CO-SØFART KALENDER mv
Hanne Hansen - arbejder hjemme
Kirsten Østergaard - ferie tom 14/4
Susanne Holmblad - ferie tom 7/4
Sol op 06.34 sol ned 19.52
PIRATERI
20 fiskere menes dræbt og 10 savnes efter piratangreb
Flåden i Bangladesh har opsamlet ligene af 20 fiskere som menes dræbt under et piratangreb, mens 10 meldes savnet. Ligene blev fundet i Den Bengalske Bugt hvor pirater ofte røver og kidnapper lokale fiskere. En flådekommandør melder om at 17 af de fundne lig blev fundet drivende i opløst tilstand med sammenbundne hænder.
Maritime Danmark/Maritime Executive, 3/4 11.04, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=18341
Skuespillere optræder som pirater for journalister i Somalia
I dokumentaren "På rejse med kamera og Kashlasnikov - piraternes kyst", som blev vist på DR2 2. februar 2010, optræder fire angivelige pirater. I hvert fald en af dem var tilsyneladende betalt skuespiller. Den engelske tv-kanal Channel 4 har talt med en række somaliere, der fortæller om hvordan de optræder for udenlandske medier som pirater. Skuespillerne kontaktes af fixere der optræder som mellemmænd til de somaliske pirater. En af de somaliere som nu står frem og fortæller historien i Channel 4, optræder som pirat i den danske dokumentarfilm.
Danmarks Radio, 3/4 21.56, http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Medier/2013/04/03/174709.htm
IMB Piracy Report update
068-13
3/4 03.30 LT psn Adang Bay Anchorage, Indonesien
To røvere bevæbnede med et skydevåben og knive entrede en bulkcarrier fra forskibs, og tog vagthavende besætningsmedlem som gidsel. Vagthavende officer kaldte besætningsmedlemmet over walkie-talkie men fik ingen respons. Et andet besætningsmedlem blev sendt fra agter fremefter for at undersøge situationen. Han fandt besætningsmedlemmet bundet op og adviserede vagthavnende officer der slog alarm. To speed-både blev set sejle væk fra skibet. Alle besætningsmedlemmer mønstret og sendt forskibs for undersøgelse. De fandt forskibs storesrum brudt op og skibsejendele stjålet.
066-13
4/3 09.07 LT psn 03:57.3N 005:21.0E ca 57nm WSW for Brass, Nigeria
Bevæbnede pirater angreb og entrede et supply-skib. Yderligere oplysninger afventes.
ICC Commercial Crime Services, 3/4, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER
Tyrkisk bulkcarrier sunket efter eksplosition
I weekenden blev "Atlantic Confidence" ramt af en eksplosition med efterfølgende brand til følge. Ulykken skete 150 sømil sydøst for Masirah Island og besætningen på 21 mand blev efterfølgende reddet af et tankskib der befandt sig i nærheden. Et bjærgningsselskab forsøgte efterfølgende at redde skibet, men måtte opgive tirsdag aften hvor det sank.
Maritime Danmark, 4/4 07.37, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=18355
Torm holder fanen om social ansvarlighed højt
Rederiet har netop offentliggjort sin CSR-rapport for 2012, og det fremgår at på trods af den fortsat pressede økonomiske situation, vedbliver rederiet med at forbedre nøgleindikatorer for miljø, sundhed, sikkerhed og tryghed.
Maritime Danmark/Torm, 3/4 13.21, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=18343
Stena Line tester methanol til Frederikshavns-færge
Kravene til svovludslip skærpes i 2016 og der er indført restriktioner for sejlads i kystnære områder. På den baggrund ombygges mange skibe til sejlads på flydende naturgas, LNG, der ikke udleder svovl og partikler. Stena Line vælger at satse anderledes på sejlads med methanol der udledes af naturgas. Foreløbig skal færgen "Stena Scanrail", der sejler mellem Göteborg og Frederikshavn, testes på hjælpemaskineriet. På længere sigt er det tanken at 25 af rederiets 34 færger skal konverteres til sejlads på methanol.
Ingeniøren, 3/4 14.24, http://ing.dk/artikel/frederikshavns-faerge-skal-sejle-paa-methanol-157535
Mindehøjtidelighed for faldne sømænd
Den 22. marts blev 200 danske og norske sømænd der faldt eller blev skudt under slaget ved Sjællands Odde i 1808, mindet ved en højtidelighed på Søværnets Våbenkursus og i Odden Kirke.
SOK, 3/4 12.52, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/Mindehøjtidelighedforfaldnesømænd.aspx
Havnekonference TØF
Transportøkonomisk Forening afviklede 2. april en konference om "blå innovation" i Aarhus med 85 deltagere.
Link til samtlige indlæg:
Danske Havne, 3/4, http://www.danskehavne.dk/menu/Nyheder/nyheder/havnekonference-tof
Maritime Danmark nr. 4 2013
Link til bladet på Maritime Danmark:
http://issuu.com/maritimedanmark/docs/md_4.13/1
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER
De danske industriarbejdspladser vil flytte til udlandet
Et amerikansk konsulenthus vurderer at omkring 64.000 danske industriarbejdspladser flytter til udlandet før 2020. Udviklingen vil være vanskelig at ændre. I 1965 var der 615.000 job i den danske industri, til sammenligning med ca. 300.000 i dag. Grundene til at udviklingen ikke bare lader sig ændre er, 1) at det er tre-fire gange så dyrt at producere i Danmark som i Kina og 2) at store virksomheder betragter Europa som et samlet marked, hvor det er naturligt at placere sig i Østeuropa.
Eån.dk, 4/4 06.29, http://epn.dk/okonomi2/dk/article5295360.ece
Overenskomstaftaler i Sverige
Tirsdag blev der indgået en treårig overenskomstaftale med Sveriges industrifagforeninger som betyder en lønstigning på 6,8% over 3 år. Det betyder at svenske industriarbejdere, i modsætning til de danske, vil bevare deres realløn.
Information/Ritzau, 3/4
KRIFA åbner kattelem for mobningstruede medlemmer i lærer-konflikten
De kristelige har åbnet for at omkring 2.000 medlemmer der er lærere, kan modtage konfliktstøtte, hvis de kan få aftale med deres skoleledere om at få fri uden løn under lockouten. Tilbuddet fra KRIFA bunder i en erkendelse af, at det kan være stærkt problematisk for deres medlemmer at gå på arbejde under konflikten. KRIFA har som grundlæggende princip ikke at konflikte.
Danmarks Radio/ritzau, 4/4 06.03, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/04/04/0404060311.htm
Kommunerne sparer 71 millioner dagligt på lønkroner til lærerne
Det viser beregninger fra DR. Beløbet er før skat og både stat og kommuner mister skatteindtægter som kan modregnes i besparelsen. Danmarks Lærerforening mener en del af besparelserne skal tilbagebetales til lærerne når konflikten er slut, og en anden del anvendes på folkeskolen og undervisningen.
Danmarks Radio, 3/4 14.20, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/04/03/141848.htm
FOA ønsker at udskyde indgåelse af overenskomst
Dennis Kristensen opfordrer til at indgåelse af fællesoverenskomsten på det kommunale område afventer afslutningen af lærerkonflikten. I dag mødes 45 fagforeninger i KTO-forhandlingssammenslutningen for at drøfte situationen. Dennis Kristensen frygter at et regeringsindgreb i lærer-konflikten vil medføre lønstigninger for lærerne, som de øvrige ansatte i kommuner og regioner så må betale for (fælles pulje).
Epn.dk, 3/4 21.40, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article5295229.ece
Akutjob et flop blandt 3F'ere
Af 300 københavnske 3F'ere, der enten har mistet dagpengeretten, eller er lige ved det, har kun en enkelt procent - svarende til 3 medlemmer - fået arbejde gennem akutjobordningen. Lederen af 3F's a-kasse i København er skuffet og mener slet ikke ordningen har levet op til målsætningen.
Avisen.dk, 3/4 12.27, http://www.avisen.dk/akutjob-flopper-blandt-3fere_212396.aspx
Arbejdsmarkedsforsker: Den danske model er forældet
Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet efterlyser et radikalt opgør med den danske aftalemodel. Konsekvenserne af det forventede regeringsindgreb mod konflikten på lærer-området kan ingen være tjent med, påpeger professoren. Et regeringsindgreb uden afsæt i et mæglingsforslag vil føre til ekstrem uro på arbejdsmarkedet, og andre fagforeninger vil protestere kraftigt hvis lærerne som kompensation for ændrede arbejdstidsregler, vil få lønforhøjelser på bekostning af andre grupper i det offentlige.
Henning Jørgensen mener der er presserende behov for nytænkning og påpeger systemet senest blev opdateret for 60 år siden. Også lockout-våbnet i det offentlige står for skud. I visse lande er det simpelthent forbudt med begrundelsen at regningen sendes videre til både ansatte og alle borgere. Henning Jørgensen lægger op til et kommissionsarbejde og få sat en moderniseringsdiskussion ind i nogle rammer der kan afføde nye initiativer.
Politiken.dk, 3/4 14.15, http://politiken.dk/uddannelse/ECE1934882/forsker-den-danske-model-er-ramponeret/
SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG
Fremtidens flypriser vil afhænge af passagerens vægt
Som det første flyselskab i verden, har Samoa Air indført en billetpris som direkte afspejler den enkelte passagers vægt. Dermed er et kontroversielt priskoncept realiseret. Ifølge direktøren for selskabet er princippet fremtiden for international luftfart.
Politiken.dk, 3/4 20.45, http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/flyoglufthavne/ECE1935495/flyselskab-vil-lade-passagerernes-vaegt-diktere-billetprisen/
BALTIC DRY INDEX
877 (-19) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 3/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp
AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 43.160 (-120)
APM B-aktie: 45.120 (0)
D/S Norden: 190,10 (+1,20)
Torm: 0,92 (+0,01)
DFDS: 339 (-0,50)
Mols-Linien: 18,40 (-0,10)
Berlingske Tidende, 4/4
VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 597,01 DKK
100 Euro = 758,40 DKK
Danske Bank, 4/4, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
SØFARTS MEDIER
Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/
Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/
ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/
Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/
Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php
Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/
OleS