DENNE HISTORIE BRINGES OGSÅ I KOMMENDE FAGBLAD SOM KOMMER PÅ NETTET
søndag d. 7. august
STRESS-UNDERSØGELSE I
DFDS
MED BLANDEDE SVAR
Som vores medlemmer på DFDS passagerskibene ”Dana Sirena”, ”Pearl Seaways” og ”Crown of Scandinavia” vil vide, har Dansk Metals Maritime Afdeling i forsommeren lavet en spørgeskemaun-dersøgelse med stress som hovedemne ombord på skibene.
Hvorfor en stress-undersøgelse?
Ideen til undersøgelsen kom efter et par medsejladser, hvor flere medlemmer fortalte os at stressniveauet ude på skibene efterhånden var blevet for meget. Vi henvendte os derefter til rederiet for at høre om de var klar over at en del af deres medarbejdere følte sig stressede. Det var ikke umiddelbart noget man havde hørt om på kontoret, som dog havde noteret sig en del sygemeldinger på grund af stress på et enkelt skib.
Vi besluttede derfor – efter aftale med DFDS - at lave en stress-undersøgelse for på den måde at få noget dokumentation for hvordan de ansatte har det mht. stress mv. ude ombord. På den måde kan vi vurdere om det blot er nogle enkelte som er hårdt ramt eller om de ansatte helt generelt lider af stress. Vi kan også ud fra svarene se om det er et bestemt skib, der er ramt af problemet, eller om det er en bestemt afdeling på skibet osv. Alt efter resultatet kan vi så – i samarbejde med rederiet og medlemmer – forsøge at løse de eventuelle problemer, der hvor de findes.
Har vi stress eller hva’?
Vi har modtaget i alt 148 godkendte besvarelser på skemaerne. Det vil sige at rundt regnet halvdelen af de ansatte inden for DMMAs fagområder har taget sig tid til at deltage i undersøgelsen. Dette må siges at være et ganske pænt antal, og statistisk set er det rigeligt til at undersøgelsen giver et realistisk billede af besætningens holdning til emnet.
Hvad siger undersøgelsen så om stressniveauet i DFDS’ passagerskibe? Overordnet tegner undersø-gelsen et billede af at der bestemt er problemer med arbejdsmiljøet generelt og mere specifikt medarbejdere, der føler sig stressede i det daglige arbejde. Men det skal dog siges, at undersøgelsen ikke giver helt entydige svar og heller ikke viser at et stort flertal af medarbejderne i DFDS generelt er stressede. Men et stort antal medarbejdere påpeger problemer med arbejdsmiljøet og har symptomer på stress, og derfor bør man tage det alvorligt og gøre noget ved problemet.
En del af svarene er som I kan se illustreret på disse sider med lagkagediagrammer, så alle kan drage deres egne konklusioner. Derudover vil jeg dog også komme med mine betragtninger til svarene herunder. Det skal siges at ikke alle spørgsmål fra undersøgelsen nævnes i denne artikel, ligesom vi her kun ser på det generelle billede for alle skibe samlet set. Det planlægges, at vi efter sommeren kommer rundt på skibene og gennemgår resultaterne på de enkelte skibe sammen med resultaterne for de enkelte afdelinger. Her vil resultaterne for de polske medarbejdere også blive præsenteret.
Spørgsmål og svar
Hvor ofte har du været/følt dig stresset?
Måske undersøgelsens mest centrale spørgsmål og det eneste, som direkte nævner ordet stress. Til dette svarede 51 % at de føler sig stresset lidt af tiden og 32 % svarede at de føler sig stresset en stor del af tiden. Kun 1 % svarer at de føler sig stresset hele tiden og 12 % føler sig ikke stresset på noget tidspunkt. En meget stor del af de ansatte i DFDS under DMMAs område kender altså til at føle sig stresset i arbejdstiden. Halvdelen er det dog kun lidt af tiden, men næsten 1/3 føler sig altså stresset en stor del af tiden. At næsten en tredjedel føler sig stresset en stor del af tiden må siges at være for mange og er noget vi bør se nærmere på.
Hvor tilfreds er du med arbejdsmiljøet?
