Selvstyre øger arbejdsglæden

Rederiet Højestene er en del af Svendborg Kommune. Men driften af færgebetjeningen af de to øer, Skarø og Drejø, styrer færgeteamet selv med skibsfører Robert Jacobsen i spidsen. Det øger arbejdsglæden og holder driftsudgifterne nede, mener i hvert fald besætningen.

Tekst og foto: Hanne Hansen

Den 15 år gamle færge, 'Højestene', forbinder øerne Skarø og Drejø i det sydfynske øhav med hinanden og med Svendborg. Fem daglige rundture er beboernes forbindelse til omverdenen, ligesom al fragt til og fra øerne går over færgens vogndæk.
Alt lige fra lastning og losning til planlægning og koordinering varetages af besætningen, der i faste tørner består af to skibsførere.
To og to tørner de i alt i tre hold om vagterne, der kører i faste sløjfer med påmønstring fra søndag til onsdag, fredag til søndag og onsdag til fredag, hvorefter de har ni dage fri.
Færgen ligger over på Drejø, hvor en lejlighed står til rådighed for de besætningsmedlemmer, der ikke selv har adresse på øen.
Som beboer på Drejø har chefskipper Robert Jacobsen ikke behov for at gøre brug af lejligheden. Men det har hans faste makker, skibsfører René Svedstrup, der bor i Rudkøbing på Langeland.
-Det fungerer fint, bemærker René Svedstrup, der af og til benytter muligheden for at tage familien med, når han er påmønstret og skal overnatte på Drejø.
'Højestene' begynder om morgenen sin sejlads fra Drejø med afgang 06.15 og anløb af Skarø 06.45. Så er skoleelever og pendlere fra de to øer i Svendborg kl. 07.30.

Faste makkere
Om natten ligger færgen på tilkaldevagt, hvis der for eksempel bliver behov for sygetransport. Og et par gange om året, kan beboerne på øerne rekvirere ekstra sejlads, som de eksempelvis har gjort denne torsdag først i juli, hvor CO-Søfart er taget med på en "rundrejse".
Beboerne på Drejø har bestemt sig for sammen at tage til revy i "Rottefælden" om aftenen. Det betyder, at der må en ekstra sejlads til med afgang fra Svendborg, når forestillingen er slut.
Robert Jacobsen og René Svedstrup har været faste makkere, siden René Svedstrup for fire år siden blev ansat.
-Ja, vi har kun været makkere i fire år, bemærker Robert Jacobsen, hvor ordet "kun" henviser til, at et andet makkerpar på overfarten har 13-14 år bag sig.
Det faste makkerskab har den ubetingede fordel, at de indgående kender hinanden.
-Faren er, at man kan henfalde til rutiner, siger Robert Jacobsen og tilføjer, at netop den risiko er de meget opmærksomme på.
De to makkere på dagens sejlads har begge en karriere i handelsflåden bag sig. Robert Jacobsen tiltrådte på overfarten for otte år siden og overtog for fem år siden rollen som chefskipper, da hans forgænger overgik til jobbet som havnechef i Svendborg.

Syv skibsførere
Den faste stab tilknyttet færgen 'Højestene' består i alt af syv skibsførere, hvoraf den ene er afløser og dermed ikke i et fast team. Yderligere har rederiet mulighed for at trække på en efterlønner, der kan springe til med kort varsel, hvis der pludselig sker noget uforudset eller en af skibsførerne får forfald.
-Alle er skibsførere og vi kan dermed alle forestå sejladsen. Det er et helt bevidst valg for at bevare fleksibiliteten, forklarer Robert Jacobsen.
Der er god søgning til jobbene, når der er en ledig plads. Senest har afløserjobbet været ledigt, og i bunken af ansøgere var 12 kvalificerede.
Ansøgerne er typisk navigatører fra handelsflåden, der har nået en alder, hvor mere tid hjemme er højere prioriteret end lønnens størrelse.
-Det er ingen guldgrube at være kommunalt ansat. Men jobbet her rummer stor frihed, bemærker René Svedstrup og fortsætter:
-Det bedste ved det er, at vi får lov at passe os selv. Vi har ikke bøvl med et kontor, der brokker sig over det ene og det andet. Det er virkelig meget værd.

Selvstyre med resultat
Rederiet Højestene er ejet af Svendborg Kommune og driften er placeret i forvaltningen under området Plan og Kultur sammen med Svendborg Havn.
Men rederiet, færgen og overfarten drives af besætningen med chefskipper Robert Jacobsen i spidsen.
"Selvstyret" om bord er til fordel for både kommune, rederi og ansatte, mener de to makkere.
René Svedstrup uddyber:
-Hver enkelt viser initiativ, når det er på den måde, og vi har virkelig sparet mange udgifter og mange arbejdstimer ved initiativer, som vi selv har sat i gang.
Robert Jacobsen tilføjer:
-Økonomien har vi fået i helt faste rammer. Og det tegner faktisk til, at overfarten for første gang i år kan klare sig med statstilskuddet og passagerindtægterne. Vi mere end holder budgettet.
-Nye ideer, ønsker og krav samler vi sammen og så ser vi, hvad der kan lade sig gøre, bemærker han.
I forbindelse med det administrative forestår Robert Jacobsen sammen med besætningen også kontakt til reparatører og det papirmæssige i forhold til Søfartsstyrelsen.

