Alle er glade

Antallet af passagerer, lastbiler og biler er tredoblet siden den nye Feggesundfærge sidst i oktober blev sat ind på forbindelsen mellem Mors og Thy i det nordvestjyske. Og mandskabsfaciliteterne om bord er i top, så der er mange gode grunde til, at overfartslederen kort og godt konstaterer, at alle er glade.

Tekst og foto: Hanne Hansen

Det var et tigerspring ind i nutiden for overfarten, da den nye Feggesundfærge sidst i oktober afløste den 55-årige færge 'Sallingsund'. Den gamle træfærge havde plads til 12 personbiler. Det vil sige, at kun ét lastvognstog kunne sejles over ad gangen.
Overfarten er en såkaldt genvej. Bilister sparer 65 km ved at tage færgen mellem Mors og Thy og overfarten ligger midt mellem virksomheder og store landbrug.
Det sætter sit præg på vogndækket, hvor der med den nye færge er plads til tre lastbiler om nødvendigt.

Effektive rabatkort
Pendlerkort, der giver 40 pct. rabat på overfarten, har gjort sit til at øge trafikken. Rabatkortene blev en mulighed, da der parallelt med færgeindsættelsen blev lanceret et nyt billetsystem. Rabatkortene er samtidig en lettelse under billetteringen. Kunden køber for 600 kr. et kort, hvor der i forvejen er lagt for 1000 kr. "overfart" på. Og ved billettering køres kortet med magnetstribe blot gennem billetteringsmaskinen.
Godt 750 kort var ved CO-Søfarts besøg om bord først i maj solgt.
-Det fungerer bare rigtig godt, konkluderer overfartsleder Poul Erik Pedersen.
Den nye digitale verden omfatter også direkte overførsel af passagertal til land fra færgebilletteringen. Pen og papir har de dog valgt at beholde om bord på dækskontoret, hvor de til internt brug fører statistikker over de overførte passagerer, biler og lastbiler.
Og kurverne er kun gået én vej, siden 'Feggesund', som den nye færge hedder, overtog sejladsen.
-Ingen var i tvivl om, at den nye færge ville øge antallet af overførsler. Men ingen havde forventet, at det ville være i det her tempo, siger Poul Erik Pedersen og fortsætter:
-De første uger efter indsættelsen gik det stærkt fremad. Vi tænkte, at det nok skyldtes nyhedens interesse, men tilstrømningen er bare fortsat.

Det tager kun fem minutter
Færgeforbindelsen drives af interessentskabet Mors-Thy Færgefart, der er etableret af Thisted Kommune og Morsø Kommune. Interessentskabet står også bag overfarten på Næssund mellem Thy og den sydlige ende af Mors.
På Feggesund er overfartstiden kun fem minutter. På dækket skal styrmand Niels-Peter Nielsen rubbe neglene for at nå billetteringen mellem afgang og ankomst.
Med transport af levende dyr kræver det indimellem også, at dækket skal spules. Om mandagen er det fast, at vognmændene transporterer smågrise nord på - fra Mors til Thy. I modsat retning - fra Thy til Mors - er det til gengæld søer, der er om bord i dyretransporterne.
Fra den landlige afdeling er også markredskaber og traktorer gæster på dækket , idet landmænd i området har jord på begge sider af sundet.
Som på andre genvejsoverfarter er også pendlere, der bor på den ene side af sundet og arbejder på den anden, blandt kunderne.
I runde tal fragter 'Feggesund' dagligt 25-30 lastbiler og ca. 200 personbiler over.
Den nye færge er en effektiv transportmaskine. Uhindret kører bilerne om bord i den ene ende og i land fem minutter senere i den anden ende.

Seks mand fordelt på tre hold
Den samlede bemanding udgøres af seks mand, hvoraf overfartslederen er den ene. Poul Erik Pedersen har 240 timer til hjemmearbejde, hvor han varetager administrationen.
Mens det var tilstrækkeligt at have papirer som bedstemand for at sejle den gamle færge, skal der kystskippereksamen og papirer som styrmand af 4. grad til på den nye. De, der manglede de nødvendige papirer, har på skift været på skolebænken. Lige nu er én således i gang.
-Det er planen, at alle ansatte skal kunne sejle færgen. Men indtil videre er det sådan, at én mand er på broen fast og én er på dækket, siger Poul Erik Pedersen.
De seks mand er fordelt på tre hold, dog således at der indbyrdes på holdene skiftes mellem makkerne.
-Det har den fordel, at vi alle kender hinanden og snakker sammen, uddyber Poul Erik Pedersen.
Med de seks mand fordelt på tre hold er tørnerne om vinteren fordelt, så to mand er på arbejde to dage, hvor de sejler fra morgen til aften, hvorefter de har fire dage fri.
Om sommeren, hvor sejladsen først slutter kl. 22 er der holdskifte kl. 14.

Nemt at tiltrække medarbejdere
Som på andre færgeoverfarter er gennemsnitsalderen blandt de ansatte i den øvre ende - eller rettere var. Med to nyansættelser er den kommet ned på ca. 50 år.
Poul Erik Pedersen er ligesom skibsfører Hugo Vestergaard på broen 59 år.
Nyansatte Niels-Peter Nielsen på dækket trækker med sine kun 36 år gennemsnitsalderen ned. Den unge alder til trods har han en bred maritim baggrund, der indledtes i fiskeriet. Efter en omskoling med sætteskippereksamen på Skagen Skipperskole har han været omkring 'Crown of Scandinavia' som skibsmekaniker og senere i Svendborg Bugser som overstyrmand - blandt andet.
Ifølge overfartsleder Poul Erik Pedersen er det nemt at rekruttere til medarbejderstaben. Men han lægger ikke skjul på, at de om bord foretrækker folk med baggrund i fiskeriet.
-Ja, det er da helt sikkert, bekræfter Hugo Vestergaard, mens han gør klar til afgang endnu en gang.
-Fiskere er vant til at arbejde længe og så er der ikke så meget brok med dem, uddyber Hugo Vestergaard og tilføjer med et glimt i øjet:
-Folk fra handelsflåden kan være vældig utilfredse med al ting. Det er der ikke så meget af med dem fra fiskeriet.

Manøvremæssig udfordring
Hugo Vestergaard demonstrerer det tekniske grej på broen, hvor touchskærme fortæller alt om alle tekniske systemer om bord.
-Det er f.... smart. Men jeg var godt nok ked af det i starten, indrømmer han. Udstyret på broen på den gamle færge bestod groft sagt af en omstyring og et ror.
Nu er der skærme, trykknapper, fjernbetjeninger og manøvrehåndtag til hver af de to azimutpropellere.
Det hele findes i dobbeltudgave fordelt på broens for- og agterkant.
Det har krævet en hel del tilvænning at skifte fra den gamle til den nye færge. Det tekniske er én ting. Den anden er skibets størrelse.
Med det større skrog, større lasteevne og større overflade over vandet til vinden at få fat i, er manøvreegenskaberne helt anderledes.
Og under vandoverfladen gør stærk strøm sit til at holde skibsføreren beskæftiget.
-Det er de færreste, der lige tænker over, hvor stærk strømmen kan være her, men jeg kan love for, at den er skrap til tider, bemærker Hugo Vestergaard.
Vejret skal dog virkelig vise tænder, inden 'Feggesund' må ligge stille. Storm fra nordøst er ikke godt. Og det er sket et par gange i løbet af vinteren, at færgen måtte holde en pause et par timer, til det værste drev over.
Men det er ifølge overfartslederen for intet at regne sammenlignet med tidligere.
Med tre lastbiler om bord indleder 'Feggesund' turen mod Mors. Et lastvognstog med muslinger, et andet med majs og et tredje i form af tankvogne med brændstof gled let om bord sammen med en enkelt personbil.
Nærmest sidelæns på grund af den stærke strøm nærmer færgen sig færgelejet. Og den tunge last gør, at der manøvreres med forsigtighed. De to Scania-motorer i maskinrummet på hver 500 hk. arbejder på højtryk.
Chaufførerne når gerne en tur op på broen for at udveksle det sidste nye, inden de igen skal bag rattet.
Også de er glade for de nye tider på den nye færge. Kaffemaskinen i mandskabsmessen er et hit.
-Det koster lidt i kaffe, men vi betragter det som en del af servicen. Og det er populært, smiler overfartsleder Poul Erik Pedersen.

Populære mandskabsfaciliteter
Faciliteterne i messen med et fuldt udstyret køkken med mikroovn, køleskab, kaffemaskine og kogeplader er et helt kapitel for sig. Og køkkengrejet er de første måneder blevet brugt flittigt. Bare det at kunne varme maden, har været et positivt gode.
-Ja, de første tre måneder fik vi pølser hver dag, bemærker Hugo Vestergaard smilende.
Gode forbindelser til producenten af Gølpølser sikrede leverancen. Men selv gode, lokale pølser kan efter nogle måneder på menuen trænge til variation - trods alt. Så for tiden er det den medbragte mad hjemmefra, der varmes.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 3 2013
publiceret 10. juni 2013