindelse med helligdage og i turist-højsæsonen er der dage med dobbeltture, og tidspunkterne varierer, da sejlplanen er tilpasset flere hensyn.
Om søndagen afgår færgen f.eks. først fra Anholt til middag, så turister og besøgende på øen har god tid til at få pakket og komme af sted.
I ydersæsonerne og om vinteren er der som hovedregel slet ingen færgeafgange onsdag, lørdag og søndag.
Det er betingelserne for Anholts ca. 145 faste beboere. Og i april, når færgen dokkes, så er øen uden færgeforbindelse en uge. 

”Demokratisk sejlplan”

-Vi har det, vi kalder for en ”demokratisk sejlplan”, forklarer Klaus Henriksen.
Inden fastlæggelse af kommende års sejlplan, afholdes der på Anholt et borgermøde med deltagelse af færgeudvalget. Her kan øboerne komme til orde med ønsker, ideer og overvejelser.

-Det fungerer rigtig godt. På den måde kommer så meget som muligt med i planlægningen. Og øboerne er med til at prioritere, hvis der nu er for mange ønsker om ekstra sejlads. Budgetterne skal jo hænge sammen, siger Klaus Henriksen. 

Særønsker til sejlplanen

Vi har for længst forladt Grenaa og er godt på vej ud på dybt vand under snakken om færgebetjeningen og sejlplanen.
Maskinchef Poul Anker Boisen er kommet på broen og har serviceret med kaffe, mens overstyrmand Kim Svensson varetager sejladsen.

Med frisk kaffe i krusene fortsætter forklaringen af den ”demokratiske sejlplan.”

Jo, der var sågar et år, hvor et kommende sølvbryllup blev bragt op på borgermødet. Det blev taget ad notam, og sejlplanen indrettet, så gæster kunne komme både frem og tilbage på den store dag. Da dagen oprandt, var der kun ét problem: Sølvbrudeparret havde husket et år forkert.

Travlt i cafeteriet

Afgangen fra Grenaa sidst på formiddagen passer med, at en stor del af passagererne benytter overfarten til at spise frokost. En del har selv medbragt maden, men flere og flere har opdaget, at færgens cafeteria i højsæsonen er leveringsdygtig i veltillavet mad til fornuftige priser.

Det sørger cafeteria-forpagter Gitte Steffensen for. Hun overtog forpagtningen sidste år, da hun sammen med sin familie besluttede sig for at flytte til Anholt.
Med en oprindelig uddannelse som butiksslagter, var cafeteriaforpagtningen en oplagt mulighed, da hendes tilværelse trængte til en omlægning.

-Vi er så glade for Anholt, og jeg er bare så glad for tilværelsen her på færgen, fortæller hun smilende med fingrene nede i dejen, til morgendagens friskbagte boller.
I højsæsonen har hun assistance på i form at tre studerende, der skiftes om jobbet.
-Man møder kun glade mennesker her om bord, konkluderer hun med et smittende smil.
-Jeg gik ind i det her med en overbevisning om, at der skulle være ordentlig og hjemmelavet mad. Folk sagde godt nok, at jeg ikke skulle regne med, at anholterne ville handle i cafeteriet. Men jeg kan da mærke, at flere og flere gør det, bemærker hun, inden røremaskinen sættes i gang og overtager æltningen af dejen.

Der er travlhed bag skranken for efter ankomst til Anholt, skal alt hurtigt klares op og rigges til, til det næste hold passagerer.
De får så glæde af Gitte Steffensens hjemmebag, der er klar til eftermiddagskaffen. 

En del af oplevelsen

Nok er færgen en transportmaskine, men turisterne skal gerne opleve overfarten som en del af ferien.
Derfor sætter besætningen også en ære i, at alt er klaret op, ordentligt og imødekommende.
To skibsassistenter er på vagt. Under overfarten runderer de, og i havn er der diverse forskellige opgaver med losning og lastning.

Mads Hougaard har fem år bag sig som skibsassistent på færgen, mens Henrik Christensen, der også er arbejdsmiljørepræsentant, har været der i 10 år.
Begge er de startet som afløsere for siden at blive fastansatte.
Tørnerne skifter med 14 dages arbejde og en uge fri for skibsassistenterne. Og det passer dem begge godt.
Det gør arbejdet på færgen også, hvor de synes, de har stor frihed til selv at bestemme.

Samlet er der med både rengøring og kontoransatte 14, der er tilknyttet færgeoverfarten – heraf er fire navigatører, to maskinmestre og tre skibsassistenter.

Navigatørerne svinger penslen

Navigatørerne tørner ligesom maskinmestrene 1:1.
Det har gennem årene været et puslespil at få tilstrækkeligt med arbejdstimer ind i vagterne, så stillingerne også er fuld tid og tørnen 1:1. Det betød, at jobbene var mindre attraktive, og der var en overgang et fast flow af ansatte.

-Vi tror, vi har fundet løsningen, fortæller Klaus Henriksen.
Navigatørerne varetager nu en del af vedligeholdet, når færgen om onsdagen ligger stille.
-Ja, vi svinger malerpenslerne, kommenterer overstyrmand Kim Svensson.
Det har krævet en del gymnastik, at få den ordning til at gå op, men indtil videre er der fuld tilfredshed over hele linjen.

-Vi kan allerede nu se en besparelse i udgifterne til vedligeholdet i forbindelse med dokningen. Og endelig betyder det rigtig meget, at der nu er faste folk tilknyttet. Det giver ejerskab og er et stort plus, fortæller Klaus Henriksen.
Organisatorisk er de to skippere på overenskomst i Søfartens Ledere, mens de to styrmænd, to maskinmestre og tre skibsassistenter er på FOA-overenskomster.

Samlet er kun to af de ansatte medlemmer hos FOA.
-Vi drøfter det da ofte, siger maskinchef Poul Anker Boisen, der har fastholdt sit medlemskab i Maskinmestrenes Forening.
-Jeg føler ikke, jeg har noget til fælles med FOA, påpeger han og tilføjer:
-Den maritime tilknytning betyder for mig en del, og jeg har fra langfarten en årelang tilknytning til maskinmesterforeningen. Det ønsker jeg ikke at lave om på, siger han. 

Selvstyre om bord

Om bord er der stor tilfredshed med at have en udstrakt grad af selvstyre.
Norddjurs Kommune ejer rederiet, der styres af et nedsat færgeudvalg.

Den daglige drift af færgen og budgetansvaret varetager chefskipper Klaus Henriksen, mens al det administrative og overordnede ansvar for driften er placeret hos Stena Line.
Salg af billetter, booking og havnehåndtering i Grenaa tager Stena Line sig af.
Det skibstekniske med blandt andet dokningslister, vedligehold mv. løses om bord i samarbejde mellem maskinchefen og chefskipperen.

Vi er nu nået til Anholt. Havnen er tæt af lystsejlere og et par fiskekuttere. To af sidstnævnte har lånt færgens kajplads, og der bliver brug for forhaling, inden færgen kan gå langs kaj. 

Ankomsten ligner en fest

Kajen er fyldt med mennesker. Der er modtage-komiteer, nysgerrige, havne-entusiaster og så dem, der skal med færgen til Grenaa.
Der levnes ikke færgen megen plads til at manøvrere på i bassinet. Den spændende del med svajningen 180 grader på næsten ingen plads har vi dog til gode til efter afgang.

Færgeankomsten ligner en fest på kajen. Højt humør og vinkende arme i et virvar. En halv time senere er færgen klar til afgang igen mod Grenaa.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 4 2016
publiceret 26. juni 2016