Sætter pris på hverdagen
‘Faaborg III’ forbinder Fyn med øerne Lyø og Avernakø. Tre vagthold varetager på skift trekantsejladsen, der sammen med øerne er blandt kommunens fornemste turistattraktioner.
Tekst og foto: Hanne Hansen
I juni 2012 blev den nye færge ‘Faaborg III’ efter nogen forsinkelse indsat på ø-rundfarten, Faaborg – Lyø – Avernakø i det sydfynske.
Herefter fulgte to år, hvor det ene problem afløste det næste om bord. Nedbrud, hydrauliksvigt, periodiske fejl i styresystemet osv. blev til en regulær færgeføljeton i de lokale medier.
-Sejler færgen i dag? blev efterhånden journalisternes indgangsspørgsmål ved opkald til færgekontoret.
-Vi har virkelig haft nogle tunge problemer, erkender havnemester og færgedriftsansvarlig Lasse Olsen.
Hverdagen vendt tilbage
Det seneste år er hverdagen langsomt vendt tilbage for både administration og besætningerne på ‘Faaborg III’.
-Det er vi alle sammen rigtig glade for, understreger Lasse Olsen.
Indkøringsproblemerne for den nye færge var tæt på at påvirke arbejdsmiljøet om bord. Problemerne var én ting. Utilfredse passagerer, kunder og øboere var noget andet – også selv om deres utilfredshed var fuldt berettiget. Og det at arbejde et sted, der var mål for folkeviddets spidsfindige bemærkninger, krævede hård hud i ørerne.
-Jeg synes, vi har været gode til at snakke om det indbyrdes, fortæller skibsfører Hans-Christian Kromann, der også er fællestillidsmand for navigatørerne om bord.
-Vi har i hvert fald lært at sætte pris på hverdagen, smiler han.
Turister til øerne
Hverdagen sidst i maj burde også bestå af en masse turister til begge øer. Mange af de fastboende – på Lyø 130 og på Avernakø 110 – lever af turistbesøgene.
Men det kølige forår har indtil videre lagt en dæmper på turiststrømmen.
-Sådan en fredag her sidst i maj plejer vi at have kø og tæt besat om bord, bemærker Hans-Christian Kromann, mens han bakker færgen ud fra havnen i Faaborg. Færgen har tømt opmarcharealerne og ikke en eneste cykel med oppakning er at skue så langt øjet rækker.
Forklaringen på de manglende køer ved landgangen er meget synlig. Himlen er tung og mørk, termometeret viser 14 grader udenfor og regnen farver asfalten på havneområdet dyb sort.
En overvejende del af turist-passagererne er impuls-turister – folk, der foranlediget af vejrudsigten, får lyst til enten en øhop-tur eller en endagsvisit på én af de to øer.
Overstyrmand Nis Refner har efter lastningen været på kajen for at lade gå agtertrossen på helt gammeldags og manuel maner, og bovporten er lukket.
Visiret lukker langsomt ned, mens færgen svajer rundt for at finde kursen mod først Lyø.
Med azimut-propellerne går havnemanøvren nemt. Og fra manøvrepladsen i brovingen er der god udsigt, der suppleres af skærme fra kameraer på bl.a. skibssiden.
Attraktivt job
35 minutters sejlads er der til Lyø. Skibsassistent Palle Nielsen får billetteringen overstået, og der er tid til et kort møde på broen mellem de tre besætningsmedlemmer, der umiddelbart før afgangen overtog vagten.
Alle tre er de enige om, at færgefart er attraktivt. Hver især sætter de pris på kundekontakten, at snakke med forskellige mennesker hver dag og endelig er et job med kortere ture og mulighed for at have et normalt familieliv på plussiden.
-Det lyder måske som en kliché, men der er ikke to dage, der er ens, og så sejler vi i et meget smukt farvand, tilføjer Nis Refner.
Han er ansat som afløser og er ”den nye mand.” Efter fem år i Søfartsstyrelsens bøjeskib ’Jens Sørensen’ valgte han fra årsskiftet færgesejladsen.
De tre besætningsmedlemmer tjekker booking-listerne og planlægger så småt næste rundtur.
Ankomst på minuttet
Færgen ankommer til Lyø præcis på minuttet. Der er fem minutter til afgang, så losning og lastning skal gå hurtigt.
Hans-Christian Kromann manøvrerer færgen ud fra Lyø.
Han er uddannet dual officer og har før ansættelsen på Ø-Færgen sejlet i RAL. Færgesejladsen passer ham ualmindeligt godt.
-Det er frit og jeg kan godt lide, hver dag at møde nye mennesker, forklarer han.
Manøvrehåndtaget indstilles, så færgen ankommer til Avernakø på klokkeslæt om præcis 30 minutter. Til det formål har han lavet et stykke lavteknologisk værktøj. En træklods, som skubbes ind under manøvrehåndtaget.
-Ja, jeg lavede den egentlig først til mig selv, men den er blevet en fast bestanddel her på broen, smiler han og demonstrerer klodsens anvendelse.
Navigatørerne om bord er tilfredse med, at Søfartens Ledere ved Ø-Færgens overgang til kommunalt selskab for fem år siden bibeholdt overenskomstretten.
For de menige er det FOA Søfart, der har overenskomsten. Og det er skibsassistent Palle Nielsen, der også er fællestillidsmand, fuldt tilfreds med. Efter en del stilstand lykkedes det for et par år siden at få overenskomstaftalen mellem FOA Søfart og kommunen på plads.
-FOA leverede den gang et kanon stykke arbejde, konkluderer han.
Med andre ord er de tre på dagens vagthold helt enige om, at Ø-Færgen er en attraktiv arbejdsplads.
Det mærker driftsansvarlig Lasse Olsen blandt andet, når der opslås ledige stillinger. Navigatørstillingerne får omkring 45 ansøgninger, mens stillingerne som skibsassistent gerne søges af en tyve stykker.
Afløserfærge efterlyses
Hans bekymringer ligger i en helt anden afdeling.
-Jeg kan ligge søvnløs om natten over, at vi ingen afløserfærge har. På det punkt er Danmark simpelthen et U-land. Hver overfart har specielle færgelejer og færger af vidt forskellig karakter. Det må simpelthen kunne gøres bedre, lyder hans opsang.
Ved værftsophold kræver det derfor mere end almindelig kreativitet at finde afløserfærger.
-Vi er død-afhængige af at kunne sejle. Der er mælkeproducenter på øerne, der skal have mælken hentet. Jeg håber virkelig, at det nyetablerede Færgesekretariat som førsteprioritet får løst udfordringen med afløserfærgerne, siger han og tilføjer:
-Som tingene er nu, er det hul i hovedet og der må politisk bevågenhed på problemet.
Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 3 2015
publiceret 19. juni 2015