Et mere overordnet spørgsmål, hvor svaret også er noget mere positivt. Her svarer et stort flertal på 71 % at de er tilfredse, mens 10 % er meget tilfredse. Det tyder altså på at de ansatte – trods problemer med stress – alligevel er godt tilfredse med at arbejde i DFDS’ passagerskibe. 17 % af de ansatte, som deltog i undersøgelsen, er dog utilfredse med arbejdsmiljøet, så også her er der plads til forbedringer.
Jeg bliver generelt behandlet retfærdigt.
Et forhold der kan have betydning for ansattes stressniveau er spørgsmålet om de føler sig retfærdigt behandlet. Til det spørgsmål erklærede over 80 % sig enten enige eller meget enige. Der er altså en klar følelse af at man i det store hele bliver retfærdigt behandlet ombord, hvilket naturligvis også bør være tilfældet. Men der er dog stadig et pænt mindretal på 11 % som ikke føler sig retfærdigt behandlet.
Der er en god stemning blandt mig og mine kolleger.
Forholdet kolleger imellem kan også have indflydelse på følelsen af stress, og på spørgsmålet om hvorvidt der er en god stemning kollegerne i blandt, svarer et stort flertal at de enten er enige eller meget enige, mens 10 % er uenige. Det er altså næppe kollegernes skyld hvis man føler sig stresset.
Til dette kan tilføjes, at det er mit klare indtryk, at der er et særligt og tæt forhold blandt vore medlemmer i DFDS, og det nævnes ofte som en hovedårsag til at man arbejder der.
Jeg føler mig motiveret og engageret i mit arbejde.
Vi har også spurgt til de ansattes motivation og engagement i arbejdet, da stress nemmere undgås hvis man føler sig motiveret og engageret. Til dette svarer mere end 75 % at de er enige eller meget enige. Det må væ-re et svar, som man er godt tilfredse med hos DFDS.
Hvor ofte sov du dårligt og uroligt?
De fleste kender til at man efter en dårlig nattesøvn har sværere ved at koncentrere sig den følgende arbejdsdag. Mange vil også vide at man nemmere bliver stresset hvis man ikke har fået sin kvalitetssøvn. Derfor må det være bekymrende for en arbejdsgiver, når mere end en tredjedel af de ansatte melder, at de en stor del af tiden sov dårligt og uroligt, som svarene i vores undersøgelse viser. Derudover har halvdelen sovet dårligt lidt af tiden. Blot 9 % har på intet tidspunkt sovet dårligt og uroligt. Det er bestemt ikke optimalt at flertallet jævnligt eller ofte møder op til dagens opgaver med en dårlig nattesøvn bag sig.
Der kan naturligvis være mange årsager til dårlig søvn, som ikke nødvendigvis kan relateres til ens arbejde, men stress og andre problemer med arbejdsmiljøet kan bestemt være en årsag. Og er det årsagen, så bliver det hurtigt en ond cirkel, hvor et arbejdsrelateret problem giver dårlig søvn og så fører den dårlige søvn muligvis til at problemet eskalerer, eller der opstår måske andre stress-relaterede problemer. Derfor er det bestemt et af de områder man skal se nærmere på hvis forholdene skal forbedres.
Hvor ofte følte du dig udkørt?
Et spørgsmål som delvist hænger sammen med spørgsmålet om søvn, da man naturligvis hurtigere føler sig udkørt hvis søvnen ikke har været optimal. Også her har mere end en tredjedel følt sig udkørt en stor del af tiden, mens et godt stykke mere end halvdelen har følt det lidt af tiden. Man kan selvfølgelig påstå at de fleste føler sig udkørte efter en lang arbejdsdag, men det er dog næppe ligefrem positivt at så stor en del af de ansatte på passagerskibene i DFDS jævnligt føler sig udkørte.
Hvor ofte har du været/følt dig irritabel?
Et pænt stykke over halvdelen har følt sig irritabel lidt af tiden, mens mere end en fjerdedel har været det en stor del af tiden og 12 % melder at de ikke har været irritable på noget tidspunkt. Hvis flere i en afdeling går rundt og er irritable kan det utvivlsomt være med til at øge stressniveauet og omvendt kan stress være med til at gøre folk endnu mere irritable. Også her har vi en indikation af at der er nogle ting der skal tages fat på, hvis man vil de stress-relaterede problemer til livs i passagerflåden i DFDS.
Hvor ofte har du været/følt dig anspændt?
