-Resultatet i transportforliget lægger nogle gode rammer for de overenskomstforhandlinger, vi nu skal i gang med på det maritime område, kommenterer Ole Philipsen, formand for Metal Maritime og fortsætter:
-Forliget rummer lønstigninger, der er højere end ved sidste overenskomstfornyelse og en del forbedringer på andre områder som for eksempel forbedret barsel til fædre. Det er gode pejlemærker for os at arbejde videre med.
-Overordnet er der i transportforliget tale om forbedringer for lønmodtagerne og ikke forringelser, tilføjer han.
Se indholdet af Transportforliget i:
Nyhed på 3F's hjemmeside - Klik her...
Dansk Industri - pressemeddelelse - Klik her...
Transportforlig retningsgivende
Transportforliget er traditionelt retningsgivende for OK-forhandlingerne inden for søfarten.
Og med transportforliget på plads går Metal Maritime i kommende uge i gang med reelle overenskomstforhandlinger for i første omgang skibsassistenter/skibsmekanikere og menige i catering. Det betyder forhandlingsmøder med Danske Rederier og Færgerederierne.
Ved de enkelte forhandlinger deltager Metal Maritimes tillidsrepræsentanter for de respektive områder samt forhandlere fra sekretariatet.
I første omgang har Metal Maritime 80 overenskomster, som udløber 1. marts.
De ventende OK-opgaver for Metal Maritime:
18 hovedoverenskomster
113 særoverenskomster
6 Dansk Metal offshore-overenskomster
1 Ø-færge overenskomst
Følg OK-forløbet
På ”Medlemssiden” informerer vi løbende om forhandlingerne og resultaterne efterhånden som de kommer ind.
”Medlemssiden" kræver login – find siden her...