1883
Første forsøg på at organisere Søfyrbøderne. Holdt nogle få måneder.
1889
2. forsøg. Godt fra start med 400 medlemmer. Sammenslutning med "Det Frie Sømandsforbund", tilsammen 600 medlemmer. Erklærede strejke 22/5-1890. Rederne indskrev strejkebrydere fra hele verden med politibeskyttelse. Sammenbrud efter 4 måneder og fagforeningen gik i opløsning.
1893
3. forsøg. Da ildsjælen og formanden Christian Andersen kort efter døde, smuldrede foreningen igen.
12/2-1897
40 fyrbødere stifter Søfyrbødernes Fagforening i København.
Fastlønnet formand og lokaler i Toldbodgade 2.
November 1897
Syge- og Begravelseskasse stiftes.
13/3-1898
Navneskifte til Søfyrbødernes Forbund i Danmark (+ provinsafdelinger).
1/6-1898
Første overenskomst forhandlet hjem.
1900-01
Eget bibliotek og "Aftenskole for søfyrbødere".
10/1-1901
Forhandlingssammenbrud og "Den store kamp". 11. januar går fyrbøderne i land fra rederiforeningens skibe. Sympatistrejke fra sømænd og havnearbejdere og lockout fra arbejdsgiverne. 5. maj beslutter De Samvirkende (LO) at konflikten skal ophøre. Kapitulation, men forbundet overlevede.
August 1903
De Samvirkende henvender sig til rederne og opfordrer med grundloven i hånden, til ophævelse af regel om at medlemskab af fagforening er fyringsgrund. Rederne afviser.
1907
Forbud mod medlemskab af fagforening ophæves ("Russer Brandt" er trådt tilbage).
1910
Forsøg på sammenslutning med Sømændene.
1911
Ny overenskomst indgås.
1912
Forsøg på sammenslutning med Sømændene.
FØRSTE OCEANGÅENDE MOTORSKIB M.S. "Selandia".
1918
Udmeldelse af ITF fordi man ikke vil være i stue med tyskere. Anden international organisation stiftes.
1919-20
Syndikalisten Richard Jensen formand første gang.
1920
Kongeligt statskup (afsættelse af regeringen Zahle). Mange i strejke, herunder søfyrbøderne. Påskeforlig, men fyrbøderne og sømændene strejkede videre i 2 måneder. Stor bod som aldrig blev betalt.
1934
Omfattende strejker incl. søfyrbødere og sømænd. Mæglingsforslag for 19 forbund tvunget igennem trods 1123 nej mod 143 ja blandt fyrbøderne som strejker videre i en forbitret arbejdskamp. Nederlag som bl.a. betyder af søfyrbøderne må afgive hyreanvisningen til rederne.
1935
Bedre overenskomst hvor kostpenge indføres. Skandinavisk mønstringskontor i New York.
1940
Richard Jensen formand igen i 2 måneder.
1941
DSDS "De Sammensluttede Danske Sømandsorganisationer" dannes i England (sømændene, fyrbøderne og restaurationspersonalet).
1947
Sømændene og fyrbøderne har i en periode efter krigen fælles styrelse, samtidig med at de består som selvstændige forbund.
1950-56
Richard Jensen formand for tredje gang.
1955
DAMPSKIBE STORT SET FORTRÆNGT AF MOTORSKIBE
Søfyrbødere kaldes "smørere" siden "motormænd"
1956
År med omfattende arbejdskonflikter.
1959
Sømandsskatten indføres. Herunder skattefritagelse for de første 3 måneders ledighed.
1962
DAMSKIBENES TID ENDELIGT FORBI
1965
6 måneders statslige motormandskurser starter
1966
Svend Fønsskov formand og Svend Borg næstformand. Formandsskabet holdt rekordlænge, nemlig omkring 20 år.
1969
Forbundet overtager ejendom i St. Strandstræde 8, hvor først anvisningen og året efter forbundet flytter ind.
1976
Navneændring til "Dansk Maskinbesætningsforbund".
1979
Lov der kræver minimum 5.000 medlemmer af en A-kasse. LO (Thomas Nielsen) anbefaler sammenslutning med SID, fordi såvel med af "Dansk Maskinbesætningsforbund" som SID-medlemmer er "ufaglærte". Forhandlinger med SID strandede på antal betalte tillidsposter. Kontakt til Metal. Urafstemning 1979 og stor majoritet (87%) for ja til sammenslutning med Metal.
1. januar 1981
Sammenlægning med Metal under navnet "Metal Søfart". Selvstændig afdeling med fortsat bopæl i St. Strandstræde.
1986
Poul Kolding ny formand efter Fønsskov.
1988
Sidste bestyrelsesmøde i St. Strandstræde. Flytning til Metal i Nyrupsgade.
Etablering af skibsassistentuddanelsen som gjorde op med begreberne "matros", "motormand" og "donkeymand".
Juni: DIS-loven.
1989
Samarbejde mellem rederiforeningen, Metal Søfart og Maskinmestrenes Forening, resulterer i kursusuddannelse for faglærte på Frederikshavns Søfartsskole. 6-ugers kurser som senere udvides til 9 og derefter 10 uger.
1990
Seneste forhandlingsforsøg på sammenlægning mellem Sømændene og Metal Søfart.
1992
De 3 rederiforeninger fremlægger udkast til ny uddannelse og henvender sig til Metal Søfart.
Udvalgsarbejde med Søfartsstyrelse, Metal, navigatører, maskinmestre, rederne og Dansk Industri.
August 1993
Første elever på skibsmekanikeruddannelse på Fanø Navigationsskole. 3-årig uddannelse med elementer fra skibsassistent-, maskin- og smedeuddannelse. Afslutning med svendeprøve.
1994
Niels-Jørgen Hilstrøm formand.
2005
1. juli etableres CO-Søfart. Metal Søfart flytter fra Nyrupsgade til Rødovre.
Keld Bækkelund fra Dansk Metal, formand for Metal Søfart.