Principafgørelsen fastslår 

En adoption må kun bevilges, hvis det er bedst for den, der ønskes adopteret. Som en del af denne vurdering, stilles der efter praksis som udgangspunkt krav om en aldersforskel på minimum 14 år mellem adoptanten og den, der adopteres. 

Hvis der er særlige omstændigheder, der demonstrerer, at der er tale om et reelt forælder/barn-forhold, kan 14 års kravet dog fraviges. 

Følgende forhold indgår i vurderingen af om 14 års kravet kan fraviges:

- Ansøger har opfostret barnet igennem mange år – i betydeligt flere år, end de 3 år, der normalt kræves efter praksis.

- Ansøger har udfyldt en primær forældrerolle.

- Ansøger har fungeret i forældrerollen fra den første kontakt med barnet.

- Forælder/barn-forholdet er veletableret også langt op i barnets voksne liv, og relationen består på ansøgningstidspunktet.

- Den biologiske forælder, der ikke var gift med ansøger, har ikke udfyldt sin forældrerolle.

- Den biologiske forælder og adoptanten har fællesbørn, og ønsker at ligestille fællesbørn og særbarn. 

I to sager var en aldersforskel på knap 12 år i den ene sag og 10 år og 4 måneder i den anden sag efter Ankestyrelsens vurdering ikke til hinder for stedbarnsadoption. 

Der var i sagerne ikke søgt om adoption af helsøskende til dem, der ønskedes adopteret

Principafgørelsen fastslår 

Udgangspunktet er, at forældrene bevarer retten til at tage stilling til en række personlige forhold om barnet, selv om barnet er anbragt. Dette følger af forældreansvarsloven. Det følger dog også af forældreansvarsloven, at der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.

Hvis barnet eller den unge, som er anbragt uden for hjemmet, har et udtrykkeligt ønske om egne personlige forhold, og forældrene modsætter sig dette, må kommunen vurdere, om det af hensyn til formålet med anbringelsen er nødvendigt, at ønsket imødekommes. Kommunen kan således i særlige tilfælde træffe beslutninger om barnets eller den unges forhold, når det er nødvendigt. 

Kommunen skal i så fald træffe en begrundet afgørelse herom. Forældremyndigheds-indehaverne og den unge, der er fyldt 12 år, kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. 

I en konkret sag havde kommunen truffet afgørelse om konfirmation af en ung under anbringelsen trods manglende samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. 

Ankestyrelsen fandt, at det var i overensstemmelse med hensynet til den unge og formålet med anbringelsen at imødekomme den unges udtrykkelige ønske om at blive konfirmeret. Ankestyrelsen fandt også, at der ikke var væsentlige hensyn i den konkrete sag, der talte imod, at den unge blev konfirmeret under sin anbringelse.