Transportforlig
Tor 23/2 15.06
Opdateret 17.40
Transportforlig indgået
Det er nu oplyst at der er indgået forlig mellem Dansk Industri og 3F på transportområdet (omfattende 30.000 lønmodtagere: chauffører, lagerarbejdere, havnearbejdere). Transportforliget har efter traditionerne stor indflydelse på en række andre overenskomstområder, herunder for søfartsområdet. Hvis søfarts-overenskomster ender i forligsinstitutionen, vil uenighedspunkter efter traditionen blive afgjort efter retningslinier fra Transportforliget.
Det antages at Transportforliget udstikker retningsllnierne for omkring 150.000 lønmodtagere på normallønsområdet.. Efter forhandlingerne mellem Dansk Industri og 3F brød sammen i tirsdags, har der været forhandlet hemmeligt.
Der er indkaldt til pressemøde kl. 17.00 hos Dansk Industri, hvorefter denne nyhed opdateres med indhold fra aftalen.
CO-Søfart/Danmarks Radio, 23/2 14.05, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/02/23/123223.htm
Fra pressemøde 17.00 og umiddelbare nyheder om forliget:
Der bliver ikke lagt skjul på at forligets økonomiske konsekvenser i realiteten vil betyde et fald i reallønnen hen over overenskomstperioden.
Her er nogle hovedpunkter fra forliget:
* 2-årig overenskomst.
* +1,60 kr/timen pr. 1/3-2012 og 1,85 pr. 1/3-2013 (fremlagt som 1,5% og 1,6%). Genetillæg: +1,4% pr. år.
Ifølge Jan Villadsens regnestykker fra 3F vil det i kroner og ører betyde ca. 550 kr. mere om måneden før feriepenge og pension på slutningen af overenskomstperioden for normallønnen.
* Der indføres fleksibilitet for seniorer, således at når de er 5 år fra pensionsalderen vil pensionsbidrag kunne bruges til at nedsætte arbejdstiden svarende til 22 dage om året.
* Der lægges vægt på uddannelser og kompetencefondene får et løft således at indbetalinger hæves med 50%. I forbindelse med fyringer bliver der givet 14 dages ekstra opsigelsesvarsel såfremt tiden bruges til opkvalificering. Midler fra kompetencefonde vil kunne bruges til at blive opkvalificeret fra ufaglært til faglært.
* Alder fra hvilket der indbetales pensioner nedsættes til 18 år.
Kommentarernes overskrifter er:
* magert resultat for lønmodtagerne som sikkert bliver stemt hjem på grund af almen krisebevidsthed.
* baggrund for styrket konkurrenceevne
* medlemmerne har efterspurgt mere tryghed og ikke markante lønstigninger som i 2007 (Jan Villadsen).