Aarøs turistpiloter

Ansatte på Aarøfærgen skal selvfølgelig have papirerne i orden. Den vigtigste kvalifikation er dog at kunne indgå i rollen som turistpilot, som overfartsleder Jens Kloster Hedegaard kalder det. For turismen på Aarø er i fokus.

Tekst og foto: Hanne Hansen

Turismen er i fokus for de 160 indbyggere på Aarø, for Haderslev Kommune, for Aarøfærgen, for havnen i Aarøsund – ja for hele området.
Turisterne er en væsentlig indtægtskilde og med opbakning hele horisonten rundt, lægges der kræfter i markedsføringen.
- Om bord skal besætningen kunne fortælle en god historie. Hele Aarø er en rigtig god historie, påpeger havne- og overfartsleder Jens Kloster Hedegaard.
Derfor er det for ham også helt naturligt, at han som overfartsleder og ansvarlig for havnen i Aarøsund indgår i diverse netværk, hvor der tænkes både turisme og erhverv i større sammenhæng.
I Haderslev Erhvervsråd er han således tovholder for en gruppe, der arbejder med projekt: Lillebælt lokker. 

Positive luftstrømme

- Færgen og havnen er en af de kommunale virksomheder, der er med til at sælge kommunen, og vi oplever en enorm politisk goodwill, forklarer han og fortsætter:
- Det er nemt at hente turister. Det kræver PR og markedsføring. Det næste er så, at turisterne – når de kommer – skal have fuld valuta for pengene og en rigtig god oplevelse med hjem. Der er personalet på færgen og den service, vi yder, helt central. Og det er vigtigt, at der på Aarø er aktivitet – også når turisterne finder på at dukke op udenfor højsæsonen.
Selv en råkold og våd januardag fornemmes de positive og imødekommende luftstrømme, der hersker i kulturen på og omkring færgen.
Nedskæringer, besparelser og sågar rutelukninger har de senere år præget arbejdsmiljøet på mange kommunalt drevne færgeoverfarter.
Sådan er det ikke i Haderslev Kommune. Der er positive vibrationer hele vejen rundt, når det gælder færgedriften.
Om bord sætter skibsfører Jan Peter Sejersen kort og præcist ord på forholdene:
- Her er gode kolleger, gode forhold, en god leder og i det hele taget rigtig god opbakning til havn og færge. 

PenSam en alvorlig forhindring

For mandskabet på færgen, er der dog også malurt i bægeret i forhold til ansættelsen.
Det kniber alvorligt at finde noget pænt og positivt at sige om FOA’s pensionsforhold i PenSam.
Langt størstedelen af de i alt 10 ansatte navigatører har valgt at være medlem af Søfartens Ledere til trods for, at det er FOA, der har overenskomsten.
Tilhørsforholdet til foreningen, hvor de møder andre navigatører vejer tungt. Og der er skarp kritik af PenSam-forholdene.
Ved overfartslederens skrivebord har det håndgribelige konsekvenser.
-Konkret betyder de ringe pensionsforhold, at vi ikke kan rekruttere folk under 55, forklarer overfartsleder Jens Kloster Hedegaard uden at gå ind i selve fagforenings-polemikken.
-Vi havde på et tidspunkt en ung, dualofficer på omkring de 30. Han fik regnet på det. Og i kroner og ører ville han gennem et arbejdsliv have rundt regnet 800.000 kr. mere på pensionsopsparingen ved at være ansat på en overenskomst, hvor PFA var pensionspartneren, eksemplificerer han og tilføjer:
-Med så stor en økonomisk forskel, så er der jo ikke noget at sige til, at han valgte at få job et andet sted.
Fortørnelsen over pensionen, og det som flere besætningsmedlemmer oplever som FOA’s manglende forståelse og imødekommenhed, holder de internt blandt kollegerne. 

Positive oversættelser

Arbejdsmæssigt er servicen og effektiviteten i højsædet. Og det er den positive tilgang til tilværelsen, omverdenen møder om bord.
For eksempel er der ingen, der kommer for sent til en færge. Nej, de kommer bare for tidligt til den næste.
Aarøfærgen har heller ikke noget bookingsystem. Forklaringen på det er, at bookingsystemer stresser passagerer og bilister. Til gengæld kan de være sikre på én ting, og det er, at de kommer over – uanset hvilken vej de skal.
Rabat til pensionister? Nej, det er der ikke. Aarøfærgen diskriminerer ikke.
Ja, og sådan kunne vi blive ved med Aarøfærgens positive oversættelser af ellers negative elementer.
I de nybyggede ventefaciliteter på havnen på Jyllandssiden, i Aarøsund, er der investereret i en billetautomat.
Det lønner sig. Automaten er til fordel for både passagerer og personale.
Passagererne kan i ro og mag købe billetten i automaten og om bord slipper besætningen for at bruge tid på at håndtere billetter og penge.
-Det er virkelig tidsbesparende. Vi har klaret at losse og laste fuldt skib med 12 biler og 98 passagerer på seks minutter. Førhen kunne vi med fuld belægning være en 10-12 minutter forsinket på en afgang, hvis alle skulle betale om bord, fortæller Jens Kloster Hedegaard. 

Dronninge-effekten

Færgen lever stadig højt på det, som overfartslederen kalder ”Dronninge-effekten”.
Regenten besøgte øen i Lillebælt i 2013, og samme år kom et DR-madprogram også forbi.
Det satte sit præg på passagertallene efterfølgende.
Og tendensen ikke blot fastholdes men udbygges, viser tallene for 2014.
Passagertallet steg fra 75.789 i 2013 til 77.626 sidste år.
Juli måned er toppen med over 30.000 passagerer.
En stor del af passagererne er endags-turister.
-Vi har rigtig mange passagerer, som da de stod op, slet ikke var klar over, at de i løbet af dagen kom til Aarø, smiler overfartslederen.
-Ja, indimellem er der folk om bord der spørger om, hvor færgen egentlig sejler hen. Det er gæster, der bare kom forbi havnen, så færgen og fik lyst til at sejle en tur, tilføjer han.
Færgen, der en del af beredskabet, ligger natten over på Aarø og den skal kunne rykke ud med ti minutters varsel.
Bemandingen på færgen omfatter otte fuldtidsmedarbejdere og to afløsere. Der arbejdes i døgnvagter med skifte kl.14.30 – og overordnet tørnes der, så der er syv dages arbejde og syv dage fri.
Et tørnmønster, der betyder, at mandskabet har hver anden weekend helt fri for arbejde.
Og det værdsætter ”Turistpiloterne”. Vagtfordelingen er et væsentlig element til at fastholde de positive luftstrømme på og omkring færgen.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 1 2015
publiceret 20. februar 2015