Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Støtte til Det Blå Danmark på betingelse af danske jobs

DMMA - 28. november 2016

DMMA bakker op om tiltag, der støtter Det Blå Danmark - på betingelse af øget dansk beskæftigelse på alle niveauer i erhvervet både til lands og til vands.

Støtte til Det Blå Danmark på betingelse af danske jobs

Danmarks nye VLAK-regering vil styrke Det Blå Danmarks konkurrenceevne. Det bakker DMMA gerne op om, kommenterer formand Ole Philipsen - på betingelse af øget dansk beskæftigelse på alle niveauer i erhvervet både til lands og til vands.

Af Ole Philipsen, formand for DMMA og CO-Søfart

Det Blå Danmarks internationale konkurrenceevne skal styrkes, påpeger Danmarks nye regering i regeringsgrundlaget. Et arbejde, som nyudnævnte erhvervsminister Brian Mikkelsen hovedsageligt får ansvaret for.

I DMMA byder vi Brian Mikkelsen velkommen som ny minister på området, og vi ser frem til at samarbejde om at styrke de maritime erhverv.

Vi bakker fuldt op om tiltag, der styrker Det Blå Danmark. Men det er en afgørende betingelse, at evt. nye støtteordninger sker under forudsætning af, at de skaber øget dansk beskæftigelse både til lands og til vands.

De to ting hænger uadskilleligt sammen. Vil erhvervet nyde må det yde. Deri ligger samfundsinteressen.

Rederierne nøjes desværre helst med kun at nyde

Arbejdsgiverne i Det Blå Danmark har desværre gennem de seneste år med al tydelighed vist, at de alene vil nyde. Siden indførelsen af DIS er der tabt 10.000 danske jobs, mens handelsflåden samtidig er vokset.

Den øgede beskæftigelse er ikke sket blandt danske søfarende. Og senest har vi dokumenterbart set en overvældende majoritet af danske søfarende blandt de opsagte i fyringsrunder i landets største rederi-koncern. 

“Danmark er og har historisk været en stærk international spiller på det maritime område,” noterer regeringen i regeringsgrundlaget.

Vi minder om, at baggrunden for Danmarks styrke har rod i den dybe, danske maritime kultur. De maritime kompetencer er mangeartede og forudsætter en rodfæstet know-how, der spænder bredt fra sømandsskab til købmandsskab. Fra rekruttering til uddannelse og fastholdelse af jobs i det maritime er der behov for øget fokusering på dansk beskæftigelse.

Rederiernes forpligtelse til at yde til samfundet i form af dansk beskæftigelse for at kunne nyde skattefinansieret støtte må og skal være en klart defineret del af evt. nye rammevilkår.

Rammevilkår, der ensidigt tilgodeser rederiernes ønsker om at nyde og lader danske søfarende uden udsigt til beskæftigelse, bliver uden støtte fra DMMA.