Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

110 danske arbejdspladser flages om til Norge

DMMA - 10. januar 2017

110 danske arbejdspladser flages om til Norge

Konstruktivt møde i sidste uge mellem rederiet, de norske forbund og Dansk Metals Maritime Afdeling.

Af Hanne Hansen

Viking Supply Ships håber sammen med de faglige organisationer, at så mange som muligt af de nuværende, danske søfarende flytter med, når rederiet igangsætter den planlagte omflagning af fire supplyskibe fra DIS til norsk flag (NOR).

Omflagningen er tidligere omtalt her på hjemmesiden: Viking Supply Ships flytter fire skibe fra DIS til norsk flag

Torsdag i sidste uge blev forholdene for de berørte danske søfarende debatteret på et møde mellem Norsk Sjømannsforbund, Norsk Sjøofficersforbund, Viking Supply Ships og Dansk Metals Maritime Afdeling.
-Mødet var både godt og konstruktivt. Der er ingen tvivl om, at vi alle har det fælles håb, at så mange som muligt af de danske søfarende vælger at flytte med over, når skibene omflages til NOR, siger formand for DMMA Ole Philipsen.

-Umiddelbart er det trist, at det danske offshoreområde nu mister 110 arbejdspladser. Men det er positivt, at rederiet går aktivt ind i at få de nuværende ansatte flyttet med over, efterhånden som skibene omflages, siger Ole Philipsen. 

Ansættelsesforholdene bliver på norske overenskomster, og de nærmere detaljer blev drøftet på mødet. Efter aftale med de norske forbund, har vi lagt de aktuelle norske overenskomster og hyretabeller på hjemmesidens interne del, forbeholdt medlemmer af DMMA.

-Vi anbefaler, at den enkelte melder sig ind hos de respektive norske fagforbund og dermed følger overenskomsten, siger Ole Philipsen.

For medlemmer af en A-kasse er der også vigtige forhold, der skal tages højde for ved overflytningen til sejlads under norsk flag. DMMA-medlemmer finder yderligere information på “Medlemsside” under menupunktet: Interne meddelelser.

Se aktuelle norske overenskomster på “Medlemsside”

Medlemmer af DMMA kan læse mere og se de gældende norske overenskomster og hyretabeller ved at logge ind på “Medlemsside”, hvor dokumenterne ligger under menupunktet: Interne meddelelser.

Gå direkte til login på “Medlemsside” - Klik her...

(Opdatering 11. januar: Informationen under "Interne meddelelser" på "Medlemsside" er opdateret med aktuelle overenskomster og løntabeller fra Det Norske Maskinistforbund)