"Billetter" fra bageren i Bårse
Øen Lindholm i Stege Bugt er lukket land for uvedkommende. Staten ejer øen, hvor DTU Veterinærinstituttet forsker i virussygdomme, der kan skade produktionen af husdyr. Instituttets eget færgeri sørger for, at de ca. 55 ansatte kommer frem og tilbage på arbejde, og at levende dyr til forskningen transporteres til øen.
Tekst og foto: Hanne Hansen
| |
|
| |
Overfartsleder Jan Røngaard, har været på DTU's færgeoverfart til øen Lindholm siden 1996.
|
| |
|
Færgeforbindelsen mellem øen Lindholm og Kalvehave på Sydsjælland adskiller sig en del fra øvrige færgeoverfarter.
Her er for eksempel ingen billettering - og dog. Men det er en noget anderledes form for 'billetter', der efterspørges, og de kan kun købes hos bageren i Bårse. Faste besøgende med ærinde på Lindholm ved, at en pose med spandauere fra den berømte Bårse-bager altid er velkommen til kaffen på broen.
Passagererne på overfarten er for langt størstedelens vedkommende ansatte på DTU Veterinærinstituttets afdeling på Lindholm eller håndværkere med opgaver på øens bygninger.
Men passagerantallet er for nedadgående. DTU er i gang med at rykke aktiviteterne fra Lindholm til DTU Campus i Lyngby. Og den oprindelige plan var, at Lindholm skulle have været lukket ned sidste år.
Baggrunden for lukningen er økonomi. DTU kan ikke finde de ekstra mio. kr. årligt, som det koster at holde aktiviteterne kørende på den isolerede ø.
I stedet skulle der bygges nyt i Lyngby – men som det ofte sker med større projekter, så er der kommet en del i vejen for de oprindelige planer fra 2010.
-Ja, vi skulle ha’ været lukket ned for et år siden. Men vi er her endnu, bemærker overfartsleder Jan Røngaard.
Flytteplanerne, usikkerheden og de rykkede nye deadlines er ofte samtaleemne om bord, når passagererne kigger indenfor på broen.
-Det er et åg, vi har båret på nu i seks-syv år. Det er da klart, at det fylder meget for folk, siger Jan Røngaard, der har været på overfarten i 21 år.
Staten giver og staten tager
Det kniber for menigmand at se det samfundsøkonomiske i, at regeringen på den ene side bruger millioner på at flytte statslige arbejdspladser ud fra hovedstaden til provinsen, mens en offentlig institution på den anden side rykker arbejdspladser fra provinsen til hovedstaden for at spare penge. Vordingborg Kommune har i flere år været på barrikaderne for at fastholde aktiviteterne på Lindholm. Men hverken medarbejdere, lokalområde eller kommune har fundet de rigtige knapper at trykke på i det politiske landskab på Christiansborg.
Nogle kalder det galimatias. Andre kalder det ødsel omgang med skatteborgernes penge.
-Om bord ser vi hver dag den store betydning, det har, når kolleger fra en hel arbejdsplads tilbringer tyve minutter sammen på vej til arbejde, og tyve minutter igen, når de skal hjem, fortæller Jan Røngaard og fortsætter: -De tyve minutter bruges jo på at koordinere og snakke arbejde. Det ville mange virksomheder gerne betale penge for at gøre muligt, funderer han. Siden han startede i 1996 har han set passagertallet falde fra de dengang 130 ansatte på øen til de nu ca. 55.
Hans makker på denne uges tørn er færgefører Claus Ligaard, der har været her i ni-ti år. Han har oprindeligt skibsførereksamen og har tidligere sejlet i DFDS, på Grenå-Hundested og færgeforbindelsen Hundested-Rørvig.
Færgeriet omfatter foruden færgen ’Ulvsund’ også den mindre færge ’Virus’ og motorbåden ’Lindholm II’.
Færgeri med otte ansatte
Fire færgeførere tørner om vagterne på ’Ulvsund’, mens fire bådførere på skift opretholder vagterne på Lindholm, når færgen ikke sejler. Det veterinære beredskab skal kunne gå i aktion også i weekenderne, ligesom der kan være sejlads med f.eks. blod- og laboratorieprøver. Herudover fungerer bådførerne som vagter på Lindholm.
På hverdage har ’Ulvsund’ faste overfartstider fra tidlig morgen til efter fyraften. Færgeførerne er på job fra 06.00-16.45.
I weekenderne ligger færgen stille.
Tørnerne og arbejdstiderne med fri i weekenden er attraktive. Et job til søs, der indebærer fri i weekenden er blandt sjældenhederne.
-Vi bestemmer selv
For Jan Røngaard og Claus Ligaard tæller det også på positivlisten, at de i færgeriet har det, de kalder frihed under ansvar.
-Vi bestemmer selv, opsummerer Jan Røngaard. Som overfartsleder har han det tekniske ansvar for skibene og står for drift og vedligehold.
'Ulvsund' er bygget i 1986 på Søby Værft, hvor også de jævnlige dokophold afvikles.
Oprindeligt blev færgen bygget til 150 passagerer. Det krævede en tre-mandsbesætning. I takt med neddroslingen på Lindholm er passagerkapaciteten nedskrevet til 74 og ’Ulvsund’ er dermed godkendt til to-mands betjening.
Hvert vagt-hold bestemmer selv, hvordan de fordeler opgaverne som hhv. ansvarlig på broen og jobbet på dækket.
Passagerfaciliteterne under dæk blev lukket af med nedskrivningen af passagerantallet. Her er der nu storesrum, mens metalskilte med angivelse af, at det var rygernes domæne, fortsat vidner om en svunden tid.
Gertrud Sands Salon
På positiv-listen som ansat i færgeriet tæller også det tætte samarbejde med alle ansatte på DTU Veterinærinstituttet på Lindholm. Alle kender alle, og det er en stor fordel i dagligdagen.
Det sætter sit præg på hele færgen. Passagerne fordeler sig vanligt i de tre saloner over dæk.
I den ene salon ligger spillekortene klar på bordene.
Og når det bliver 1. december starter juleriet i ’Gertrud Sands Salon’. Julepynten ligger gemt i kistebænkene – i kassevis.
Og hvert år kommer der nyt til. Passagererne klipper og klistrer under overfarten, og når det endelig bliver jul, er salonen så proppet med julepynt, at man må bøje sig dybt for ikke at få guirlander og dinglende gran i hovedet.
-Her er et rigtig godt sammenhold på kryds og tværs, siger Jan Røngaard.
Det sociale aspekt har færgepersonalet valgt også at udbrede til lokalsamfundet ved at fungere som arbejdsplads for folk, der af den ene eller anden årsag er endt på kanten af samfundet. En indsats, som har flere solstrålehistorier – også på det samfundsøkonomiske plan som f.eks. bistandsklienten, der nu har afsluttet en navigatøruddannelse og har fast arbejde.
-Vi har en rigtig god arbejdsplads. Vi må så bare leve med alle de usikkerhedsmomenter, som er forbundet med de skiftende meldinger om fremtiden for Lindholm, siger Jan Røngaard.
Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 4 2017
publiceret 15. september 2017