Bilfærgernes Rederiforening har netop udsendt sin årsberetning for 2009-2010. Som vanligt i imponerende flot opsætning.

Indledningsvis fortælles om færgefartens samfundsmæssige betydning for Danmark, og hvor hårdt den økonomiske krise i 2008 slog igennem på færgernes driftsindtjening, med færre rejsende passagerer og mindre godsmængder.

Beretningen indeholder også et hovedafsnit som hedder ”Beskæftigelse på danske færger”, og det er dette afsnit vi vil knytte nogle få kommentarer til i denne sammenhæng.

Hovedsagelig danske beskæftigede

Mere overordnet fortæller rederiforeningen at der alt overvejende beskæftiges danske søfarende i passagerskibsfarten. Imidlertid henvises der umiddelbart til at de særlige danske sprogkrav egentlig er ganske unødvendige, fordi ”Det er opfattelsen, at brug af engelsk skaber mindst lige så god kommunikation og dermed sikkerhed for passagererne som et skandinavisk sprog”. Det var store ord til vinterbrug. Engelsk beherskes af den gennemsnitlige dansker ikke bare ”lige så godt”, men ”mindst lige så godt” som dansk, og altså underforstået rent faktisk bedre end dansk.

Hertil føjer rederiforeningen et klagesuk over at rene indenrigsruter ikke kan overføres til et skattefrit register, fordi udenlandske rederier allerede banker på dørene for at overtage de danske indenrigsruter (lønomkostningen i DIS er ca. 35% lavere).

Konkurrencemæssigt menes i øvrigt at vi taber udviklingen, fordi løn- og omkostningsniveauet for danske søfarende langt overgår udenlandske konkurrenters tilsvarende omkostninger, og at det er katastrofalt at DIS-lønningerne er steget mere end 15,2% over de sidste 10 år, til sammenligning med DAS-lønningerne (må skulle forstås i forhold til skattelettelser og den skattetekniske beregning).

Kort arbejdstid, flere fridage og god løn

Nu kommer så et lille afsnit hvor regnemaskinen snurrer helt lystigt rundt.

For det første påstås det at en søfarende har kortere arbejdstid, samtidig med han har flere fridage på årsbasis, end arbejdstagere generelt har i Danmark. Det baseres på at den søfarende arbejder 155 timer om måneden og har ferie og fridage som det øvrige arbejdsmarked, samt har garanteret 10 månedlige fridage som er flere end andre arbejdstagere har på lør- søn- og helligdage.

Her er vores regnestykke over arbejdstimer der skal præsteres for en fuldtidsansat, før reduktion af ferie og feriefridage, som jo er ens:

1) Landansat:

Året har 365 dage. Heraf fragår 52 weekender à 2 fridage samt 9 skæve helligdage. Tilbage er 252 dage à 7,4 timer (37:5) = 1.865 timer

2) Skibsassistent:

12 måneder à 155 timer = 1.860 timer (og altså hele 5 timer mindre på et år!).
Skibsassistenten har selvfølgelig nogle flere fridage, fordi han som mønstret besætning arbejder 12 timer pr. vagt.

Rigtig sjovt bliver det når vi læser hvor meget en ufaglært skibsassistent tjener.

I det følgende regnestykke skal det bemærkes at rederiforeningen bruger løntal for 2009, mens vi, for at hjælpe dem lidt på vej, bruger løntal for 2010.

Rederiforeningens oplysning:

”I 2009 aflønnedes en ufaglært skibsassistent månedligt med kr. 38.400 i skibe med holddrift og kr. 44.400 i skibe med mønstret besætning”.

Vores tilsvarende regnestykke tilsiger at den ufaglærte skibsassistent i 2010 blev aflønnet med 30.776 på holddrift (før betaling af skat og eget bidrag til pension), og kr. 37.247 som mønstret (før betaling af skat og eget bidrag til pension). I regnestykket er indregnet ferieprocent, opsparingsprocent, kompetencefond og tillæg, og der er regnet med en anciennitet på 7 år.

Hvis man beregner rederiets totale omkostninger (incl. rederiets pensionsbidrag, atp, aer, aes, finansieringsbidrag, uddannelsesfond og barselsfond) vil de samme to beløb være henholdsvis 33.520 kroner og 40.497 kroner.

Slutteligt skal vi bemærke, at når vi tillod os den lille morsomhed i overskriften ”Bilfærgernes Rederiforening kan heller ikke regne”, var det med en henvisning til et regnestykke fra en kontorchef i Danmarks Rederiforening, som for ikke længe siden i Børsen var nået frem til, at omkring 10% af den danske erhvervsaktive befolkning i Danmark var ansat i den maritime branche.

De er lystige når de regner i Amaliegade 33, og vi kan da fra CO - Søfart håbe, at de medbringer samme lommeregner, når vi mødes til overenskomstforhandlingerne i 2012.