CO-SØFART KALENDER
John Ibsen - 11.00-14.00, møde 3F/Horesta
Christian Petersen - 11.00-14.00, møde 3F/Horesta
Hanne Hansen - arbejder hjemme
Jens Fage-Pedersen - skibsbesøg i Ijmuiden
Henrik Mikkelsen - medsejlads 'Crown Seaways'
Ferie
Kirsten Østergaard - til 15/4
PIRATERI
Live Piracy Report
071-13
05.04.2013: 0630 LT, Visakhapatnam red, Indien
Syv røvere i tre fiskerbåde nærmede sig et opankret tankskib. To af røverne nåede ved hjælp af kasteliner med kroge op til skibets lønning, men de blev opdaget af den årvågne besætning, som slog alarm og forhindrede dem i at komme om bord. Røverne fjernede sig et stykke væk i bådene. Hændelsen blev rapporteret til havnemyndighederne som efterfølgende afsøgte området rundt om skibet.
070-13
02.04.2013: 0740 UTC, Omkring 13 sømil syd for Baraawe, Somalia
Syv-otte bevæbnede pirater i et skiff nærmede sig et stykgodsskib, der var undervejs, og beskød det. Bevæbnede vagter om bord på stykgodsskibet affyrede varselsskud, hvorefter skiff'et med piraterne fjernede sig.
069-13
04.04.2013: 2200 LT, Dumai indre red, Indonesien
Røvere bordede en opankret råolietanker. De stjal maskinreservedele og udstyr og forsvandt ubemærkede. Tyveriet blev opdaget den næste dag, da der blev set aftryk af bare fødder i nærheden af rummet. Hændelsen blev rapporteret til de lokale myndigheder gennem agenten.
068-13
03.04.2013: 0300 LT, Dumai red, Indonesien
Fire røvere i en båd var tæt på at borde en kemikalietanker. Vagthavende officer opdagede båden og råbte gennem en megafon mens han benyttede blinkende spotlys. Vagtmanden aktiverede tågehornet. Røverne opgav herefter angrebet og forsvandt. Besætningen er i god behold.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
Dansk fregat fortsætter i piratjagt
Fregatten Iver Huitfeldt blev i slutningen af oktober 2012 indsat i NATO's Operation Ocean Shield for i seks måneder at jagte pirater ud for Afrikas Horn. Efter anmodning fra NATO har Forsvaret imødekommet ønsket om, at fregatten bliver i operationen perioden ud.
SOK 5/4, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/pirateri/Pages/IverHuitfeldtjagterstadigpirater.aspx
MARITIME KLIP
Børsen: Scandlines sat til salg
En milliardhandel i dansk skibsfart er på trapperne, skriver Børsen i dag. Scandlines, der beskæftiger over 2100 ansatte i Danmark, er på vej på nye hænder. De nuværende ejere, kapitalfondene 3i og Allianz Capital Partners, har besluttet at sælge, og en indledende undersøgelse af forhåndsinteressen er skudt i gang. Fondene købte Scandlines af staten i 2007 for mere end 11 mia. kr.
Borsen.dk 8/4, http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/45324/artikel.html
Forfra igen med nye superfærger i Scandlines
Det tyske værft P+S Werften, der gik konkurs sidste år, skulle have leveret Scandlines nye superfærger ti Gedser-Rostock. Rederiet har genstartet processen - denne gang med helt nyt design i form af dobbeltenderfærger.
Borsen 8/4, http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/45320/artikel.html
Scandinavian Star: Ulykken fra 1990 i fokus efter ny rapport
Siden fredag har færgekatastrofen og mordbranden på Scandinavian Star for nu 23 år siden været i fokus. En frivillig gruppe har kulegravet ulykkens dokumenter og fremkom lørdag med opsigtsvækkende konklusioner, der stiller spørgsmålstegn ved flere centrale elementer og personer i tidligere udredninger. Sagen rullede i medierne i Danmark og Norge over weekenden og kulminerede i går med en politianmeldelse af Norges rigsadvokat og den daværende efterforskningsleder. 159 mennesker mistede livet ved branden i 1990.
Flere medier - flere artikler - Jyllands Posten 7/4, http://jyllands-posten.dk/international/europa/article5306571.ece
(via linket herover - link til flere artikler)
Søfolk på danskejede 'Vega' strandet i Horsens
I Horsens sidder fire søfolk på skibet 'Vega', der er dansk ejet men under udenlandsk flag. Der har de siddet i mere end to uger - uden løn - og snart uden mad. For skibsrederen er gået konkurs. Danmarks Rederiforening slår fast, at det ikke er 'dansk standard'.
Ritzau - Jyllands Posten 8/4, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article5307392.ece
Konkurs-reder medlem af bestyrelsen i Rederiforeningen af 2010
Det er bestyrelsesmedlem af Rederiforeningen af 2010 Boye Kromann, som er medejer af rederiet Vega, der er gået konkurs og lader skib og fire søfolk sejle i sin egen sø i Horsens Havn uden mad og drikke.
Ritzau - Jyllands Posten 8/4, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article5307444.ece
Ny havn i Ballen på Samsø testet i simulator
Kortere sejltid mellem Sjælland og Samsø er målet for etableringen af en ny havn i Ballen på Samsø. Den nye havn er testet på Force Technology, hvor Samsøs borgmester i fredags selv fik mulighed for at lægge en færge til kaj i havnen i simulatoren. Ovenstående indslag fra TV2 Østjylland 5. april
Overskrifter fra Maritime Danmark
siden fredag kl. 10.00 - læs mere på: http://www.maritimedanmark.dk
- Tre mulige købere til Scandlines, 08-04-2013 07:00
- Tre syriske søfolk kvalt på fragtskib, 08-04-2013 09:01
- Stadig flere oplagte containerskibe, 08-04-2013 08:34
- Vindmøller finansierer mole- og kajanlæg, 08-04-2013 08:08
- Rigsadvokat afventer norsk vurdering, 08-04-2013 07:33
- Rossiya er på vej mod pension, 07-04-2013 10:00
- Hong Kong containerhavn strejkelammet, 07-04-2013 09:12
- Efterforskningsleder politianmeldt, 07-04-2013 08:00
- Iver Huitfeldt fortsætter piratjagt, 06-04-2013 10:00
- Vikingeskibet Havhingsten søsættes, 06-04-2013 09:00
- Esbjerg Havn tjener på DUC investering, 06-04-2013 08:00
- Beslutning om SeaFrance-skibe udsat, 05-04-2013 16:00
- Skib tilbageholdt i Assens på 4. måned, 05-04-2013 15:13
- Viking Line sælger Isabella til Tallink, 05-04-2013 14:22
- Scandinavian Star: Forkert fik skylden, 05-04-2013 13:14
- Vindmøller giver Aalborg Havn fremgang, 05-04-2013 12:26
- Jordomsejler fortsætter efter reparation, 05-04-2013 11:41
- Bladt Industries får Nordsøkontrakt, 05-04-2013 10:38
… læs artiklerne på www.maritimedanmark.dk
Uddrag fra SHIPPINGWATCH:
Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk
SeaIntel: Ratekrigen forstærkes i 2013
REDERIER: De store containerrederier afviser, at ratekrigen på de store ruter er fortsat, men udviklingen viser med al tydelighed, at det reelt er tilfældet. Og denne udvikling vil yderligere accelerere i 2013, vurderer analysehuset SeaIntel.
Avis: Scandlines sat til salg
REDERIER: Scandlines er sat til salg og vil sælges for mere end 10 mia. kr.. Bag salget står ejerne i form af de to kapitalfonde 3i og Allianz Capital, som kunne tænkes at sælge til pensionsfonde, skriver Dagbladet Børsen.
Singapore-fond skyder 800 mio. USD i LNG
HAVNE: Den kapitalstærke Singapore-fond Temasek Holdings har valgt at rette en investering på 800 mio. USD mod LNG - både udvinding, opbevaring, behandling og transport af naturgassen.
Ugebrev: Potentiale i Atlantic Petroleum
LEVERANDØRER: Det færøske olieselskab Atlantic Petroleums (AP) mange opkøb i 2012, der har resulteret i en større risikospredning, er ikke blevet belønnet tilstrækkeligt af aktiemarkedet.
Avis: Fredriksen unddrager sig milliard-skattebetaling
REDERIER: Milliardæren og olietankkongen John Fredriksen har undladt en skattebetaling på 4,3 mia. kr. ved at flytte sit udbytte, skriver Dagens Næringsliv.
Hyundai kæmper om ordre på store containerskibe
HAVNE: Hyundai Heavy Industries er udpeget som foreløbig vinder til nybygningsordrer på op til fire 9.000 teu containerskibe. Køberen er Aeolos Management, skriver Asiasis.
Nordic Capital klar til at investere mere i Unifeeder
REDERIER: "Unifeeder har skabt sig en skarp position i kraft af en stærk ledelse, stordriftsfordele og høj udnyttelse af skibene," siger Lars Terney, partner i Nordic Capital og feederrederiets nye ejer, til ShippingWatch.
Ny ejer af Unifeeder er ny i shipping
REDERIER: Kapitalfonden Nordic Capital, der blandt andet ejer stålleverandøren til primært offshoreindustrien, Bladt Industries, bevæger sig med købet af Unifeeder ind i shipping. Nordic Capital har en plan for at videreudvikle virksomheden, vurderer rådgiver over for ShippingWatch.
IMO: Svært at lave en global aftale om ophugning
REDERIER: IMO vil ikke sætte en dato for, hvornår Hong Kong-konventionen om ophugning af skibe i bedste fald kan træde i kraft. "Aftalen er kompleks," siger IMO's chef for havmiljø til ShippingWatch.
Analytiker: Containerrederier må lægge mere op
REDERIER: Raterne på Asien-Europa fortsætter med at falde. Det kalder på handling fra rederne, vurderer analytiker.
Ratedyk på Asien-Europa fortsætter
REDERIER: Raterne på Asien-Europa-ruten fortsætter nedad og faldt med 70 dollar pr. 20-fodscontainer i løbet af ugen.
Rusland vil rense Østersøen
OFFSHORE: Et miljøtopmøde i St. Petersborg skal sætte skub i oprensningen af Østersøen. Vandet i Østersøen er blandt det mest forurenede i Europa.
Hong Kong-strejke begynder at gøre ondt
REDERIER: Ifølge Lloyd's List Intelligence har mindst 110 containerskibe kurs mod Hongkong, der er ramt af den mest alvorlige arbejdsaktion i årtier på kinesisk territorium.
Nordic Capital køber Unifeeder
REDERIER: Investeringsfonden Nordic Capital Fund overtager Unifeeder fra Montagu Private Equity.
Koreanske værfter i heftig gældsætning
LEVERANDØRER: I 2012 udvidede de største koreanske værfter deres lån med en stigning på 44 pct. sammenlignet med 2011. Årsagen er nedgang i ordrer og forsinkede betalinger, skriver Asiasis.
Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. Læs mere på www.shippingwatch.dk
ARBEJDSMARKED - KLIP
Forsker: Lærerne har tabt konflikten
Lærerne har tabt konflikten. Regeringen og kommunerne arbejder sammen for at nå de økonomiske målsætninger. Dette gælder også for lærerkonflikten. "Der er et ulige forhold mellem de faglige organisationer og staten. Staten er i besiddelse af ressourcer, der gør staten og kommunerne i stand til at gennemtvinge deres vilje - med henblik på at etablere en situation, hvor de står tilbage med ledelsesretten og kan bestemme, hvad udgangspunktet skal være for fremtidige arbejdstidsforhold. Det er den situation, vi ser nu. På den baggrund er der ingen grund til at fortsætte konflikten. Lærerne har tabt. Arbejdstidsreglerne er væk," mener arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet.
