Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
Søfartens Ledere
Tir 6/3-2012 20.45
Tilbød at eftergive skattelettelser til en værdi af 115 millioner.


FORHANDLINGSSAMMENBRUD 
EFTER EN HALV TIME 

Søfartens Ledere har nu offentliggjort deres referat af dagens forhandlinger.

Forhandlingerne startede kl. 14.00 og varede kun en halv time før Danmarks Rederiforening erklærede sammenbrud. Rederne fremsatte samme tilbud som i juni 2011.

Søfartens Ledere har i hele forhandlinsforløbet gjort det klart at aftale om skattekompensationer havde førsteprioritet. På dagens møde tilbød foreningen at slette værdien af beregnede skattelettelser for årene 2010 og 2011, mod at indgå en fremadrettet aftale om implementering af Forårspakke 2.0.

Rederne afviste at der er, eller skal være, sammenhæng mellem nettolønninger og skattesystemet.

Formanden for Søfartens Ledere, Jens Naldal, har oplyst at værdien af foreningens tilbud er opgjort til 115 millioner kroner.

Foreningen vil nu en sidste gang konsultere det politiske system og derefter anlægge en retssag om skattespørgsmålet.

Herunder hele meddelelsen fra Søfartens Ledere


Sammenbrud på overenskomstforhandlinger

06-03-2012 19:32

Som allerede meddelt fra Danmarks Rederiforening, har man fra rederisiden valgt at stoppe al forhandling og meddele at overenskomster mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening er bortfaldet med virkning fra dags dato.

Af Jakob Wandel | 29 89 00 98 | jw@soefartens.org

Søfartens Ledere var indbudt til forhandlinger med Danmarks Rederiforening i dag, den 6. marts kl.14, til et forsøg på at genoptage forhandlingerne frem mod en overenskomst for 2010 og en løsning af skattespørgsmålet.

Forhandlingerne tog kun en god halv time inden Danmarks Rederiforening meddelte sammenbrud.

Selvom forhandlingerne kom i stand på opfordring fra rederierne, blev det hurtigt klart, at de ikke havde rykket deres egen position; Søfartens Ledere blev givet samme overenskomsttilbud som rederierne fremsatte i juni 2011.

Tilbød rederierne 115 mio. kroner

- Fra Søfartens Ledere har vi siden forhandlingernes start gjort det klart, at en langsigtet aftale om sammenhængen mellem nettolønningerne i DIS og ændringer i skat på arbejdsindkomst i Danmark, havde større prioritet end her-og-nu-stigninger i nettolønningerne, siger Jens Naldal, formand i Søfartens Ledere:

- Ved dagens forhandlinger konkretiserede vi det ved at tilbyde, at vi kunne slå en streg over al udestående regulering af nettolønningerne, som følge af skattelettelserne givet til alle andre skatteborgere i Danmark i 2010 og 2011, mod til gengæld at indgå aftale om en fremadrettet implementering af de skattelettelser andre danskere fik med Forårspakke 2.0. Et tilbud til en værdi af mere end 115 mio. kroner, påpeger Jens Naldal.

Søfartens Ledere tilbød endvidere, at man i en fremadrettet aftale kunne indfase de stigningerne i medlemmernes nettolønninger, som skattelettelserne i Forårspakke 2.0 giver. Men rederne afslog.

Rederierne sagde nej tak

- Mødet i dag tog ikke lang tid. Vi kan imidlertid takke rederierne for endeligt at melde klart ud; Danmarks Rederiforenings Forhandlingsudvalg, Henrik Sloth, A.P. Møller-Mærsk A/S, udtrykte det klart: "Rederierne vil ikke anerkende, at der er eller skal være nogen sammenhæng mellem det danske skattesystem og nettolønnen i DIS, og man vil derfor ikke hverken acceptere eller indgå aftaler om skat som en forudsætning for at indgå overenskomst", refererede Søfartens Lederes formand:

- Fra Søfartens Ledere har vi ellers tilbudt at skille overenskomsten og de skattemæssige problemer ad. I lyset af uenigheden var vi villige til at udskyde skattespørgsmålet til juridisk afgørelse, og så indgå en ordinær overenskomst. Derved var en aftale om skat ikke en forudsætning for en overenskomst, siger han.

Jens Naldal gør samtidig opmærksom på, at dagens tilbud om at slå en streg over de udestående skattelettelser for 115 mio. kroner bortfalder. Pengene vil i stedet blive forsøgt bjærget hjem i en retssag mod rederierne.

Politisk ansvar

Ifølge Jens Naldal vil Søfartens Ledere nu gå videre med at anlægge en retssag om spørgsmålet; skal der ske en regulering af nettolønningerne i DIS, når der sker ændringer i skattetrykket i Danmark?

- Indtil flere skatteministre har tilkendegivet at det synes de at der skal, men at man fra politisk hold ikke ønsker at blande sig i arbejdsmarkedets forhandlinger. Nu da rederierne har meddelt os, at de ikke vil anerkende, at der er eller skal være nogen sammenhæng mellem det danske skattesystem og nettolønnen i DIS, så er der i vores øjne noget at tage fat på for de ansvarlige ministre, siger Jens Naldal:

- For det første har rederierne nu vist, at de ikke ønsker en forhandlingsmæssig løsning mellem arbejdsmarkedets parter. En indrømmelse på 115 mio. kr. var ikke nok. Og for det andet står udsagnet om, at man ikke vil anerkende, at der er eller skal være nogen sammenhæng mellem det danske skattesystem og nettolønnen i DIS i skærende kontrast til Lov om beskatning af søfolk § 5, hvor det fremgår, at nettolønningerne i DIS skal være fastsat under hensyn til skattefritagelsen, påpeger han.

Mens en kommende retssag til afgørelse af ovennævnte problemstilling bliver forberedt og anlagt, vil Søfartens Ledere en sidste gang konsultere det politiske system og de ansvarlige ministre.

Fakta

Skattefritagelsen for danske søfolk i DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) er ikke for søfolkenes skyld. Det er derimod en direkte statsstøtte til de danske rederier, der nøjes med at udbetale nettoløn og beholder skattekronerne som statsstøtte.

Da DIS loven blev vedtaget i 1988 valgte Folketinget at lægge administration og beregning af nettoløn ud til erhvervets parter. Man har bibeholdt en enkelt grundsætning i Lov om beskatning af søfolk § 5 - skattefritagelsen af søfolk i DIS (og dermed statsstøtten til rederierne) er betinget af at nettolønningerne er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

Forårspakke 2.0 har sænket skatten på arbejdsindkomst. Det danske skattesystemet er under forandring; beskatningen flyttes fra arbejdsindkomst til grønne afgifter, bolig og forbrug, osv. Men søfolk får ingen indkomstskattelettelse - de kommer derimod til at betale mere i skat på andre områder.

http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/3/sammenbrud-paa-overenskomstforhandlinger.aspx


 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX