Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Kontoret er julelukket

Julen nærmer sig med drastiske skridt, og det er ensbetydende med ...

Stor interesse for medsejladser og skibsbesøg

Skibsbesøg og medsejladser prioriteres højt hos Metal Maritime, o ...

Søfartsstyrelsen udsteder digitale certifikater

Metal Maritime - 05. december 2024

Både rederier og søfarende vil i fremtiden modtager digitale beviser fra Søfartsstyrelsen. Foto: Colourbox

Søfartsstyrelsen udsteder digitale certifikater

Frem mod det nye år begynder Søfartsstyrelsen med at udstede digitale certifikater til de søfarende og rederierne. Dermed er det snart slut med fysiske certifikater, og i fremtiden vil rederier og søfarende udelukkende modtage digitale certifikater.

Af Martin van Dijk

Efter flere års arbejde er Søfartsstyrelsen nu ved at være klar til at udstede digitale maritime certifikater til søfarende og rederier. Søfartsstyrelsen har stået i spidsen for både digitalisering og udvikling af internationale regler, der gør digitale certifikater til en godkendt standard under STCW-konventionen, og det er det arbejde, som nu er ved vejs ende.

Søfartsstyrelsen påbegyndte således processen med at udstede de digitale certifikater den 4. december, men det er en løbende proces, hvilket betyder, at der i en overgangsperiode vil være søfarende med både fysiske og digitale certifikater.

Nemmere og enklere

Søfartsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse følgende om de digitale certifikater.

"Overgangen betyder, at beviserne altid er tilgængelige lige ved hånden på vores digitale platforme – de kan ikke længere mistes og skal ikke længere sendes som fysisk post rundt på kloden. Samtidig fjerner vi krav om foto og underskrift, som gør hele processen mere smidig for søfarende, rederier og Søfartsstyrelsen."

Læs mere

Der kan læses mere om de digitale beviser her