CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen, 09.00-11.00 om bord på 'Dana Sirena', Esbjerg. Fra 13.00 og resten af dagen, møde i FOA Søfart, Kolding.
John Ibsen og Kirsten Østergaard, 12.00 OK-forhandlinger Rederiforeningen af 2010
Hanne Hansen, arbejder hjemme
Ferie:
Søren Frederiksen
Medsejlads:
Henrik Mikkelsen på 'Pearl Seaways', DFDS
PIRATERI
Vestafrika bag dramatisk stinging i pirateri
International Maritime Bureau (IMB) offentliggjorde i går den samlede pirat-statistik for årets første kvartal. Somalia topper listen, men den alvorligste udvikling ses i Vestafrika, hvor forholdene ud for Nigeria er alarmerende. Antallet af indrapporterede hændelser relateret til nigerianske kriminelle i årets første kvartal svarer til antallet for hele sidste år. Samtidig har nigerianske pirater udvidet aktionsradius.
International Maritime Bureau, ICC Commercial Crime Services 23/4, http://www.icc-ccs.org/news/737-piracy-increasing-in-west-africa-latest-report-shows
Er det varselsskud?
International debat om bevæbnede vagter
Offentliggørelsen i sidste uge af ovenstående videoklip har internationalt rejst krav om hhv. en undersøgelse af den filmede hændelse - og debat om, hvor grænsen går for "warning shot". Samtidig har videoen sat fornyet fokus på markedet for bevæbnede vagter og efterspørgsel på faste regelsæt fra IMO.
Artikler i flere internationale medier, herunder Lloyds List og Tradewinds
NATO neutral overfor bevæbnede vagter
NATO's Shipping Center tydeliggør i en meddelelse udsendt i forbindelse med antipiratoperationen Operation Ocean Shield sin holdning til handelsskibenes anvendelse af bevæbnede vagter. -NATOs holdning til anvendelsen af private, bevæbnede vagter forbliver neutral, hedder det således i meddelelsen, der fortsætter: -NATO betragter enhver brug af privat ansat og bevæbnet security personel som en udvidelse af og ikke en erstatning af sikkerhedsmæssige tiltag i overensstemmelse med Best Management Practices (BMP). NATO Shippingcenter henviser herefter til IMOs retningslinjer til rederier, operatører og skibsledelser og seneste BMP.
NATO Shippingcenter, http://www.shipping.nato.int/Documents/The%20use%20of%20Armed%20Private%20Maritime%20Security%20Contractors.pdf
Yeminitisk fiskefartøj kapret
Somalia Report fortæller, at pirater tirsdag i sidste uge kaprede et yemenitisk fiskefartøj 17 sømil syd for Ras Fatark i Yemen. Oplysningerne stemmer overens med rapporter fra IMB, offentliggjort i går mandag. Fiskefartøjet skal angiveligt anvendes som moderskib, fortæller Somalia Report. Af den 24 mands store besætning har piraterne landsat 20 i Somalia, mens skibsføreren og tre andre holdes som gidsler om bord.
Somalia Report 23/4, http://www.somaliareport.com/index.php/post/3262/Pirates_Hijack_Fishing_Vessel_In_Arabian_Sea
EU-Navfor flåde undsætter kidnappede fiskere fra Sri Lanka
Det er de store smil, der præger billederne af seks undsatte fiskere fra Sri Lanka på EU-Navfors hjemmeside. Fiskerne og deres fartøj faldt i november i somaliske piraters hænder. Det spanske krigsskib 'Infanta Elena' kom dem i sidste uge til udsætning ud for Tanzania og tilbageholdt de ombordværende syv formodede pirater. Fiskeskibet blev angiveligt anvendt som moderskib for piraterne. De befriede gidsler er overgivet til myndighederne i Tanzania, der samarbejder med EUs lokale repræsentantskab om deres hjemrejse. De formodede pirater blev i går mandag landsat på Somalias kyst, idet der pt. ikke foreligger nogen aftale mellem EU og Tanzania om retsforfølgelse af formodede pirater.
EU Navfor 23/4, http://www.eunavfor.eu/2012/04/eu-naval-force-spanish-warship-%E2%80%9Cinfanta-elena%E2%80%9D-rescues-sri-lankan-fishermen-from-pirates/
Italiensk tankskib frigivet
Ifølge Tradewinds er det italienske tankskib 'Enrico Ievoli' med 18 søfarende om bord frigivet af somaliske pirater. Skibet blev kapret i december ud for Oman. Skibet ejes af rederiet Marnavi, der på sin hjemmeside bekræfter, at skibet er frigivet.
Tradewindsnews.com 23/4, (adgang til artikel kræver login) http://www.tradewindsnews.com/
FRA MEDIER
Generalforsamling i Torm
Gårsdagens generalforsamling i Torm blev ikke uventet øretævernes holdeplads for rederiledelsen. Utilfredse aktionærer luftede ud i frustrationerne - og redningsplanen, der blev fremlagt i går udhuler yderligere værdien af deres aktier. Rederiet har indgået en principaftale med selskabets 14 finansielle parter samt skibspartnere, hvor kreditorerne overtager 92 pct. af aktierne. En udbetalt bonus til Torms direktør på 60 mio. kr. samt bestyrelsens honorarer på samlet 5,2 mio. kr. - herunder godt én million i honorar til den udskældte bestyrelsesformand N.E. Nielsen var på generalforsamlingen mål for kritiske spørgsmål. Torm-direktør Jacob Meldgaard ønskede over for pressen ikke at kommentere sin bonus - og spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmerne skulle afstå fra at hæve honorarer er ifølge bestyrelsesformanden også lukket. N.E. Nielsen er således i aviserne refereret for at sige, at bestyrelsen har overvejet at droppe honorarerne, men afstår fra det, da det ville være en "tom gestus".
- Borsen 23/4, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/230884/banker_og_partnere_overtager_torm.html
- Borsen 23/4, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/230928/torm-chefs_svar_til_frustrerede_aktionaerer_jeg_forstaar.html
-Euroinvestor 23/4, http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2012/04/23/torm-fmd-droppet-honorar-ville-vaere-tom-gestus/11967848
Kommentar fra CO-Søfart til "tom gestus"-udtalelse fra Torm-formand
Med opsigelsen i torsdags af ni hovmestre i Torm for at spare 3,4 mio. kr. in mente, vækker gårsdagens udtalelse fra Torms bestyrelsesformand om at det ville være en "tom gestus" fra bestyrelsen ikke at hæve sit honorar på godt 5,2 mio. kr. mildest talt forbløffelse her hos CO-Søfart.
-Link til vores kommentar: http://www.co-sea.dk/torm.39802.aspx
-Link til vores pressemeddelese af 19/4 om opsigelserne: http://www.co-sea.dk/torm-opsiger-hovmestre.39716.aspx
Trafiktal i plus til og fra Samsø
Trafiktal fra marts for ruterne Sælvig-Hou og Kalundborg-Koldby Kås viser, at der i år har været 73.601 passagerer, hvilket er en stigning på 6,4 procent. Antallet af overførte biler de første tre måneder var 26.008, en stigning på 4,7 procent. Der er overført 2.725 lastbiler, hvilket er en stigning på 8,7 procent, fortæller Bornholm.nu.
Bornholm.nu 23/4, http://www.bornholm.nu/?Id=42085
Sverige kan trække næste runde af mølle-jobs
Avisen.dk fortæller, at en del af de grønne job, der vil følge i forbindelse med etablering af havmølleparken i Østersøen kan lande i Sverige. Ystad Havn udpeges af Sitemanager Mads Tarp fra MT Højgaard som den bedste til udskibning i sammenligning med København, Køge, Vordingborg, Gedser og Nakskov. Havnefaciliteter og infrastruktur gør udslaget i Sitemanagerens vurdering.
Avisen.dk 24/4, http://avisen.dk/svensk-superhavn-kan-koste-danske-vindjob_163070.aspx
'Ejnar Mikkelsen' i årets første øvelse Tappik
I sidste uge deltog inspektionsfartøjet 'Ejnar Mikkelsen' i den traditionsrige samvirkeøvelse Tappik, der primært har til formål at udbygge de lokale enheders evne til at løse opgaver indenfor eftersøgnings- og redningstjeneste ved Grønland, fortæller Søværnet.
SOK 23/4, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/2012-04-24EJMI.aspx
MS Danmark ny landsorganisation for maritime studerende
Med stiftelsen forleden af MS Danmark (Maritime Studerende Danmark) har maritime studerende fået en ny landsorganisation, der afløser SOL (Skibsofficerernes Landsråd). Forretningsudvalget har 11 medlemmer, mens organisationen har Søfartens Ledere som samarbejdspartner.
Søfartens Ledere 23/4, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/4/ms-danmark-afloeser-sol.aspx
Kriminalisering af søfarende kortlagt i international undersøgelse
Seafarers' Rights International konstaterer, at hele otte pct. af de adspurgte i en international undersøgelse blandt 3.480 søfarende har oplevet sigtelser i forbindelse med jobbet. Blandt skibsførerne alene er pct.-delen på 24.
Seafarer's Rights International, http://www.seafarersrights.org/2012/04/justice-for-seafarers/
Uddrag fra Maritime Danmark
det seneste døgn - læs mere på: http://www.maritimedanmark.dk
Torm sejler en usikker fremtid i møde
Selv om Torms bestyrelse på mandagens turbulente generalforsamling fik vedtaget alle de forslag der baner vej for, at rederiet kan fortsætte sin drift under nye ejere, sejler rederiet fortsat en usikker fremtid i møde.
Topofficer i spidsen for bevæbnede vagter
Det verdensomspændende sikkerhedsfirma G4S, der med sine danske rødder bl.a. er noteret på Københavns Fondsbørs, opruster nu sin indsats på det maritime område. Sikkerhedsfirmaet har sat en tidligere højt placeret flådeofficer i spidsen for sine aktiviteter.
Kirk Shipping ud af 2011 med overskud
Lego-familiens rederi, Kirk Shipping, der ejer fem produkttankskibe der drives i samarbejde med Lauritzen Tankers, kom ud af 2011 med et overskud. Overskuddet var dog mindre end året før.
Skibsvrag endelig fjernet fra Thorsminde
Fem måneder efter, at uddybningsfartøjet Helle Saj sank ud for havnen i Thorsminde, hvor det i tæt tåge var kollideret med sandsugeren Tønne, er det nu endelig lykkedes at fjerne de sidste rester af skibet
Minister trykker vindmølle speeder i bund
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har i dag sat det statsejede selskab Energinet.dk i gang med forundersøgelserne til de to havmølleparker, der skal etableres ved Horns Rev i Nordsøen og Kriegers Flak i Østersøen.
A2SEAs ny installationsskib søsat
A2SEAs kommende store installationsskib Sea Installer, der er ved at blive bygget på COSCO Shipyard Group Co. i Kina, er nu nået så langt i produktionen, at det er blevet søsat. Den 8. maj er der navngivning.
Angreb ud for Vestafrika tager til
I første kvartal af 2012 blev 11 skibe angrebet af bevæbnede banditter i farvandet ud for Vestafrika. Det er lige så mange som hele sidste år. Seks af de 11 angreb fandt sted mere en 70 sømil fra kysten, skriver IMBs Piracy Reporting Centre i en ny rapport.
Torms bestyrelse blev genvalgt
KORT NYT: Torms bestyrelse navigerede sikkert gennem oprørte vande på rederiets generalforsamling i Falkonercentret mandag. Bestyrelsen blev genvalgt - dog uden de tre græske bestyrelsesmedlemmer der har valgt at udtræde af bestyrelsen
N.E. Nielsen kritiserer den tidligere ledelse
Torms bestyrelsesformand, N.E. Nielsen, blev på generalforsamlingen af flere aktionærer kritiseret for, at rederiet er havnet i så store økonomiske vanskeligheder som det er - og at man har hyret en særdeles kostbar topchef, som ikke har vist sit værd.
Torm overtages af banker og partnere
Torms nuværende aktionærer, med den græske hovedaktionær Gabriel Panayotides i spidsen, køres nu ud på et ejermæssigt sidespor. De nuværende aktionærer vil fremover kun eje 7,5 procent af rederiet, mens Torm’s banker og samarbejdspartnere vil eje resten.
Maersk Drilling indgår stor norsk kontrakt
Maersk Drilling har indgået en aftale med Centriga Energi om, at Maersk Giant fra fjerde kvartal 2013 og 170-210 dage frem skal gennemføre to til tre boringer i den norske del af Nordsøen. Ordren har en værdi på mindst 60 millioner dollar.
Torm's generalforsamling suspenderet
Torm's bestyrelsesformand, advokat N. E. Nielsen, valgte fra start at suspendere Torms generalforsamling med en time til kl. 11. Det sker for at gøre det muligt at omskrive rederiets regnskab, efter at revisoren har valgt at fjerne sit forbehold overfor selskabets videre drift.
… læs artiklerne på www.maritimedanmark.dk
Uddrag fra SHIPPINGWATCH det sidste døgn:
Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk
Hempel: Jotun smartere end os til markedsføring
LEVERANDØRER: Hempels CEO erkender over for ShippingWatch, at konkurrenterne, og især norske Jotun, har taget markedsandele pga. bedre markedsføring. Det vil Hempel ændre nu.
