Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
Torm opsiger hovmestre
Tor 19/4-2012 11.30

Krisen i Torm koster
ni danske hovmestre jobbet

Udspillet fra Torm lød oprindeligt på opsigelse af 11 danske hovmestre, mens Dansk Metals Maritime Afdeling ved forhandling har fået antallet reduceret til ni. Samtidig er det lykkedes at nå frem til konkrete tilbud om efteruddannelse og evt. omskoling af de opsagte.

 

   
     

For medlemmer

Yderligere oplysninger om opsigelserne
og indholdet i aftalen på CO-Søfarts medlemsside under menupunktet:
"Interne meddelelser"

Gå til medlemssiden: Klik her

-Det er med dyb beklagelse, vi nu må se ni danske hovmestre miste jobbet, siger formand for Dansk Metals Maritime Afdeling og CO-Søfart, Ole Philipsen.

-Når det er sagt, må vi også erkende, at hovmestrene er gået fri i tidligere fyringsrunder i Torm. Og i den krise, som rederiet befinder sig i, har vi forståelse for, at det er nødvendigt at skære - ikke blot til benet men helt ind, hvor det gør rigtig ondt, siger Ole Philipsen og tilføjer:
-Torm stod i 2008 parat til at ansætte hovmestre, der blev opsagt i en større fyringsrunde i A.P. Møller - Mærsk. I dag er situationen desværre en anden for Torm, hvilket vi må forholde os realistiske til, uanset hvor beklageligt det end kan være.

I forhandlingerne om opsigelserne har det fra Dansk Metals Maritime Afdeling været væsentligt, at der blev taget hensyn til den enkeltes muligheder for anden beskæftigelse eller evt. omskoling.

De opsagte hovmestre erstattes af billigere arbejdskraft i form af udlændinge, hvilket grundlæggende ikke er retmæssig grund til opsigelse.
-Torms aktuelle, vanskelige situation gør, at vi vurderer, at det rent undtagelsesvist er lovligt i denne situation, i modsætning til de seneste opsigelser af danske skibsofficerer i Norden, som efter vores opfattelse ikke er indenfor lovens rammer, siger Ole Philipsen og tilføjer:
-Vores håb er, at Torm kommer gennem krisen og genvinder sin styrke. Og at Torm til den tid igen bliver arbejdsplads for flere danske søfarende, herunder naturligvis også danske hovmestre.

De berørte hovmestre har fået meddelelsen i dag fra Torm.
Herefter er de to ikke-opsagte de eneste danske hovmestre, der er tilbage i rederiet.

En af omskolingsmulighederne for de opsagte er blandt andet den skræddersyede uddannelse til navigatør, som blev etableret i 2008 gennem et tæt samarbejde mellem Dansk Metals Maritime Afdeling, Søfartsstyrelsen og Skagen Skipperskole.


For yderligere oplysninger kontakt
Formand for Dansk Metals Maritime Afdeling / formand for CO-Søfart
Ole Philipsen
tlf. 36 36 55 85
mobil: 26 37 12 35
 

Fakta:

Dansk Metals Maritime Afdeling organiserer:
En lang række faggrupper fra catering samt dæk og maskine som f.eks. hovmestre, kokke, cateringpersonale, skibsassistenter, skibsmekanikere, maskinister og maskinofficerer i skibe under 3000 kW samt cateringpersonale i offshore-sektoren.

Dansk Metals Maritime Afdeling er medlem af CO-Søfart, der er Danmarks største faglige organisation på det maritime område.

CO-Søfart består af:
•    Dansk Metals Maritime Afdeling
•    FOA Søfart
•    Søværnets Konstabelforening
•    Dansk El-Forbund



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX