"Det er jo vores færge"

Forklaringen på, at færgen ’Mary’ på sin 10-års jubilæumsdag ser ud, som var den søsat i går, er ligetil. Om bord er der korpsånd, færgen passes og plejes og der spules, fejes og ryddes op. Hele tiden og så igen.

Tekst og foto: Hanne Hansen

-Vi passer færgen, som var den vores egen, siger overfartsleder Flemming Thomasen.
-Jamen, det er jo ”vores færge”, tilføjer han med tryk på ordet ”er”.
Han har nu efter at have været afløser for overfartslederen en del år overtaget stafetten efter 70-årige Petur Hammer.
Flemming Thomasen, der er 64 år, har 18 år bag sig på Hvalpsund-Sundsøre overfarten.
Og med involvering i nybyggeriet af ’Mary’ for nu ti år siden, ser han med tilfredshed på færgens tilstand.

-Vi fik færgen, som vi ville have den. Og det har bare fungeret, bemærker han og klapper illustrativt på én af finesserne: Ikke kun dørene er i rustfri stål, karmene er det også.
Sammenlignet med færgen ’Bitten Clausen’, som var udgangspunktet for drømmene i det nordjyske, så blev styrehuset bygget større.
Ikke fordi, de har store armbevægelser på overfarten, men for at give plads til en komfortabel og funktionel arbejdsplads på broen.

Nej, store armbevægelser, kan man ikke beskylde dem for i færgeriet. De, der leder efter saftige historier om halv-kommunale bestyrelser, der ødsler pengene væk i dyre middage, vil søge forgæves i færgeriets regnskaber.
Overfartslederen påpeger med et glimt i øjet, at de har revisionens ord for at være meget påpasselige med pengene.-Færgeudvalgsmøder holdes om bord. Og så serveres der smørrebrød og en billig sodavand til tre kroner stykket, uddyber han.

Færgeudvalget består af seks mand – tre fra hver af de to kommuner, som står bag overfarten.
Det foregår alt sammen i fred og fordragelighed. Færgen ejes af Skive Kommune og Vesthimmerland Kommune, mens sidstnævnte alene varetager administrationen.
-Det fungerer upåklageligt. Vi har et rigtig godt samarbejde, siger Flemming Thomasen.
-Om bord passer vi os selv. Vi gør som vi vil. Det er en af forklaringerne på, at vi har et arbejdsmiljø, der bare er helt i top, tilføjer han.

Nordisk besætning

I alt er ni mand tilknyttet færgeriet for overfarten, der forbinder Salling med Vesthimmerland. De otte er navigatører – minimum sætteskipper, mens den niende er en halvtids maskinmand, der varetager alt løbende vedligehold i maskinen og indkøb af reservedele.

Ved tilfældige sammentræf, så er besætningen med internationalt snit.
Den nu afgående overfartsleder Petur Hammer er fra Færøerne, og herfra kommer også færgens seneste ansatte navigatør Steiner Andreassen, der for tiden er under oplæring i at sejle dobbeltenderfærgen ’Mary’. Og på dagen for CO-Søfarts besøg er navigatøren på broen, Johannes Petersen, også oprindeligt fra Færøerne, mens makkeren på dækket, Erno Rantanen, er fra Finland.
Historierne om, hvordan det halve af Norden er repræsenteret på en af Limfjordens genvejsfærger spænder fra tilfældigheder til kraftig indflydelse af kønne, danske kvinder.

På broen sammenfatter Johannes Petersen det hele i kort form.
-Jeg kom fra fiskeriet på Færøerne og mødte Petur på færgen. Jeg ville så prøve det her et par år, fortæller han.
Det er nu ti år siden, og han er her endnu.

-Man kommer hjem hver dag, her er ingen søgang og så er det jo et fint job, lyder hans forklaring.
Færgen sejler fra tidlig morgen til sen aften med afgang hvert kvarter. Overfarten tager ca. ti minutter, og farvandet ligger godt beskyttet for vind og vejr, så hverken storm eller kuling forstyrrer trafikken. Kun ekstremt højvande kan stoppe ’Mary’. 

Klager ikke

Vagterne skifter om eftermiddagen, og tørnerne er der fuld tilfredshed med. Tre formiddagsvagter, tre eftermiddagsvagter og så tre dage fri.
FOA Søfart er godt repræsenteret blandt de ansatte med seks ud af ni organiserede.

-Vi kan ikke klage over noget – bortset fra pensionen. Den er godtnok skidt, siger Flemming Thomasen, der som overfartsleder fortsætter som medlem i FOA, hvor han tidligere har været tillidsmand.
-Vi blander os ikke i, hvor folk er organiserede – bare det ikke er de kristelige, siger han og lader sætningen hænge i luften. 

Frisk kaffe og varme nyheder

Vi når aldrig til at få uddybet det nærmere, for en af ’Mary’s faste kunder kigger ind på dækskonteret.
Peter, der er vodbinder med arbejde i Hvalpsund og bopæl på Salling, er på vej hjem på sin scooter.
-Du kan godt skrive, at færgen har et helt fantastisk personale, erklærer han, da han af besætningen er blevet advaret om, at der er en journalist om bord.

-Der er altid kaffe på kanden, og så ved de altid lige det sidste nye. De er meget bedre end en avis, fortsætter han og tilføjer:
-Og er man i tidnød – så ringer man bare. Så venter de på én.
Peter er en af de mange pendlere, som færgen dagligt fragter frem og tilbage.

Flemming Thomasen indrømmer, at han nok var noget skeptisk, da færgen for nogle år siden indførte en rabatkort-ordning og indkøbte 1000 kort.
-Pyha, tænkte jeg. Men nu har vi over 1.000 rabat-kort ude hos faste kunder. Og det virker rigtig godt, bemærker han.
Blandt kunderne er der håndværkere i kassebiler og store virksomheder, som Thiese Mejeri og en gummigranulatfabrik, fylder hyppigt vogndækket med lastvognstræk.
Hver især gode kunder, da der er råvarer den ene vej, og forarbejdede produkter den anden vej.
Om sommeren tæller turisterne godt, og der er ekstra billettører på for at holde trit med tilstrømningen.

Flagsignal til Færøerne

Under CO-Søfarts besøg er ’Mary’s 10-års jubilæumsdag to dage senere under fuld forberedelse.

Der skal flages over top, og linerne gøres klar. To gange 20 meter skal der til.
Flagene er gjort klar, og Flemming Thomasen har udtænkt et ganske særligt signal, der skal vaje over ’Mary’ netop på 10-årsdagen.
-Jo, der skal stå ’Petur 70’, røber han. Forklaringen er, at den afgående overfartsleder netop fejrer sin 70-års fødselsdag på Færøerne, inden han returnerer til Danmark for et kort besøg med blandt andet endelig overlevering.

Fødselsdagen er om lørdagen, hvor flagene sættes.
-Så prøver vi det lige af. Og vi tager et billede og sender til Færøerne, smiler Flemming Thomasen.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 2 2016
publiceret 21. april 2016