Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Enighed om ny overenskomst for menige i Fjord Line

DMMA - 12. oktober 2016

Efter timelange møder er Fjord Line og DMMA nået til enighed om en ny overenskomst. Baggrundsfoto: Espen Gees / Fjord Line

Enighed om ny overenskomst for menige i Fjord Line

Efter en del tovtrækkeri og flere forhandlingsmøder er parterne nu enige om både tekst og hyrestigning, hvorfor vi forventer at have en endelig version af den nye overenskomst for menige i rederiet Fjord Line på hjemmesiden inden for ganske få uger.

Af John Ibsen, sekretariatschef DMMA / CO-Søfart

Efter mange timers møde er Fjord Line og DMMA nu enige om hyrestigningerne i perioden 2016 – 2020. Der vil blive tale om en mindre hyrestigning i indeværende overenskomst-år, efterfulgt af pæne hyrestigninger de efterfølgende år, hvor stigningerne delvist skal opveje indførsel af pension til ansatte med mere end et års anciennitet i rederiet.

Pension til menigt cateringpersonale

Ved tilvalg af en pensionsordning vil medlemmerne blive trukket et beløb på grundhyren, svarende til rederiets udgifter til rederiets del af pensionsindbetalingen.

Medlemmerne vil samtidigt skulle indbetale en egen del af pensionen, og det har derfor været vigtigt, at der blev afbødet delvist herfor med en hyrestigning.
Alle med pensionsordning i PFA, vil samtidig være omfattet af helbredssikring, PFA forebygger, kritisk sygdom, PFA LIV og ”loss of license.” 

PFA vil sammen med rejsesekretær Barno Jensen fra DMMA tage på skibsbesøg og informere om ordningerne samt besvare eventuelle spørgsmål til ændringerne i overenskomsten. 

Medlemmer, som allerede har etableret egen pensionsordning, eller som ikke ønsker en pensionsordning, kan i en kortere periode vælge PFA fra, mens nyansatte fremover automatisk vil blive omfattet efter et års ansættelse.

Fravælges PFA, vil man fortsætte på den nuværende hyre, med tillæg af de lønstigninger, som bliver givet generelt til alle på overenskomsten for menigt cateringpersonale.

Størrelsen af pensionen vil være den samme som for faglært kabyspersonale.

 

  • Øvrige forbedringer

Parterne har aftalt forbedringer i forhold til afsked ved langtidssygdom således, at medlemmerne er garanteret 16 ugers sygehyre ved afsked (bortvisning) efter Sømandslovens §16 (langtidssygdom) selvom de ikke er sygemeldt alle de 16 uger, som det ellers kræves for at modtage sygehyre.

For skibsassistenterne har vi aftalt, at lokalaftalen indgået mellem parterne, vil være uopsigelig i hele overenskomstperioden. 

Yderligere detaljer fra den nye overenskomst vil snarest muligt blive opdateret på ”Medlemsside”.