Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Det blev et overbevisende ja til de nye overenskomster

Metal Maritime - 12. april 2023

Det blev et overbevisende ja til de nye overenskomster

Resultatet af den urafstemning, der skulle afgøre hvorvidt lønmodtagerne kunne stemme ja til de forhandlede overenskomster, er nu på plads. Det blev et overbevisende ja, og dermed er en potentiel storkonflikt aflyst.

Af Martin van Dijk

Resultatet var ventet med spænding, og nu er det offentliggjort, lønmodtagerne stemte ja til de nye overenskomster. Forligsinstitutionen offentliggjorde resultatet af urafstemningen lige efter middag i dag den 12.april, og det blev et klart og tydeligt "ja". Af de cirka 400.000 stemmeberettigede fagforeningsmedlemmer valgte 59,3 procent at stemme, hvilket er den højeste stemmeprocent i 50 år. Af de afgivne stemmer havde 79 procent valgt at stemme "ja". Det er nu niende gang siden 1998, at medlemmerne har stemt ja til den samlede overenskomst.

Stærk opbakning

I Dansk Metal stemte i alt 72 procent af de stemmeberettigede medlemmer og 84,5 % af disse stemte ”ja”. Det viser et stærkt medlemsdemokrati blandt medlemmerne, som støtter op om de nye overenskomster. Det er vigtigt, fordi en stærk opbakning sikrer stærke overenskomster og gør, at forhandlerne står godt også i fremtidige forhandlinger. 

Med resultatet af urafstemningen træder de nye overenskomster i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1.marts, og her hos Metal Maritime kan vi nu for alvor gå i gang med at forhandle dels vores særoverenskomster for menige og dels vores officers-overenskomster.