300 meter tværs over Randers Fjord
På Danmarks eneste kabeltrukne færge når kunderne knapt at se sig om, inden de er fragtet over Randers Fjord. Og ingen må vente mere end et kvarter på at kunne køre om bord. Servicen er i højsædet på 'Udbyhøj Kabelfærge', hvor billettøren såmænd også agerer fotograf på opfordring, når familien skal foreviges på vogndækket.
Tekst og foto: Hanne Hansen
|
Overfartsleder Svend Svendsen.
|
I fast pendulfart forbinder 'Udbyhøj Kabelfærge' vejnettet på hver side af Randers Fjord, tæt på fjordens udløb i Kattegat. På nordsiden ligger bebyggelsen Udbyhøj Vasehuse og på sydsiden Udbyhøj. Afstanden over fjorden er 300 meter, og det bliver til en del ture på en arbejdsdag.
Rundt regnet 115 ture - alt efter tilstrømningen af kunder. Og det er kunderne, der bestemmer frekvensen. En enkelt cyklist om bord er tilstrækkeligt til, at færgen sætter gang i kabeltrækket og krydser fjorden med godt 3 knob.
Reglen er, at kunderne maksimalt må vente et kvarter i opmarchbåsene. Ventetid, som overfartsleder Svend Svendsen med glimt i øjet også mener hører til servicen. Tiden i opmarchbåsen er med den korte sejltid tæt på at være kundernes eneste chance for at nyde de naturskønnne omgivelser
-Jo, vi synes de har ret til ti minutters udsigt, lyder hans version.
Diskussionsemner
Sejlfrekvens og ventetid hører til de hyppigt diskuterede emner i færgeselskabet Randers Fjords Færgefart, der står bag færgedriften. På den ene side er det en driftsøkonomisk dyr løsning at sejle med få passagerer. På den anden side skal ventetiden ikke blive for lang. Det rækker bilisternes tålmodighed ikke til, og de vil i stedet vælge asfaltforbindelsen inden om Randers. Sejlfrekvens og ventetid er en balanceakt for overfarten, der drives i et samarbejde mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune.
Den kabeltrukne færge har efterhånden syv år bag sig på fjorden, hvor den er bygget til overfarten. Den afløste i 2006 den næsten 60 år gamle træfærge MF 'Udbyhøj', der havde sejlet på ruten siden 1967.
Med inspiration fra det svenske besluttede færgeselskabet at investere i en kabeltrukket færge af dobbeltendertypen. Kabeltrækket gav dog en del udfordringer de første par år.
-Men siden 2008 har det bare kørt, fortæller Svend Svendsen, der primært varetager det administrative i færgeselskabet men af og til afløser på broen på selskabets to færger. Den anden færge i selskabet, 'Ragna' krydser også Randers Fjord længere inde i landet mellem Mellerup og Voer.
Enmandsbetjent
I alt er seks mand tilknyttet 'Udbyhøj Kabelfærge', mens to mand er tilknyttet 'Ragna'.
Kabelfærgen er énmandsbetjent. Billettøren indgår ikke i sikkerhedsbemandingen og oprindeligt var det planen, at et automatisk billetteringssystem skulle klare den del. Automatikken kom dog aldrig til at fungere, som det skulle, og enden på den historie blev, at systemet blev skrottet i 2009.
Det er billettør Tind Riis Vestergaard ganske godt tilfreds med. Han har nu haft jobbet i to år og trives med det. Han blev som socialpædagog overflødig på sin tidligere arbejdsplads, og søgte derfor stillingen, da den blev slået op.
-En stor del af billettørarbejdet er jo at snakke med folk, og ja, det kan jeg godt li'. Her om sommeren sker der jo en hel del, men en vinterdag på dækket kan godt være lidt lang, fortæller han.
Driftsikker i al slags vejr
På broen holder Svend Svendsen øje med kundetilstrømningen. Taster passagerantallet ind og sætter kabeltrækket i gang.
-Der er jo ikke de store navigatoriske udfordringer i jobbet her, siger han med henvisning til, at de to udlagte kabler tværs over fjorden styrer færgens sejlretning.
Kabeltromlerne i henholdsvis styrbord og bagbord side trækker skibet langs kablerne. En fremdriftsmetode, der virker i både blæst og stærk strøm.
-Det eneste, der kan stoppe os er sådan set isen, for så lægger kablerne sig ovenpå isen. Det kan give nogle problemer, fortæller Svend Svendsen og tilføjer efter en længere pause:
-Ja og så lystsejlerne. De er lidt af en udfordring her om sommeren. De tror, de skal vige for os. Det skal de ikke. Og når vi så ligger stille for at afvente, at de passerer - og de drejer af, for at give os plads, så kan vi godt ha en del sjov ud af det, fortæller han.
Sommeren er færgens absolut travleste periode med turister på alskens køretøjer. Familier på cykelferie, mandeklubberne på motorcykeltur, tæt pakkede familiebiler og de ældre ægtepar i autocamperne. Og så er der entusiasterne med de mere sjældne køretøjer.
En nyanlagt sandstrand på nordsiden har også været et givtigt tiltag for færgen. Den har været et yndet udflugtsmål også for beboerne på fjordens sydside denne varme sommer.
Årets øvrige måneder er det de faste pendlere og lastbilerne, der fragtes over. To store og meget forskellige virksomheder i området giver således kunder: På nordsiden det store gods Overgaard og på sydsiden Djurs Sommerland.
Fra tillidsmand til overfartsleder
Den faste stab på 'Udbyhøj Kabelfærge' består af tre navigatører med minimum kystskippereksamen og tre billettører.
-Vi må jo nok indrømme, at vi er de gråhåredes holdeplads, smiler Svend Svendsen, der selv er 63 år - og slet ikke den ældste.
Med en bred baggrund fra fiskeriet, slæbebåde og entreprenørbranchen kom han til overfarten for otte år siden.
Den gang var han organiseret i Søfartens Ledere men skiftede til FOA med tiltrædelsen på færgeoverfarten. De første år som tillidsmand indtil han i 2009 formelt blev overfartsleder.
-Om folk er organiseret det ene eller det andet sted, det må de selv afgøre. Jeg skiftede til FOA, fordi det er der overenskomstretten ligger, bemærker han. Han lægger dog ikke skjul på, at hans begejstring for pensionsforholdene i PenSam kan ligge på et meget lille sted.
Men generelt er det ikke faglige diskussioner, der præger snakken mellem overfartens ansatte.
-Nej, der er ikke de store skærmydsler, bemærker Svend Svendsen, der dog indrømmer, at han i dag som overfartsleder ser lidt anderledes på tingene, end han gjorde, da han var tillidsmand.
-Jo, det kommer jo lidt an på fra hvilken side man ser tingene. Men vi har nu et meget fint samarbejde, påpeger han.
Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 4 2013
publiceret 26. august 2013