Præstens flyttedag
Telefonen på broen ringer hyppigt. Forespørgsler om det ene og det andet håndterer Robert Jacobsen, mens han passer sejladsen. Oftest spørger folk om plads til en ekstra bil.
-Kan Hanne være med kl. 16 fra Drejø, spøger han René Svedstrup under et af de mange opkald.
Makkeren tjekker bookinglisten og svaret er, at det kan hun godt.
For en udenforstående lyder den korte ordveksling som krypteret tale, mens alle på Drejø og Skarø og besætningen på 'Højestene' ved, at Hanne er øernes afgående præst med efternavnet Thordsen, der altså denne torsdag er færdig med at pakke og dermed forlader øen for at tiltræde en ny stilling.
Der hilses og snakkes således også, da hun kører om bord - og i Svendborg tages der afsked og vinkes, da hun fem kvarter senere kører i land.

Reparation efter nedbrud
Med færgens 15 år på ruten sker det, at der er brug for reparation ud over hvad, besætningen selv kan klare.
-Vi har reservedele om bord og kan klare det basale, bemærker Robert Jacobsen med henvisning til maskinen.
På denne torsdags sejlads er den ene styremaskine brudt ned, og det er mere end hvad besætningen har tid og kvalifikationer til at kigge nærmere på. Derfor har der været reparatør om bord og færgen er forsinket i op til et kvarter.
Reparatøren må dog give fortabt. Der skal en ny motordel til og den kan først leveres dagen efter.
Med én styremaskine beslutter Robert Jacobsen dog at fortsætte sejladsen.
I spøg foreslår han makkeren René Svedstrup, at de aflyser den ekstra tur om aftenen med Drejø-beboerne, der skal hjem fra turen i "Rottefælden".
-Det vil nu ikke blive populært, tilføjer han, mens han gør klar til anløb af Drejø, hvor beboerne på teaterturen udgør en anseelig del af de godt 60 passagerer, der står klar på havnen. Bilerne i opmarchbåsen tælles på distancen.
-Ni biler i alt og - ja, en masse cykler, lyder optællingen.
-Så bliver det - øh - Drejø, varskoer Robert Jacobsen i mikrofonen til skibets højttaleranlæg.
Efter at have deaktiveret mikrofonen tilføjer han forklarende, at det nogen gange sker, at der bliver sagt forkert, når ankomstmeldingen gives godt tyve gange i løbet af en dag til henholdsvis Drejø, Skarø og Svendborg.

Rift om pladserne på vogndækket
Arbejdsfordelingen mellem de to makkere denne torsdag er, at Réne Svedstrup varetager lastning, losning og billettering, mens Robert Jacobsen er ansvarlig for sejladsen.
De assisterer så hinanden, hvor der er behov.
Forsinkelsen først på dagen på grund af styremaskinenedbruddet, haster de for at indhente. Men det er ikke nemt en dag, hvor der er bud om pladserne på vogndækket og dermed mange køretøjer, der skal lastes og losses. En større hær af it- og telefonmontører er på vej hjem fra øerne, hvor de har arbejdet på højtryk efter uvejret over Sydfyn ugen før. Et uvejr, der nedlagde øernes telefon og dataforbindelser i ét hug.
Efterhånden som forbindelseslinjerne er blevet genoprettet, har montørerne pakket bilerne og vil gerne tilbage til fastlandet, mens de 38 beboere på Skarø og Drejøs 69 igen både kan ringe og komme på nettet.

Service
På grund af spidsbelastningen har færgen også måttet lade en lastbil med kølevarer til isproducenten på Skarø vente i Svendborg. Ejeren tog en tidligere overfart, men som en del af den både udstrakte og fleksible service, færgen udviser, så kører besætningen selv bilen om bord senere og ejeren kan hente den ved færgelejet på Skarø.
Passagererne holder René Knudsen mandtal over sammen med billetteringen. Antallet noteres og tastes ind straks ved afgang - online direkte til politiet.
Ved afgang fra Drejø mod Skarø er der således 62 om bord.
Antallet forøges yderligere på Skarø, så der på turen mod Svendborg er 98 passagerer i alt.
Som for alle andre øfærger er sommeren højsæson med turister og besøgende. Ølejrene på både Drejø og Skarø er gode for færgens økonomi. Samtidig bidrager de positivt til arbejdsmiljøet om bord.
-Det er altid en stor oplevelse, når der er ølejr. Der kommer så mange forskellige mennesker, som vi ellers aldrig møder. Det er virkelig en positiv oplevelse og det sætter kolorit på det hele, er Robert Jacobsen og René Svedstrup enige om.

Faglig debat på broen
Mindre enige er de, når talen falder på valg af faglig organisation.
Robert Jacobsen er organiseret i FOA Søfart, hvor han også er tillidsmand. René Svedstrup fastholder sit tilhørsforhold til Søfartens Ledere - dels på grund af forholdene omkring PenSam og dels fordi han ikke mener, at FOA vil kunne yde ham kvalificeret hjælp, hvis han får brug for det.
Det har de to makkere haft en del diskussioner om.
-Jeg har ikke fået ham overbevist endnu om, at han skal skifte til FOA, siger Robert Jacobsen med et glimt i øjet, mens 'Højestene' forlader Skarø og stævner mod Svendborg.
En bemærkning, der som en gnist sætter gang i debatten om fagforeninger, hvorfor og hvad kan den ene frem for den anden.
Heller ikke denne gang når de til enighed, inden Robert Jacobsen aktiverer mikrofonen og varskoer passagererne:
-Så er det Svendborg.
-Nej, men det lykkes vel en dag, bemærker Robert Jacobsen, inden René Svedstrup forsvinder ud fra broen for at fortøje og gelejde biler og passagerer fra borde.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 4 2012
publiceret 13. august 2012