Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
Scandlines I
Tir 27/9-2011 14.40
Rederiet træder i spagat på Gedser-Rostock ruten


SCANDLINES 
på vej i spagat

Pressemeddelelse fra CO-Søfart

Tirsdag d. 27. september
kl. 14.38

* Færge-DIS-ordningen er ved at overleve sig selv
* Vi må gå i fælles tænkeboks

Scandlines har på en telekonference kl. 14.30 meddelt, at den ene af de to nye færger til Gedser-Rostock-overfarten, "Berlin", vil blive indflaget under tysk flag, mens den anden, "Copenhagen", vil blive flaget dansk. Dermed er meldingen også at mere end 150 danske søfartsstillinger, og formentligt et antal stillinger på landjorden, vil forsvinde.

Risikoen for tysk flag på en eller begge de nye færger, har været omtalt i pressen gennem en tid, og har afstedkommet en del spekulationer. Herunder har der været gisnet om et muligt politisk pres fra tysk side, med henblik på at hjælpe et arbejdsløshedsområde i det tyske lokalområde (20% arbejdsløse i Mecklenburg-Vorpommern).

Det er nu nok mere troligt at spekulationerne har været begrundet i realøkonomiske overvejelser, hvordan de end skal forstås.

Realiteterne er imidlertid at:

* tyskerne ikke har noget dual-koncept som i Danmark, hvor maskinmestre og navigatører kan afløse hinanden.

* tyskerne ikke har fleksible skibsassistenter som kan arbejde såvel i maskine som på dæk, men stadig sejler med matroser og motormænd.

* det er ekstremt vanskeligt at opsige tyske medarbejdere til sammenligning med danske.

* Både "Copenhagen" og "Berlin" er bygget og indrettet til danske standarder og efter dansk tilsyn.

Med den overraskende melding går spekulationerne nu på, hvorvidt det vil være logistisk og mandskabsmæssigt muligt at sejle med to skibe under hvert sit flag, på den samme rute.

Vi kan let frygte at det blot er første skridt i en udvikling, hvor først Gedser-Rostock ruten, og efterfølgende Rødby-Puttgarden ruten, agtes indflaget under rent tysk flag.

Med udmeldingen fra Scandlines i dag, opfatter vi det sådan, at hele baggrunden for færge-DIS-ordningen er på vej til at overleve sig selv.

Vi håber ikke det sidste ord er sagt om indregistreringen af de to færger udtaler formanden for CO-Søfart, Ole Philipsen, og inviterer rederiet til drøftelser om problemer, som muligvis kan have været den lille tue som har afstedkommet en drastisk beslutning, som vi frygter vil være til ubodelig skade for begge parter.

Vi vil ikke afvise, at de danske faglige organisationer har deres andel i beslutningen, men vi mener der er al mulig god grund til at gå i en fælles tænkeboks.

Sekretariatschef John Ibsen
26 11 26 34

 

 




© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX