Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Navigatør-overenskomst lagt på hjemmesiden

DMMA - 21. april 2016

Overenskomsten ligger som pdf-fil under hjemmesidens afsnit med alle OK'ere. Se link længere nede på siden.

Navigatør-overenskomst lagt på hjemmesiden

Målet for forhandlingerne har været, at den enkelte navigatør nu og her skal opleve færrest mulige forandringer. Den indgåede aftale er en overgangsoverenskomst, som løber til og med 31. marts næste år.

Den nye overenskomst mellem Dansk Metal og Danmarks Rederiforening for navigatører på DIS-skibe er nu færdigforhandlet.

Dansk Metals Maritime Afdeling har deltaget i arbejdet med færdigforhandlingen af overenskomsten, der blev indgået mellem Dansk Metal og Danmarks Rederiforening først i marts, og varetager herefter administrationen af den. 

Overenskomsten, der er gældende fra 4. marts 2016 til 31. marts 2017 ligger ligesom alle øvrige DMMA-overenskomster under fanebladet ”CO-Sea” her på hjemmesiden.

For præcisering og uddybning af indholdet i selve overenskomstteksten her nogle hovedpunkter:

 

NOTER TIL OVERENSKOMST AF 4. MARTS 2016

mellem Danmarks Rederiforening og Dansk Metals Maritime Afdeling

(Navigatører)

(Gældende fra 4. marts 2016 til 31. marts 2017)

 

Overordnet

Denne overenskomst er en overgangsoverenskomst, og det er hensigten at den enkelte navigatør skal opleve færrest mulige ændringer i sit aktuelle ansættelsesforhold.

Udgangspunktet for aftalen er de ansættelsesvilkår der har været gældende siden 7. marts 2012:

"Generelle DIS ansættelsesvilkår (for navigatører med bopæl i Danmark ansat hos medlemmer af Danmarks Rederiforening)"

sammenholdt med

individuelle ansættelsesvilkår som de måtte være aftalt med den enkelte navigatør i de enkelte rederier.

Aftalen er gældende indtil 31. marts 2017, hvor der skal forhandles en helt ny overenskomst, samt rammeaftale og nødvendige særoverenskomster.

  

DFDS A/S og Fjord Line A/S

For navigatører i disse to rederier er der i forvejen aftalt overenskomster mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og Danmarks Rederiforening gældende fra 1. april 2015. Der sker ingen ændringer i disse aftaleforhold i overenskomstperioden.

 

Lønregulering 

For de navigatører for hvem lønnen individuelt er reguleret i perioden frem til 31. marts 2017 sker der ingen ændringer.

For alle andre er det aftalt at lønnen reguleres med en stigning på 1,74%, beregnet på 2015-hyren, for perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017, med mindre andet aftales individuelt.

 

Talsmandsordning

Der er indført en talsmandsordning som erstatter "samarbejdsforum".

Navigatører der er valgt som repræsentanter i de tidligere samarbejdsfora opretholder deres ansættelsesbeskyttelse indtil 31. marts 2017, hvorefter den bortfalder.

Navigatører der vælges efter den nye talsmandsordning, vil være ansættelsesretsligt beskyttet på tilsvarende vis (dobbelt opsigelsesvarsel dog max 9 måneder, i tilfælde af opsigelse fra rederiets side).

 

Andre ændringer


- Bestemmelse om at ansættelse ophører ved det fyldte 70. år udgår.

- Ny bestemmelse om strejke-lockout-blokade (tilsvarende øvrige officersoverenskomster).

- Ny bestemmelse om Faglig Voldgift (tilsvarende øvrige officersoverenskomster).

 

Direkte link til siden med overenskomster for officerer - klik her...

 

sp sv navOK300pxlres

Navigatør-overenskomst:

Spørgsmål & svar


Hvem, hvad og hvorfor? I Fagbladet CO-Søfart nr. 2, 2016, bringer vi klare svar på en lang række spørgsmål og påstande om den nye overenskomst mellem Danmarks Rederiforening og Dansk Metal for navigatører i DIS-skibe.

Læs mere her…

Se alle OK-aftaler


DMMA's indgåede overenskomster ligger alle her frit tilgængeligt på hjemmesiden. De er delt op i hovedkategorierne:

Officerer
Dæk & Maskine
Catering

Gå til afsnittet med overenskomster her...