Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

DMMA om RAL-planer: Social dumping

DMMA - 14. marts 2014

Formand for DMMA Ole Philipsen kommenterer i den grønlandske ugeavis Sermitsiaq i dag RALs planer om at udskifte danske og grønlandske besætninger med Filippinere.

DMMA kommenterer RAL-planer i avisen Sermitsiaq

Avisen Sermitsiaq fortæller i dag om Royal Arctic Lines overvejelser om at hyre udenlandske søfarende for at finde besparelser. Avisen har indhentet en kommentar til planerne fra DMMA, hvor formand Ole Philipsen kalder en udskiftning af besætningerne med filippinere for social dumping.

Af Hanne Hansen

Regnskabet hos RAL for 2013 endte på et underskud på 14 mio. kr. Dalende godsmængder er blandt årsagerne til den manglende indtjening. Og rederiet skal finde besparelser for 10 mio. kr. på budgettet.
Sermitsiaq fortæller i den trykte udgave af avisen i dag, at rederiet overvejer at hyre filippinske søfarende til erstatning for de nuværende danske og grønlandske besætningsmedlemmer.
Sermitsiaq citerer således rederiets bestyrelsesformand Martha Labansen for at sige, at direktionen i rederiet allerede er blevet bedt om at beskrive den mulighed.
-Det er så drastisk et skridt, at det ike vil være en beslutning, vi kan tage alene, siger Martha Labansen blandt andet til Sermitsiaq og fortsætter:
-Men det er omvendt klart, at vi er nødt til at vurdere alle tiltag, der kan mindske vores omkostninger.

Ole Philipsen, DMMA: Social dumping


I Dansk Metals Maritime Afdeling vækker RAL-planerne ikke begejstring, fortæller Sermitsiaq videre i en selvstændig artikel med DMMA's kommentarer og syn på sagen.
-Det er social dumping og en falliterklæring, hvis et offentligt rederi som Royal Arctic Line træffer en sådan beslutning, siger formand for DMMA, Ole Philipsen, til Sermitsiag.
DMMA organiserer hovmestre, stewardesser og skibsassistenter på RALs skibe.
Ole Philipsen påpeger videre i artiklen, at et sådant tiltag vil skabe uro om det i forvejen omstridte Dansk Internationalt Skibsregister.
Artiklerne i Sermitsiaq fylder en hel side, og kan læses online - dog mod betaling.

Læs avisen online - koster 25 kr.


Artiklerne kan læses online på Sermitsiaqs e-avis, hvor det er muligt at købe adgang til denne uges avis for 25 kr.
Link til siden, hvor der kan købes adgang - oprettelse af køb findes nederst på siden her -  Klik her...