Skoleskibet DANMARK
25/1-2006
Aftale indgået i Forligsen
Foreningen var torsdag den 19/1 til forhandlinger i Forligsinstitutionen angående fornyelse af overenskomsten for hovmester og kokke på Skoleskibet DANMARK.
Forhandlingerne varede hele dagen og det må siges, at foreningens repræsentanter undervejs var tæt på at give op. Men i noget der lignede sidste øjeblik nåede parterne endelig til enighed om en aftale, som foreningen er godt tilfreds med.
Aftalen betyder en minimum-lønstigning på 8,5% over 3 år for både hovmester og kokke. Til gengæld har foreningen accepteret indførelse af Ny Løn, som udover den nævnte lønstigning giver mulighed for lokalaftaler om udbetaling af kvalifikationstillæg. Når overenskomstperioden nærmer sig sit udløb vil foreningen undersøge om denne mulighed for udbetaling af tillæg rent faktisk bliver benyttet i praksis eller om det blot bliver ved de gode intentioner.
Den 2. februar er der møde i Søfartsstyrelsen vedrørende fornyelse af Metal Søfarts overenskomst for skibsassistenter på Skoleskibet DANMARK.