Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
Sundhedsprojekt
Tir 27/9-2011 23.22
Forskningsprojekt om sundhed til søs

Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed ved Syddansk Universitet vil i samarbejde med søfartslæger søsætte et forskningsprojekt om "Det Metabolske Syndrom" (velfærdskompleks hvori indgår fedme, kolesterolforstyrrelse og type-2 diabetes).

Søfarende der kommer til helbredsundersøgelse for fornyelse af Den Blå Bog vil blive inviteret til at deltage.


PRESSEMEDDELELSE

Undersøgelse med fokus på danske søfarendes 
sundhed, levevilkår og livsstil.

Sponsoreret af  Den Danske Maritime Fond lancerer Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed ved Syddansk Universitet i  samarbejde med søfartslæger i Odense, Svendborg og København et forskningsprojekt baseret på en klinisk undersøgelse med fokus på danske søfarendes sundhed, levevilkår og livsstil.

Forskningen skal kortlægge forekomsten af det metaboliske syndrom hos danske søfarende.

Det metaboliske syndrom er en livsstilsrelateret tilstand, der skyldes for lav fysisk aktivitet og/eller for højt kalorieindtag. Det metaboliske syndrom defineres ved en øget livvidde i kombination med et øget blodtryk, et øget sukkerindhold i blodet og/eller en ændret fedtsammensætning i blodet.

Det metaboliske syndrom er forbundet med risiko for udvikling af sukkersyge, hjertekarsygdomme og andre alvorlige sygdomme.

20% af den voksne danske befolkning har et metabolisk syndrom, og man kan frygte, at tallet kan være endnu højere blandt søfarende – ikke mindst, da der netop blandt disse er et kendt problem med overvægt, ligesom søfarende hyppigere indlægges med sukkersyge og hjertesygdomme.

Der er i udlandet fundet øget forekomst af risikofaktorer for hjertesygdom blandt søfarende, og noget tyder på, at det at arbejde på et skib i sig selv kan udgøre en risiko.  Søfarende har således ikke altid de samme valgmuligheder som andre danskere med hensyn til kost og motion, når de er ombord.

Undersøgelsen foregår ude hos de deltagende søfartslæger. De søfarende, der kommer til den regelmæssige helbredsundersøgelse for søfarende (Blå Bog),  vil blive inviteret til at deltage i undersøgelsen. Lægen vil måle livvidden og efterfølgende tage en blodprøve på den søfarende, såfremt livvidden er over 94 cm hos mænd, og over 80 cm hos kvinder. Den søfarende skal møde fastende, for at blodprøven kan tages.

Søfarende med metabolisk syndrom vil modtage rådgivning om, hvad de selv kan gøre for deres sundhed. Det handler især om at spise mindre og sundere samt om at bevæge sig mere. Søfarende uden metabolisk syndrom støttes i at bevare deres sundhed.

I forbindelse med projektet vil søfartslægerne og Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed løbende bidrage til debatten om sundhed på danske skibe.

Sundhed forudsætter såvel god kost og mulighed for motion om bord, og at den enkelte søfarende har gode spise- og motionsvaner. Men et godt arbejdsmiljø på skibene og gode søvnmuligheder har også betydning, ligesom tobaksrygning spiller en rolle på dette område.

Efter to år vil forskergruppen gentage undersøgelsen på de samme personer, og vi håber da, at der kan påvises et bedre  helbred i gruppen.

Projektet er støttet af Den Danske Maritime Fond.

 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX