Velux 5 Oceans
27/10-2006 14:10
DAGEN special
Verdens hårdeste jordomsejlingsrace
Den hårdeste sejlerkapsejlads som kendes, er i år opkaldt efter den nye danske sponsor Velux, og hedder derfor Velux Five Oceans. Racet foregår hvert fjerde år med én mand i hver båd, rundt om jorden i 3 tempi. Det betyder 30.000 sømil med kun to stop. Kapsejladsen blev første gang sejlet i 1982, og siden da har 126 sejlere gennemført. Det er 10 gange færre end antallet af dem som har besteget Mount Everest og som en anden sammenligning er der 400 astronauter som er fløjet på rumtur.
I år er der 8 mand i 8 både, hvoraf de 6 sejlede ud fra Bilbao i Spanien d. 22. oktober, med forventet ankomst til Fremantle i Australien i midten af december.
Det er gerne noget af en gyser med havenes superhelte ved roret, og DAGEN har besluttet at vi vil følge med, med daglige noteringer om position og når der er særlige historier at give videre.
Bådene selv er trimmede så der hverken er køleskab eller søtoilet.
Budgetterne for jordomsejlerne er fra 5 til 35 mio. kroner og den enkelte skipper skriver før afgang under på, at sejladsen er livsfarlig og på eget ansvar.
Årets race startede dramatisk fordi de 8 både sejlede lige ud i et uventet hårdt stormvejr med 11 meter høje bølger, som bragte flere både til at søge nødhavn for reparationer af alvorlige rigskader. Det koster 48 straftimer. To af de otte sejlere var ikke klar til starten d. 22. og har fået dispensation til afgang når de er klar.
Børsen Weekend, side 32-33