Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
Våbenloven
Fre 2/3-2012 14.11
Høringssvar fra DIS-kontaktudvalget.


Her kan man finde link til relateret lovgivning og udkast til lovændring med bemærkninger:
http://www.co-sea.dk/vabenloven.38727.aspx 

ÆNDRING AF VÅBENLOVEN
høringssvar fra
DIS KONTAKTUDVALGET

Justitsministeriet
2. marts 2012

Høring vedr. forslag til lov om ændring af våbenloven

Der henvises til Justitsministeriets høringsbrev af 10. februar 2012 vedr. emne. Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 har i regi af Kontaktudvalget drøftet høringen med Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO Søfart. Det blev her aftalt at afgive et fælles høringssvar. 

Blandt alle parter er der enighed om, at påskønne Justitsministeriets store indsats med at imødekomme en alvorlig udfordring for den del af dansk søfart, som sejler i områder hvor pirater udgør en trussel mod besætninger og skibe. 

Udkast til Forslag til Lov om ændring af våbenloven (Civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe) giver ikke anledning til bemærkninger. 

Justitsministeriet foreslår ligeledes, at i forbindelse med at lovændringen træder i kraft vil de nærmere forhold for meddelelse af en generel våbentilladelse blive fastsat i en ny bekendtgørelse om brug af civile bevæbnede vagter på danske lastskibe. Parterne finder det yderst fornuftigt, at de nærmere regler fastsættes administrativt i en bekendtgørelse, idet det vil give mulighed for hurtigere at tilpasse vilkårene for generel våbentilladelse, såfremt indhøstede erfaringer m.m. måtte tilsige dette. Udkast til bekendtgørelse om brug af civile, bevæbnede vagter på danske lastskibe giver ikke anledning til bemærkninger. 

Der henvises dog til vedlagte bilag, som lister et par punkter, som med fordel kan overvejes. 

Afslutningsvis skal det nævnes, at parterne er bekendt med SikkerhedsBranchens høringssvar, som ikke giver anledning til bemærkninger fra vores side. SikkerhedsBranchen var med til at formulere de fælles retningslinjer for sejlads med private bevæbnede vagter. 

Med venlig hilsen
På vegne af Kontaktudvalget
Morten Glamsø

Bilag

Forslag til forhold som kan overvejes i forbindelse med udkast til bekendtgørelse

Vedr. § 4, stk. 1, pkt. 2: Da visse typer RPG’er har en rækkevidde på over 900 meter, mens standard riflers rækkevidde er omkring 300 – 400 meter, kan der være situationer, hvor det er ønskeligt at kunne afgive præcise varselsskud på en længere afstand. Til dette kunne anvendelse af 12,7 mm præcisionsvåben kan være ønskeligt. Dertil kommer, at sådanne våben giver et meget mere synligt opsprøjt, hvis der skydes i vandet ved et piratskib, og at varselsskud bedre kan høres og blive opfattet af angribere som netop et skud. Det synlige opsprøjt, lyd og den afstand hvorved et angribende fartøj effektivt vil kunne kontaktes på, vil kunne medvirke til at deeskalere en situation langt tidligere, og således minimere risici for person- og materielskade for begge parter. Derfor kunne det overvejes at inkludere skydevåben på 12.7. mm, evt. med nærmere specificering af type således at bl.a. tungt maskingevær ikke tillades.

  • Vedr. § 4, stk. 2: Det kunne evt. præciseres at lyssporsammunition ikke er omfattet af denne §. Lyssporammunition giver en stor synlighed af afgivne skud, og hermed en mulighed for effektivt og på sikker afstand at vise et angribende skib, at fragtskibet medfører bevæbnede vagter.
  • Vedr. § 5, stk. 2: Det nævnes, at et sikringsskab på under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltret. Det vil dog ikke altid være praktisk at fastbolte et skab til en stålstruktur. Derfor foreslås det, at der åbnes mulighed for, at disse skabe også på anden måde kan fastgøres forsvarligt fx fastsvejses eller sikres med kæde. En alternativ formulering kunne være: ”Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet eller på anden måde fastgjort til dørk, skot eller lignende.”


 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX