Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Hjemmeside opdateret med overenskomster

Metal Maritime - 02. juni 2023

Hjemmeside opdateret med overenskomster

Hjemmesiden opdateres løbende, når de færdigredigerede udgave af de nye overenskomster er på plads. I denne uge er yderligere fem hovedoverenskomster lagt på hjemmesiden, og medlemssiden er ligeledes opdateret med tre fornyelsesprotokollater.

Af Martin van Dijk

Der løbes stadig meget stærkt i faglig afdeling, hvor der forhandles nye særoverenskomster, mens redigeringen af allerede forhandlede overenskomster ligeledes fylder en del, samt selvfølgelig diverse henvendelser fra medlemmer. I denne uge er menupunktet overenskomster på den åbne del af hjemmesiden blevet opdateret med fem nye færdigredigerede hovedoverenskomster, som nu kan læses i deres endelige udgave. Følgende hovedoverenskomster er lagt på de sidste fem dage:

DIS - skibsassistenter DRA afd B

DIS - specialskibe Skibsassistenter og skibsmekanikere DRA afd D

DIS - Skibsassistenter og skibsmekanikere, basis DRA afd D

DIS - bugserebåde skibsassistenter og skibsmekanikere DRA afd D

DIS - Navigatører DRA afd D

Medlemsside opdateret

Der sker ligeledes nyt på den lukkede del af hjemmesiden, som er for medlemmer og kræver log-in. Her er der i ugens løb publiceret nyt om henholdsvis maskinister, kokke og navigatører i Esvagt. Der er nemlig opnået enighed omkring særoverenskomster for de tre faggrupper, og de respektive fornyelsesprotokollater kan læses på medlemssiden. Det samme kan fornyelsesprotokollaterne for cateringpersonale, supervisorer og skibsassistenter og skibsmekanikere i Fjord Line, som ligeledes er faldet på plads i denne uge.