I konkurrence med motorvejen

Forhindringer på motorvejsnettet nord og syd for Aalborg mærkes med det samme på Hals - Egense overfarten. En næsten tom opmarchbås kan kort tid efter et trafikuheld på motorvejen være forandret til kø på overfarten, der forbinder Vendsyssel med Jylland ved Limfjordens østligste ende.

Tekst og foto: Hanne Hansen

Hals - Egense overfarten er blandt de få kommunalt drevne færgeoverfarter, der genererer overskud.
Indledningen til denne artikel kunne antyde, at den gode økonomi er baseret på motorvejs-kvababbelser, men sådan er det langtfra. Overfartens succes har bund i, at overfarten er et driftssikkert alternativ til vejnettet i det nordjyske, hvor anseelige kilometer kan spares for de, der har ærinde på tværs af Limfjorden øst for Aalborg.
Og det er der en hel del, der har.
Sommerhalvåret er yderligere båret oppe af turister, der vælger at se noget andet end motorvejen og i stedet benytter genvejsfærgen for på den måde at forene oplevelse med afveksling.

To færger under spidsbeslastning
I sommerferie-perioden sidste år blev mellem  65.000 - 70.000 biler sejlet over af færgeoverfarten. I juli alene var tallet 33.000 biler. I spidsbelastede perioder betjenes overfarten af to færger, mens en enkelt færge i dagligdagen står for servicen.Første afgang om morgenen fra Hals er 06.30. Herefter sejler dobbeltenderfærgen med plads til ti personbiler og 98 passagerer frem og tilbage til kl. 23 i vinterhalvåret, mens arbejdsdagen om sommeren først slutter kl. 24.
Til overfartsleder Michael Vestergaards ærgrelse understøtter de offentlige transportforbindelser i form af busser ikke mere færgeforbindelsen over Limfjorden.
-Ældre mennesker, der ikke har bil, er ladt i stikken synes jeg. På sydsiden er der ikke noget busstoppested ved færgen, påpeger han.
Yderligere ville flere gående pendlere sandsynligvis bruge færgen, hvis der var sammenhæng med busser, lyder hans vurdering. Mens nordsiden, Hals, har hyppige busforbindelser på tværs til Aalborg, er Egense på den anden side tyndt trafikeret af offentlige transportmidler.
Efter kommunesammenlægningen er færgeoverfarten kommet ind under Aalborg Kommune og er administreret i samme afdeling som kommunens anden færge, Egholmfærgen, der forbinder Aalborg med øen Egholm i Limfjorden.
Omorganiseringen har betydet, at økonomien også betragtes under ét i Sektor Færger, og dermed er den åbenlyse økonomiske succes for Hals-Egense overfarten blevet mindre synlig, da sektoren samlet giver underskud.
-Egholmoverfarten er en ø-færge, og det er helt andre vilkår, der gør sig gældende, siger Michael Vestergaard.

Samme færge som i 1961
Overfarten Hals-Egense er bemærkelsesværdig for meget andet end den økonomiske succes.
Overfarten åbnede i 1961 foranlediget af bilismens udvikling og et behov for at transportere de firehjulede køretøjer over Limfjorden. Overfarten blev etableret og fik bygget en færge til formålet på Aalborg Værft. Færgen er den samme, der her 52 år senere dagligt besejler ruten. Et par ansigtsløftninger er det blevet til gennem tiden. De centrale dele i maskinrummet er blandt andet udskiftet og over dæk er styrehuset og overbygningen for eksempel ændret og fornyet.
Men skroget er det samme.
Afløserfærgen, 'Egense', er dog endnu ældre. Den er bygget i 1955 i Sverige, hvor den sejlede indtil den blev købt af Hals-Egense I/S i 1970.
-Vi er netop i gang med en større renovering af 'Egense', der får både nyt styrehus og hovedmaskine, forklarer Michael Vestergaard.

