”Udmattet” var titlen på billedet, som Kelly O. Secretario tog på Beira Red, Mozambique, 3. september 2020. ”At fejre min fødselsdag for anden gang om bord er uundgåeligt og udmattende,” lød tilføjelsen til billedet. Foto fra ITF-Fotokonkurrencen ”Still at Sea”, der blev afviklet i sensommeren 2020.
Søfarendes rettigheder bliver med nye vedtagelser på vej til endelig godkendelse under MLC (Maritime Labour Convention) stærkt forbedrede.
Blandt de største landvindinger er, at søfarende får betegnelsen “Key-worker” (nøglemedarbejder). Dermed sikres søfarende generelt world wide og på alle skibe basale rettigheder som landlov, afløsning og lægebehandling i tilfælde af kriser.
Ændringerne af MLC blev i sidste uge behandlet på møder i Den Særlige Trepartskomité (STC) under MLC. Vedtagne forslag til ændringer sendes herefter til behandling på FN-organet ILO’s Arbejdskonference (ILC).
Blandt vedtagelserne på sidste uges møde i STC i Geneve var blandt andet også skærpelser af tiltag til helt at udrydde vold og chikane af enhver art af søfarende.
Covid-19 pandemien satte spor
Udvidelsen af MLC med anerkendelsen af søfarende som nøglemedarbejdere er en direkte reaktion efter Covid-19 pandemien, der for fem år siden blev indledningen til et langt og smertefuldt kapitel for langt de fleste søfarende. De var i månedsvis forhindrede i at blive afløst endsige gå i land.
Da rederier fik iværksat nødplaner for besætningsskift, blev disse i mange tilfælde blokerede af nationale restriktioner og bureaukrati, der antog karakter af uoverskuelige labyrinter uden udgang.
Samtidig gik både havnestater og rederier enegang i selv-opfundne regler og politikker, der i flere tilfælde var direkte brud på lovgivningen. Søfarende, der havde brug for akut lægebehandling blev f.eks. nægtet landgang og behandling.
Adskillige forskningsprojekter har både under og i kølvandet på pandemien igen og igen slået fast, at søfarendes oplevelse af isolation, uvished og det umulige i at komme hjem til for eksempel dødsfald og begravelser i den nærmeste familie var dybt traumatiserende oplevelser. Depressioner blandt søfarende gik fra at være kun sjældent forekommende til at være alle-mands-lidelse.
Pandemien og dens konsekvenser for søfarende var i ét forskningsprojekt angivet af 50 pct. af de 700 adspurgte som direkte årsag til, at de opgav jobbet til søs. Af de 50 pct., der fortsatte til søs, kunne ikke en gang halvdelen anbefale andre at tage en maritim uddannelse.
Konsekvensen af Covid-19 krisen har for søfarende været omfattende.
”Det skal ikke gentage sig”
“Målet med de nye udvidelser af MLC er kort og godt, at det ikke skal gentage sig,” siger Ole Philipsen, formand for CO-Søfart og Metal Maritime og fortsætter:
“Mens det stod på under pandemien, havde myndigheder, stater og regeringer alle muligheder for at løse problemerne. Men de lod være. Kun ganske få regeringer gjorde noget konstruktivt. Heldigvis var Danmark i front med konstruktive løsninger og Kastrup Lufthavn blev for en tid et nøglepunkt for besætningsskift, men der var alt for langt mellem lyspunkterne udenfor Danmarks grænser.”
CO-Søfart er ved sin ITF-repræsentation blandt forslagsstillerne bag udvidelsen af MLC på flere punkter, herunder også forslaget om at anerkende søfarende som nøglemedarbejdere. Et forslag, som også er bakket op af Danske Rederier, mens der fra den danske regering er udtrykt bekymring for, at dele af udvidelsen vil kunne skabe tvivl om medlemsstaternes ansvar.
“ITF og især UK har ydet en kæmpe indsats for at få forslagene bragt frem til behandling i komitéen. Og det er glædeligt, at komitéen ikke alene har vedtaget dette forslag, men også besluttet at sende det videre til ILC i en form, der fremmer forslaget til hurtig behandling,” uddyber Ole Philipsen og tilføjer:
“Internationale love og regler er langsommeligt arbejde. MLC blev vedtaget i 2006 og indført i 2013. Men til gengæld har det så også fungeret effektivt i langt den største del af verden siden.”