Flere medier - Berlingske Tidende 8/4, trykt udgave
Analytiker: Corydon er fagbevægelsens skræk
Fagbevægelsen havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at en socialdemokratisk regering ville stå bag et angreb, som vi ser nu, siger Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.
Berlingske Tidende 8/4, http://www.b.dk/politiko/thomas-larsen-corydon-er-fagbevaegelsens-skraek
Lærerfejde får forbund til at ruste sig
Flere fagbosser forudser flere lignende konflikter i fremtiden. "Vi kommer til at få en anden forberedelse op til overenskomsten i 2015, end vi traditionelt har haft. Vi begynder allerede nu at diskutere i HK Stat, hvad det er for en dagsorden, vi vil sætte, så vi ikke kun kommer til at reagere på finansministerens dagsorden," siger formand for HK Stat Rita Bundgaard, der også er næstformand for Offentligt Ansattes Organisationers statslige forhandlingsområde. "Det er klart, at vores forberedelse til det her i 2015 bliver noget anderledes, end vi i første omgang havde forestillet os. Vi vil kridte skoene," siger Peter Ibsen, formand for Politiforbundet.
Politiken 8/4, http://politiken.dk/indland/ECE1939261/laererfejde-faar-forbund-til-at-ruste-sig/
Nye anklager mod regeringen - Corydon afviser
Konflikten om lærernes løb, går nu ind i sin anden uge. Regeringen anklages for at være for involveret i den igangværende lønstrid. Enhedslisten mener, at regeringen på forhånd har aftalt konfliktens udfald, alt imens den kører. Per Clausen fra Enhedslisten udtaler, at det er rystende at en socialdemokratisk regering, har en systematisk plan om at forringe vilkårene for offentligt ansatte, herunder lønvilkår. Det fremgår af et dokument, som Politiken er kommet i besiddelse af, at Moderniseringsstyrelsen skal forsøge at finde "betydelige ressourcer ved at modernisere overenskomsterne fra statens medarbejdere".
Flere artikler på DR.dk 7/4, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/04/07/113757.htm
Ledige i frit fald
AK-Samvirke har netop offentliggjort nye tal, som viser, at næsten 13.000 danskere har mistet deres dagpenge i årets første kvartal. Men reformen kommer til at ramme langt flere danskere, vurderer Verner Sand Kirk, der er direktør i AK-Samvirke. Han spår, at 30.000 personer vil ende med at glide ud af dagpengesystemet i 2013.
BT 5/4, http://www.bt.dk/politik/naesten-13.000-har-mistet-dagpengene-siden-nytaar
Seniorer vælger jobbet frem for pensionistlivet
Flere og flere ældre vælger at blive på arbejdsmarkedet. Det overrasker ikke underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen. "De seneste år er der blevet ændret i reglerne om efterløn og pension, så det er blevet nemmere for den enkelte at udskyde sin tilbagetrækning. Vi ser på dem som en ressource og ikke som udbrændte, hvilket vi måske tidligere har været tilbøjelige til," udtaler Erik Simonsen.
Jydske Vestkysten 8/4, trykt udgave
Direktørens løn stikker af fra ansattes
Forskellen mellem ansatte og chefers lønninger voksede i 2012, viser ny opgørelse ifølge Ugebrevet A4. I Lundbeck fik medarbejderne to procent mere i løn fra 2011-2012, mens direktionen i samme periode opnåede 64 procent mere i lønposen. Virksomhederne vil betale meget for at tiltrække den rette direktør, men eksperter advarer om at lade lønforskellene blive for store.
Ugebrevet A4 8/4, http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/201315/Mandag/Direktoerens_loen_stikker_af_fra_din.aspx
BALTIC DRY INDEX
861 (-5) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com 5/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 591,76 DKK
100 Euro = 758,52 DKK
Danske Bank, 8/4, http://www.danskebank.dk/DA-DK/PRIVAT/VALUTA/Pages/Valuta.aspx
Sol op 06.24 sol ned 20.00
Hanne