FAS - en internationalt orienteret forretning

Færøernes Internationale Skibsregister var midt i marts emnet for en større artikel i bladet Søfart.
Dansk Metals Maritime Afdeling og CO-Søfart har i samarbejde med Norsk Sjømannsforbund og SEKO fra Sverige kommenteret artiklen, som de kalder for et ukritisk skønmaleri af FAS, der af ITF er erklæret for bekvemmelighedsflag. Kommentaren bringes i bladet Søfart i dag.

Kommentaren er skrevet i et samarbejde mellem:
Jacqueline Smith, Forbundsleder - Norsk Sjømannsforbund
Kenny Reinhold, Avdelningsordförande/President - SEKO
John Ibsen, Sekretariatschef – Dansk Metals Maritime Afdeling/CO-Søfart

I artiklen i Søfart af 15. marts 2013, under overskriften ”Vil selv – kan selv” bliver Færøernes Internationale Skibsregister malet i rosenrøde, ukritiske nuancer, hvor der slås meget på de stolte sømandstraditioner samt behovet for at skabe et maritimt funderet, samfundsøkonomisk lokomotiv.
Det hævdes, at mønstringsstatistikker viser, at 25 pct. af danske officerer i DIS er færinger. Dette tal kan Søfartsstyrelsen ikke umiddelbart genkende, men der er ingen tvivl om, at rigtig mange dygtige færinger sejler i danske skibe.

Der henvises også i artiklen til den enorme succes, som FAS har fået med en udvikling på ca. 570 pct. i perioden 1992 til 2013. Men hvordan er det nu lige gået til?
Af statistikken for FAS i 2012 fremgår det, at 29 skibe i registeret var ejet af færøske rederier, tre skibe var ejet af norske rederier med fuld færøsk besætning, 10 norske skibe i registret havde alene færøske officerer ombord, mens 38 skibe i FAS var ejet af udenlandske rederier og bemandet med udlændinge.
Det kan således objektivt slås fast, at væksten ikke er sket ved organisk vækst i den færøske maritime klynge, men simpelthen er opstået ved at kannibalisere på de omkringliggende skibsregistre.
I modsætning til både NIS og DIS, er FAS nemlig ikke skabt for at bevare og sikre konkurrenceforholdene i den færøske rederibranche og for at forhindre udflagning. Men er ene og alene skabt for at tiltrække udenlandske skibe og redere.

FAS giver arbejde til lokale revisorer og advoktater - ikke til færøske søfarende
For de, der har fulgt oprettelsen af registret, er forløbet tydeligt. Man kopierede et succesfuldt register – nemlig DIS – og gjorde det lidt billigere for at tiltrække kunderne.
Man kan beklage, at avisen Søfart ikke spurgte fru Poulsen, hvor hun ser styrkelsen af shippingmiljøet på Færøerne, når nu skibene ikke sejler i færøsk sektor, og aldrig kommer til Færøerne for at bunkre, gå på vært eller købe maritimt udstyr.
Svaret er, at ordningen giver arbejde til lokale revisorer og advokater (skibene er alle kontrolleret fra de samme 5 – 6 postadresser), som skal kontrollere de dertil indrettede
skuffe-rederier, og samtidigt sørge for, at Færøerne kan få skatteprovenuet fra de mange udenlandske søfarende, som for fremtiden skal sejle under FAS.
I ITF har vi til opgave at sikre, at der ikke sker social dumping, og at flag som FAS, hvis primære fokus er en aggresiv markedsføring overfor skibe, som absolut ingen tilknytning har til Færøerne, ikke skaber et tomrum uden overenskomstdækning eller kontrol med de søfarendes rettigheder.
De faglige organisationer i Norden var enige om, at forholdene for FAS burde undersøges, ikke mindst da vi kunne konstatere, at skibe som før flagede med nationalt flag, nu sejlede på samme segment men med FAS.
Et af argumenterne fra Færøerne er skabelse af arbejdspladser.
Problemet er bare, at argumentet drøner hult til jorden – ikke mindst er der allerede en stor del færinger ansat i NIS, DIS og på svensk flag, men ovenstående statistik fra FAS, viser jo også, at der ikke er arbejdspladser til færøske søfarende.

Når ITF så tilspørger de faglige organisationer på Færøerne om overenskomstdækningen på disse skibe og de udenlandske besætningsmedlemmer, og man ikke kan få et svar, da de jo ”…ikke kan drage rundt i hele verdenen og tjekke det…”, så er der ikke tvivl om, at flaget har fortjent stemplet FOC, Flag of Convenience.
Hele ideen med FOC er, at dette bringer de nationale organisationer i spil overfor beneficiary ejede skibe (altså skibe som er registreret i FAS, men reelt ejes og kontrolleres fra andre lande), og det på den måde kan sikres, at skibe med FAS, som alene sejler på fx norsk sektor eller som bugserbåde i havnen i Gøteborg, kan sikres overenskomstdækning på nationalt niveau af de nationale fagforeninger, og dermed forhindre og forebygge social dumping af de søfarende på de konkurrerende, nationale flag.

I Dansk Metals Maritime Afdeling holder vi løbende en dialog med vore nordiske kolleger – ikke mindst med svenske SEKO og Norsk Sjømannsforbund, og vi er fortsat stærkt tvivlende overfor FAS, og fra vores side – og dermed ITF´s – er der ikke nogle tegn på ændringer indenfor den nærmeste fremtid.

Der er ingen tvivl om, at FAS ved vedblive at være bekvemmelighedsflag, FOC – helt uafhængigt af Maritime Labour Convention (MLC), indtil færingerne ændrer de primære formål i registret og indser, at "vil selv og kan selv" også indebærer, at man holder sig for sig selv og på egen banehalvdel.