Se link til hele bekendtgørelsen længere nede på siden.
Bekendtgørelserne om Ferie for Søfarende blev få timer før ikrafttrædelsen underskrevet af erhvervsministeren, og er trådt i kraft 1. september. Bekendtgørelsen omhandler overgangsordningen til Ny Ferielov - altså perioden fra 1. september i år og frem til 30. august 2020.
Metal Maritime havde forud for høringsprocessen i dialog med 3F Sømændene og Maskinmestrenes Forening forhandlet hovedindholdet med Danske Rederier.
Målet var at nå en aftale, der netop sikrer fastholdelse af tørner og frihedsordninger.
Tilretning af overenskomster
Danske Rederier og Metal Maritime havde før 1. september afholdt de første forhandlingsmøder om tilpasningerne af overenskomsterne i forventning om, at bekendtgørelserne trådte i kraft uændret. Dette arbejde fortsætter nu, og opdateringer vil kunne følges her på hjemmesiden, ligesom tillidsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer løbende vil modtage opdateringer.
Medlemsmøder på vej
Når overenskomst-tilretninger er på plads, planlægger vi afholdelse af medlemsmøder i Aalborg, Odense og København med info om ferielovens konsekvenser. Opslag om medlemsmøder kommer i Fagbladet CO-Søfart nr. 5, der udkommer sidst i november, og her på hjemmesiden.
Læs hele bekendtgørelsen
- Direkte link til Bekendtgørelsen på Retsinformation: Klik her...
- Download bekendtgørelsen som printvenlig pdf: Klik her...
Som §1 i bekendtgørelsen slår fast, finder den anvendelse for ansatte i skibe "uanset skibenes anvendelse og fartsområder."