Igen ser vi på svarene at mere end ¾ af de ansatte, som har deltaget i undersøgelsen, svarer at de enten lidt af tiden eller en stor del af tiden har følt sig anspændt. 5 % har følt sig anspændt hele tiden, mens 12 % på intet tidspunkt har følt sig anspændt. Igen må det anses som problematisk at så mange føler sig anspændte – det er svært at medvirke til et positivt arbejdsmiljø, når man føler sig anspændt. Og igen kan der være tale om en slags ond cirkel, hvor et problem avler flere problemer. Derfor er det vigtigt at have fokus på emnet og tage problemet alvorligt.
Mit arbejde er jævnt fordelt, så det ikke hober sig op.
Hvordan arbejdet er tilrettelagt kan også påvirke følelsen af stress. Næsten halvdelen erklærer sig enig i at deres arbejde er jævnt fordelt, mens 9 % er meget enig. De fleste føler altså at der er en fin fordeling af arbejdet, som gør at opgaverne ikke hober sig op. Det er naturligvis en fordel, når vi taler stress, at tingene ikke hober sig op. Det skal dog nævnes, at mere end en tredjedel er enten uenige eller meget uenige, så også her er der plads til forbedringer.
Jeg har stor indflydelse på mit arbejde.
Følelsen af at have indflydelse på sit arbejde er også anerkendt som en vigtig faktor til at undgå stress. Her er mere end halvdelen enig og en fjerdedel erklærer sig meget enig. Et stort flertal peger altså på at de har ind-flydelse på deres arbejde, så på dette område har rederiet fat i den rigtige ende.
Det er ikke nødvendigt at arbejde meget hurtigt.
Svarene på denne påstand giver umiddelbart et andet billede end det man får af svarene på de foregående påstande. Her er lige over ¾ af den opfattelse at det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt, mens lidt over 20 % har den modsatte opfattelse. Men at det store flertal finder det nødvendigt at arbejde endog meget hurtigt, hænger ikke helt sammen med at et stort flertal samtidigt peger på at deres arbejde er jævnt fordelt og at de har stor indflydelse på deres arbejde.
Jeg har en følelse af at have overblik over mit arbejde.
Et stort flertal mener at have overblik over deres arbejde, hvilket klart er en positiv faktor for at undgå stress. Også her kan man måske vurdere hvordan svaret skal tolkes i sammenhæng med det ovenfor. For hvis man har overblik over sit arbejde, så burde det vel ikke være nødvendigt at arbejde meget hurtigt.
Jeg får al den information jeg behøver for at klare mit arbejde godt.
51 % er enige i at de får den nødvendige information, mens 44 % er uenige. De sidste 5 % ved det ikke. Man har her to store grupper, som har hver deres holdning, hvor flertallet dog er tilfredse med informationsniveau-et. Men med et stort mindretal, som mener det modsatte, kan man sige at der her er plads til forbedring i infor-mationsniveauet, da følelsen af at man ikke får de informationer man har brug for kan medvirke til stress.
Dette er et godt eksempel på et spørgsmål, hvor det vil være interessant at gå ind og se på hvordan de to modpoler fordeler sig på de forskellige skibe og på de enkelte afdelinger ombord. Dette vil vi som nævnt komme nærmere ind på, når vi kommer rundt på skibene.
Hvad gør vi så nu?
Som nævnt giver undersøgelsen ikke et helt entydigt billede af om der er udtalte stress-ralaterede problemer på ”Sirena”, ”Pearl” og ”Crown”. Men den giver bestemt en indikation af at mange ansatte jævnligt oplever symptomer på stress og i det hele taget påpeger undersøgelsen en del problemer med arbejdsmiljøet ombord på skibene.
Som fagforening er der grænser for hvor meget vi direkte kan gå ind og blande os i forholdene hos en ar-bejdsgiver, men vi kan i hvert fald opfordre rederiet til at have mere fokus på området og tage problemerne alvorligt. Ikke at rederiet hidtil har ignoreret området, men med denne undersøgelse har man mulighed for bedre at kunne finde frem til problemområderne.
Det vil vi gerne bidrage til og vi går også gerne mere aktivt ind og ser på hvad der kan gøres – dette naturlig-vis i samarbejde med rederiet og medlemmerne. I første omgang vil vi som nævnt besøge skibene og præ-sentere resultaterne og efterfølgende tage dialogen om mulige løsninger.
Christian Petersen