Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Serviceforbundet nyt medlem af CO-Søfart

CO-Søfart - 03. december 2014

Lodsmedhjælpere hos Dan Pilot er blandt medlemmerne i Serviceforbundet, der nu er indtrådt i CO-Søfart. Arkivfoto

Serviceforbundet nyt medlem af CO-Søfart

CO-Søfart udvider medlemskredsen med Serviceforbundet. Dermed kommer en række mindre grupperinger fra de maritime erhverv med under kartellet.

Af Hanne Hansen

Danmarks største maritime, faglige organisation, CO-Søfart, bliver med optagelsen af Serviceforbundet endnu større og favner samtidig endnu bredere blandt beskæftigede i de maritime erhverv.
Blandt Serviceforbundets medlemmer er f.eks. medhjælpere ved lodsbådene, bådførere fra kanalrundfarten samt vagter, sanitører og supervisorer fra Scandlines. Sidstnævnte gruppe er ansatte hos ISS.

"Vi ser frem til samarbejdet, der tegner til at blive både frugtbart og effektivt," siger formand for CO-Søfart, Ole Philipsen med henvisning til forløbet fra Serviceforbundets første henvendelse for knap en måned siden til endelig optagelse. 

KimVormsby_250pxLres

Savner maritim ekspertise

En forventning, der deles af forbundssekretær Kim Vormsby hos Serviceforbundet.
"Vi er virkelig blevet taget imod med åbne arme. Og den ekspertise indenfor det maritime, som CO-Søfart besidder, vil komme vore medlemmer til gode," siger Kim Vormsby og fortsætter:
"Vi har ikke selv den ekspertise, og når nu den findes indenfor LO-fagbevægelsen, er det for os den oplagte mulighed."

"Optagelsen i CO-Søfart er gået hurtigt. Men ting behøver ikke altid tage tid," smiler han.
"Vi stod helt aktuelt med det problem, at vi har en række overenskomster, som rent faktisk viser sig at være ulovlige, idet de ikke er i overensstemmelse med loven om søfarendes ansættelsesforhold," uddyber han og fortsætter:
"Fra medlemskredsen blev CO-Søfart foreslået som ekspert og samarbejdspartner. Og fra CO-Søfart blev der med det samme meldt tilbage, at organisationen gerne kiggede på vores overenskomster."

Overenskomster skal genforhandles

En hurtig gennemgang af Serviceforbundets fem overenskomster med direkte relation til maritimt relaterede ansættelser bekræftede Kim Vormsbys bekymring. De er ikke i overensstemmelse med loven om søfarendes ansættelsesforhold – det der tidligere hed Sømandsloven.

"Fra arbejdsgiverside er der aldrig rejst tvivl om overenskomsternes lovlighed. Det er vi lidt chokerede over. Men nu tager vi kontakt til de enkelte forhandlingsparter på arbejdsgiverside for først i det nye år at få afholdt forhandlingsmøder. Tingene skal selvfølgelig være i orden", siger Kim Vormsby.
CO-Søfart vil ved disse møder være bisidder.

CO-Søfart sikres maksimal indflydelse

Hos CO-Søfart understreger formand Ole Philipsen, at organisationen selvfølgelig er åben for samarbejde, når det gælder søfarendes ansættelsesforhold.
”Nu og her har Serviceforbundet brug for den viden, vi har. Den deler vi gerne med dem. Og for vore øvrige medlemmer er det kun en fordel, at CO-Søfart nu favner endnu bredere indenfor det maritime område. Det giver endnu mere tyngde og sikrer CO-Søfart maksimal indflydelse,” siger Ole Philipsen.

 

For yderligere information kontakt:

Serviceforbundet
Kim Vormsby
Forbundssekretær
tlf. 35 47 38 25

CO-Sea
John Ibsen
Sekretariatschef
tlf. 36 36 55 85 / mobil 26 11 26 34

................

Fakta

 

CO-Søfart, CO-Sea, består efter udvidelsen af:

- Dansk Metals Maritime Afdeling
- FOA Søfart
- Søværnets Konstabelforening
- Dansk El-Forbund
- Serviceforbundet

 

Dansk Metals Maritime Afdeling organiserer:
En lang række faggrupper fra catering samt dæk og maskine som f.eks. hovmestre, kokke, cateringpersonale, business leaders, navigatører, skibsassistenter, skibsmekanikere, maskinister og maskinofficerer i skibe under 3000 kW samt cateringpersonale i offshore-sektoren.

FOA Søfart organiserer:
Maritimt personale ansat ved kommunalt drevne færgeoverfarter som f.eks. skibsførere, styrmænd, maskinmestre, motorpassere og skibsassistenter.

Søværnets Konstabelforening organiserer:
Tjenestegørende marinekonstabler og marinespecialister.

Dansk El-Forbund organiserer:
Elektrikere herunder også elektrikere beskæftigede i offshore-sektoren og til søs i handelsflåden enten som ordinære elektrikere, reparatører eller som specialiserede reefer-elektrikere.

Serviceforbundet
Serviceforbundet med landssammenslutningerne Faglig Puls samt Rengøring og Service organiserer:
Bådførere v/ Canal Tours, lodsmedhjælpere ved Dan Pilot samt vagter, sanitører og supervisorer, der via ansættelse i ISS løser opgaver hos Scandlines.

 

Historisk

CO-Sea, CO-Søfart, blev stiftet af de to foreninger, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart, 1. juli 2005.

De to foreninger, Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart, fusionerede 1. januar 2011 til Dansk Metals Maritime Afdeling (DMMA), som er en selvstændig afdeling i Dansk Metal.

Søværnets Konstabelforening trådte ind i CO-Sea 15. maj 2009.

FOA Søfart trådte ind i CO-Sea 1. november 2011.

Dansk El-Forbund trådte ind i CO-Sea 1. januar 2012

Serviceforbundet trådte ind i CO-Sea 1. december 2014