Willis: Usikkerhed har ramt den maritime industri
REDERIER: Costa Concordia, Euro-krise, Iran-sanktioner, pirateri. Den maritime industri er plaget af mange usikkerhedsfaktorer i 2012, skriver den globale risk management virksomhed Willis.
Nordeas shipping-nedskrivninger fortsat på højt niveau
REDERIER: Nordea foretager fortsat store nedskrivninger på udlån til shippingkunder, fremgår det af bankens netop offentliggjorte kvartalsregnskab.
Indonesien giver grønt lys til massiv udvidelse af havnekapaciteten
HAVNE: Et længe ventet stort udviklingsprojekt i Indonesien har fået grønt lys. Det kan tredoble containerkapaciteten i Tanjung Priok inden 2023, skriver Journal of Commerce.
Nyhedsbrev: Stats-fond på vej med penge til Maersk konkurrent
REDERIER: Maersk Line store franske konkurrent CMA CGM ser ud til igen at få penge fra den statslige investeringsfond FSI, skriver Journal of Commerce.
Hempel fastholder ambitiøs 2015-vision
LEVERANDØRER: Malingsproducenten Hempel fastholder sin ambitiøse 2015-strategi efter et utilfredsstillende 2011. Skibsmaling vil være reduceret til ca. 25 procent af omsætningen om 5 år, siger CEO Pierre-Yves Jullien i et interview med ShippingWatch.
Kølig modtagelse af Torms ledelse
REDERIER: Som ventet overtager banker og samarbejdspartnere kontrollen med Torm. Grækerne er ude, og om få uger skal rederiets nye ejere, bankerne, sætte deres eget hold i den videre drift af Torm.
Avis: Skibe pressede Lego-familiens investeringsselskab i 2011
REDERIER: Lego-familiens investeringsselskab, Kirk Kapital, fik et resultat på 25 mio. kr. efter skat i 2011 mod 400 mio. kr. året før. Årsagen er lavere indtjening på fly og skibsfart, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. I opstartfasten er det muligt at tegne et 40 dages gratis prøve-abonnement. Læs mere på www.shippingwatch.dk
BALTIC DRY INDEX
1090 (+23) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com 23/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Ledige masseaktiveres som gratis arbejdskraft
Ugebrevet A4 fortæller, at private virksomheder i højere grad end offentlige aktiverer ledige. Ifølge Ugebrevet fik 67.630 ledige sidste år således løntilskudsjob eller praktikplads i det private. Mens arbejdsgiverne argumenterer for, at ordningen er udtryk for social ansvarlighed, mens fagforeninger med henvisning til eksempler i COOP og Danish Crown fastholder, at ledige udnyttes som billig arbejdskraft.
Ugebrevet A4 24/4, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201217/Tirsdag/Ledige_masseaktiveres_som_gratis_arbejdskraft.aspx
Kontanthjælpsmodtagere i mio.-snyderi
Borgerne i Næstved Kommune har i 2011 snydt for 11,4 mio. kr. fortæller SN.dk og citerer kommunens ydelseschef for, at snyderiet i Næstved matcher tallene på landsplan.
Sn.dk 24/4, http://www.sn.dk/Kontanthjaelpsmodtagere-snyder-som-aldrig-foer/Naestved/artikel/195650
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 582,17 DKK
100 Euro = 756,99 DKK
Danske Bank, 24/4, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#
Dagen hedder Albertus
1494: Columbus og hans folk sejler med tre skibe fra den nye koloni Isabela for at søge efter fastlandet.
1715: En svensk flåde bliver besejret ved Femern.
1868: Lov om Søværnet. Med denne lov indføres betegnelsen ”Søværnet” for første gang i officiel sammenhæng.
1886: Der opdages olie i Mellemøsten. Den første kilde springer på den ægyptiske bred af Rødehavet.
1998: Lønmodtagerne stemmer nej til overenskomstforslaget, hvilket starter en hamstringsbølge, der bl.a. tømmer alle forretninger for gær.
2004: Poul Nyrup Rasmussen vælges til formand for alle socialdemokratiske partier i Europa efter kampafstemning med italieneren Guiliano Amato.
2008: Folketinget godkender Lissabon-traktaten, der skal danne grundlag for EU fra 2009.
Sol op 05.44 sol ned 20.32
Hanne