Flot udsigt og dejlige kunder
I alt er 12 mand ansat på overfarten - inklusive overfartslederen. Gennemsnitsalderen er i den øvre ende af skalaen. Kun to mand er under de 50, seks er over 60 og heraf er to 69 år.
-Vi har jo en dejlig arbejdsplads. Flot udsigt og dejlige kunder, smiler Michael Vestergård, der selv startede på overfarten som billettør for 12 år siden. Hvervet som overfartsleder har han varetaget siden 2004. Efter kommunesammenlægningen har han kontor både i teknisk forvaltning på rådhuset og på overfartens lokale kontor i Hals.
Årsagen til den høje gennemsnitsalder på overfarten er kort og godt, at folk bliver.
-Det seneste år har to af skibsførerne valgt at gå ned i tid, så de deler en stilling. Så vi har fået vores egen seniorordning, bemærker Michael Vestergaard.
Ideen opstod, da de to, der nu deler et fuldtidsjob, begge to egentlig gerne ville fortsætte, selv om de fyldte 65.
-For overfarten er det en kæmpe fordel. Så har vi også ekstra folk at trække på i tilfælde af sygdom for eksempel, forklarer Michael Vestergaard.
Generelt er der god søgning til ledige stillinger på overfarten. Seneste ledige job her i begyndelsen af året havde 18 ansøgere.
-Alle var de kvalificerede, siger Michael Vestergaard og tilføjer:
-Men vi skulle jo vælge én.
Den nyansatte bliver uden konkurrence overfartens yngste mand med sine kun 39 år.

To mand på vagt
Hals-Egense færgen bemandes af to mand. En skibsfører og en billettør. Minimum krav til papirerne er en kystskippereksamen. Vinteren har sat sit præg på Limfjorden, hvor tynd is dækker vandet. Færgens uafbrudte pendling fra nordsiden til sydsiden levner åbent vand, så mågerne har adgang til spisekammeret. De flakser frem og tilbage omkring færgen, hvor der er god plads på vogndækket på denne tid af året.
På dækket sørger Knud Abel for at billettere. Han er klædt på til otte timer i kulden. På broen sørger Reinholdt Petersen for, at færgen kommer frem og tilbage. En kunde har afleveret en pose wienerbrød fra bageren, der havde tilbud.
Skibsføreren anbefaler bagværket - han kender det. Det er nemlig datter og svigersøn, der står bag bageriet.
75 ture frem og tilbage bliver det til på en vagt, hvis alt klapper som det skal.
-Og det gør det oftest, fortæller han.
Den udtalelse bygger på snart 17 års erfaring på overfarten. Reinholdt Petersen opgav fiskeriet, da EU-halløjet, som han kalder det, blev for omfattende. I stedet fik han job på færgen, og med bopæl 400 meter fra færgelejet i Hals, synes han egentlig ikke, der er nogen grund til at stoppe. Ved næste fødselsdag fylder han 69.
-Det er godt at ha' noget at stå op til, lyder hans forklaring på, at han stadig er på bemandingslisten.

Afvekslende hverdag
-Der er aldrig to ture her, der er ens. Vind, strøm, fugle. Årstiderne, der skifter. Nej, det bliver aldrig ensformigt, slår han fast.
Vi når at passere Limfjorden flere gange, mens han fortæller om dagligdagen og ellers passer sit. Afgang, overfart ankomst - og derefter afgang, overfart, ankomst. På dækket sørger Knud Abel for, at bommen køres op, kunder kommer i land og nye om bord. Bommen ned og afgang igen. På broen læner Reinholdt Petersen sig ind over styrepulten og kigger ned på dækket.
-Er han med, spørger han sig selv og fortsætter forklarende til undertegnede:
-Vi har toilet i land. Og det er da sket, at jeg sejlede fra ham, mens han var derinde.
Det ligger ligesom i luften, at det er en forseelse, han har skullet høre en hel del for.
Men jo, Knud Abel er om bord og endnu en fast kunde billetteres.
Makkerparret har i dag første tørn om bord og afløses ved 14-tiden.
Tørnerne blev lagt om for nu snart tre år siden - dengang som et forsøg til afløsning for en fast fire-dages tørn, som havde den ulempe, at sol og vind med hensyn til friweekender ikke blev ligeligt fordelt.
Overfartslederen husker, at der var en del skepsis ved forandringerne den gang.
-Vi rystede hele posen og nåede frem til en plan, hvor den enkelte er sikker på at have fri hver anden weekend fredag-lørdag-søndag. Og hver 10. uge er der minimum 14 dages samlet frihed, forklarer Michael Vestergaard.
-Det var kun et forsøg den gang. I dag vil ingen tilbage til det gamle system, tilføjer han.
Og netop tørnplanerne er i dag et attraktivt trækplaster, når ledige stillinger slås op. Det sker bare ikke så ofte, for medarbejderne har det med at blive, når de først er kommet.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 1 2013
publiceret 25. februar 2013