Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
Pirateri
Man 5/3-2012 23.09
Håndbog for gidsler


HÅNDBOG FOR GIDSLER

Mandag d. 5. marts afholdt Søfartens Ledere pressemøde i anledning af udgivelsen af em håndbog, hvis intentioner er at give praktiske råd til søfarende der måtte komme i en ulykkelig gidselsituation efter kapring af deres skib, særlig i forbindelse med pirateriet ved Somalia.

Bogen er udgivet af Søfartens Ledere i samarbejde med Citadel Solutions, som er et dansk konsulentfirma der udvikler og tilbyder løsninger inden for maritim sikkerhed og tryghed. Citadel Solutions har ansvaret for bogens indhold, mens Søfartens Ledere har været fødselshjælpere, og påtaget sig ansvaret for international markedsføring.

Bogen blev præsenteret af:

 

Fra venstre mod højre:
Søren Bech (Citadel Solutions), Daniel Larsen (Citadel Solutions), Solvej Mosgaard (Forsvarets Militærpsykologiske Afdeling) og Lars Bangert Struwe (Center for Militære Studier, Københavns Universitet).
Direktør for Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn, indledte, ligesom han også har skrevet forord i bogen.

Bogen er på engelsk og på 121 sider. Den kan erhverves gennem efterfølgende link for 200 kroner:
www.copingwithcapture.com

Det blev understreget på pressemødet, at bogen var tænkt som praktisk forberedelse til den umulige situation en gidseltagning er. Den er med vilje skrevet i et letlæseligt sprog, og overordnet set kan man vel sige den handler om at genere piraterne så lidt som overhovedet muligt og herudover om at forberede gidslerne på piraternes vaner og de forhold og vilkår de vil blive udsat for.

Forfatterne har været sig nøje bevidst at en håndbog udgivet på engelsk som denne, også kan komme i piraternes hænder, hvorfor en del informationer med vilje er udeladt. En af paneldeltagerne anførte dog at en somalier gennemsnitligt havde gået tre år i skole, og de færreste ville kunne læse engelsk.

Man skal imidlertid ikke underkende at piraterne både er dygtige, intelligente og omstillingsparate, fortalte Lars Struwe, og afsluttede med bekymring over at vi mangler en politimyndighed i internationale farvande.

Solvej Mosgaard opdelte en gidselsituation i en "før"-, "under"- og "efter"-situation, som hver især kunne være medvirkende til udvikling af et PTSD-syndrom som en reel konsekvens. Det gælder om at den søfarende som bliver gidsel, har værktøjer til at arbejde sig igennem det hele, og ikke bare kommer hjem med arme og ben, men også som et helt menneske.

I forbindelse med en spørgerunde blev det oplyst, at man for året 2010 havde opgjort, at der var blevet skudt mod 4.200 søfarende, at ca. 1.100 var taget som gidsler og at ca. 500 søfarende havde oplevet at blive brugt som levende skjold. Og det var kun de indrapporterede tilfælde. Man kan ikke antage at f.eks. en yemenitisk fiskebåd indrapporterer til de internationale myndigheder.

Der blev også spurgt til den nu eskalerende situation ved Nigeria, og her mente Lars Struwe at der var signaler der kunne tyde på at denne udvikling kunne blive bremset i opløbet, fordi vi her har troværdige myndigheder at samarbejde med. Piraterne ved Nigeria er mest interesseret i lasten og ikke så meget i de søfarende, hvorfor situationen for de søfarende også er langt mere risikabel. Struwe kunne oplyse at Frankrig har doneret 1 milliard euro til bekæmpelse af pirateriet ved Benin.



CO-Søfart
OleS




 




 

 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX