Scandlines
Man 28/3-2011 12.20
Bøje og Piotr
Scandlines har fået ny måge. Det er polske Piotr uden overenskomst som - vist nok - også kan skaffe billige cigarer. Piotr afløser legendariske Kaj.
Se Scandlines-reklamefilm på facebook her
Om tilbageværende Bøje fra det gamle makkerpar hedder det:
Om Bøje
Navnet er Bøje. Og jeg har været med ombord lige siden de der Scandlines hed DSB. Dengang ku’ det ta en halv dag at komme til Puttgarden. Det var tider, var det. Jeg er fra en egn på Sjælland, hvor vi kun udtaler et ”f” i kaf’, men to ”e”r i the-e.
Min tidligere makker Kaj, har fået noget stress så han går derhjemme med en sygemelding, efter de der Scandlines skruede op for både afgange og fart. De er jo sindsyge! Så en anden én kan ikke vente på at gå på efterløn, hvis da ikke de der politikere ødelægger det hele inden.
I min fritid laver jeg så lidt som muligt, og som konen siger, så den eneste motion jeg får, er når jeg springer min morgenmad over. Det sker heldigvis ikke så tit.
Ellers møder jeg til tiden, og går hjem klokken 16. Præcis. Så har jeg også hørt på ham der Piotr og hans jubeloptimisme hele dagen. Næbet kører jo konstance på den fugl.
So long.
Bøje