Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Opsagte i Maersk Supply hjem fra medlemsmøde med brugbar ny viden

DMMA - 10. december 2015

Fra venstre Susanne Holmblad fra A-kassen i Dansk Metals Maritime Afdeling, skibsmekaniker Steen Kirk Pedersen, hovmester Arne Jensen og faglig konsulent Kirsten Østergaard fra DMMA. Foto: CO-Søfart

Opsagte i Maersk Supply Service hjem fra medlemsmøde med brugbar ny viden

DMMA til forhandling i Maersk Supply Service i næste uge om godtgørelser og fratrædelsespuljer for opsagte på DMMA-overenskomster.

Af Hanne Hansen

-Det har bare været et rigtig godt møde, lyder det enslydende fra hovmester Arne Jensen og skibsmekaniker Steen Kirk Pedersen.

Begge er de blandt de 112 danske søfarende, som Maersk Supply Service har opsagt som led i den omfattende fyringsrunde i rederiet her sidst i november. Og som medlemmer af Dansk Metals Maritime Afdeling var de slet ikke i tvivl om, at de ville gøre brug af tilbuddet om at deltage i et medlemsmøde.

-Der er en masse spørgsmål, som man nok godt selv kunne finde svarene på i både overenskomster og sømandsloven. Men sådan et møde her, det er bare nummer ét, siger Steen Kirk Pedersen.

Begge opfordrer de deres kolleger, som er medlemmer af DMMA og som er omfattet af fyringsrunden, til at gøre brug af tilbuddet om medlemsmøder.

-Den personlige kontakt med de ansatte i både faglig afdeling og A-kassen giver noget helt andet, end at man bare ringer og får svar på sine spørgsmål, siger Steen Kirk Pedersen.

-Det har været et både godt, konstruktivt og utroligt behageligt møde, lyder Arne Jensens umiddelbare bemærkning efter det tre timer lange møde. 

Uddannelsesmuligheder for menige

-Jeg tager hjem med ideer til jobmæssigt måske at tænke i lidt andre baner med de uddannelsesmuligheder, som vi jo har i overenskomsten ved opsigelse. Der er i hvert fald nogle ting, jeg slet ikke selv havde fået ide til, men som lyder utroligt interessant, siger Steen Kirk Pedersen.

DMMA indleder i næste uge forhandlinger med Maersk Supply Service om de ekstra penge, som de opsagte på DMMA-overenskomster er sikret ved opsigelse. Dette gælder foruden godtgørelser også bidrag til den finansieringspulje, som blev aftalt ved de seneste overenskomstforhandlinger for menige på dæk og i catering.

For opsagte menige på dæk og i catering, på DMMA-overenskomster – og med mere end fem års ansættelse, skal rederiet indbetale, hvad der svarer til to måneders hyre til puljen. Puljen, der forvaltes af Maersk Supply Service og DMMA i fællesskab, skal bruges på at hjælpe de opsagte på DMMA-overenskomster videre - f.eks. ved uddannelse.

-Selv om vi i dag ikke kunne få så mange detaljer at vide, så har vi virkelig fået noget ud af dagen, er hovmester Arne Jensen og skibsmekaniker Steen Kirk Pedersen enige om. Og begge er de forhåbningsfulde:

-Det skal nok gå. Vi har i hvert fald fået et par ideer til at komme videre her i dag. 

Medlemsmøde gentages efter nytår

Opsagte DMMA-medlemmer fra Maersk Supply Service, der var forhindrede i at deltage i dagens møde, får en ny mulighed i det nye år.