Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

DMMA-tillidsmand sigter mod DFDS-bestyrelse

DMMA - 20. februar 2014

Henrik L. Mikkelsen arbejder i messen på 'Sirena Seaways', men er som tillidsmand ofte på medsejlads på andre skibe i DFDS-flåden. Nu håber han på at kunne indtræde i DFDS' bestyrelse som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Foto: Privat

DMMA-tillidsmand stiller op til DFDS-bestyrelses valg

CO-Søfart og DMMA ønsker Henrik L. Mikkelsen et rigtig godt valg og opfordrer DMMA-medlemmer i DFDS til at stemme på ham under det igangværende valg af medarbejderrepræsentant til DFDS' bestyrelse.

Fællestillidsmand i DFDS, Henrik L. Mikkelsen, vil gerne i DFDS' bestyrelse som medarbejdervalgt repræsentant.
-Jeg synes, det er på tide, at vi menige bliver repræsenteret i bestyrelsen. Det menige personale om bord i skibene er den største medarbejdergruppe med ansatte i både catering, på dækket og i maskinen, påpeger han.

-Med et meget stort kendskab til skibenes besætninger - både menige og officerer - og kontakter til medarbejdere på hovedkontoret, så har jeg et stort kendskab til, hvad der rører sig rundt omkring og har en klar fornemmelse af, hvad medarbejderne ønsker af fremtiden, forklarer Henrik L. Mikkelsen.

Bred baggrund og indsigt

Han har gennem 14 år været tillidsmand og har de seneste fem år været fællestillidsmand for DFDS Catering.
-Tillidshvervene har givet mig en meget bred baggrund og indsigt, som jeg meget gerne vil løfte videre til en plads i DFDS' bestyrelse. Jeg mener, at jeg er rigtig godt rustet til at kunne sætte mit fingeraftryk på rederiets kommende strategier, uddyber han.

Hidtil synes han, at han har savnet information fra nuværende medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelsen, og det er et punkt, han gerne vil gøre noget ved.

-Jeg synes, det har været - og er - en mangel. Og lykkes det mig at blive valgt, så har jeg en klar intention om, at informationsniveauet skal højnes. Vel at mærke når det gælder viden, som man må dele ud af. Der vil være information, som man ikke kan fortælle videre, og det vil jeg naturligvis respektere, understreger han.

-Med en plads i bestyrelsen, vil jeg blive endnu bedre rustet til også at løfte opgaven som tillidsmand. Jo mere man ved, desto bedre er man klædt på til opgaven, siger Henrik L. Mikkelsen og fortsætter:
-Jeg er helt bevidst om, at der kan være situationer, hvor jeg som bestyrelsesmedlem vil få en viden, som jeg ikke kan dele med nogen. Det er et dilemma, som jeg har overvejet meget nøje og jeg håber, at mine kolleger har tiltro til, at jeg kan håndtere det.

Henrik L. Mikkelsen er foruden tillidsmandshvervene også medlem af bestyrelserne i Dansk Metals Maritime Afdeling og i Den Sociale Arbejdsmarkedsfond.

DMMA-formand: Stem på Henrik

Fra DMMA og CO-Søfart opfordrer formand Ole Philipsen DMMA-medlemmerne i DFDS til at stemme på Henrik L. Mikkelsen under bestyrelsesvalget.

-Jeg er meget glad for, at Henrik har valgt at stille op til valget i DFDS. Han har en bred viden om rederiet, en meget stor kontaktflade i skibene og er vellidt som tillidsmand og fuldt ud klædt på til opgaven, siger Ole Philipsen og fortsætter:
-Der har i mange år været tradition for, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra skibene er officerer, mens den største medarbejdergruppe - de menige - ikke har været repræsenterede direkte. Det har de nu muligheden for. Jeg kan kun opfordre alle menige og DMMA-medlemmer til at stemme på Henrik.

Fakta Henrik L. Mikkelsen

- Tillidsmand i DFDS gennem 14 år
- Fællestillidsmand - DFDS Catering - i 5 år
- Medlem af bestyrelserne i:
   - Den Sociale Arbejdsmarkedsfond (DFDS/DMMA)
   - Dansk Metals Maritime Afdeling

- Arbejder pt. i messen på 'Sirena Seaways'

CV - kort
Siden 2008 i messen på ’Sirena Seaways’
1991-2008, bager på div. skibe i DFDS
1987-1991, bager i Australien
1985 - sejlads som bager hos DFDS
1983 - udlært bager

Links til plakater

Printvenligt opslag i A4 (pdf) Dansk - Klik her..
Printvenligt opslag i A4 (pdf) Engelsk - Klik her...