Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Præmie til “fyrtårn” på Svendborg Søfartsskole

CO-Søfart - 01. juni 2017

"Bedste holdspiller" - Brian Bak Karstensen modtog ved dimissionen på Svendborg Søfartsskole flidspræmien fra CO-Søfart og Metal Maritime. Præmien blev overrakt af rejsesekretær Barno Jensen yderst til højre. Foto: Svendborg Søfartsskole

Præmie til “fyrtårn” på Svendborg Søfartsskole

Fyrtårn er værdifulde pejlemærker, og i overført betydning passer beskrivelsen i alle facetter på Brian Bak Karstensen, der i dag er dimitteret som ubefaren skibsassistent på Svendborg Søfartsskole.

Af Hanne Hansen

Sommer er lig med eksamenstid og derefter dimission. Også på Svendborg Søfartsskole, der i dag sendte endnu et hold af ubefarne skibsassistenter ud i virkeligheden.
Blandt dimittenderne kan Brian Bak Karstensen forlade skolen med ekstra stolthed og med flidspræmien fra CO-Søfart og Metal Maritime. En flidspræmie, der tildeles “bedste holdspiller”. Opgaven med at finde den rette modtager er også denne gang overladt til ledelsen på Svendborg Søfartsskole.
-Brian Bak Karstensen er et fyrtårn, de andre elever pejler efter, lyder det blandt andet i skolens beskrivelse af modtageren.
-Under sit ophold her hos os, har Brian Bak Karstensen fortjent titlen som “bedste holdspiller,” hedder det i motivationen, der fortsætter:
-Fagligt oplever vi Brian som en elev, der arbejder stille og roligt med opgaverne. Han har et fokuseret mål og formår at forfølge det, uden at det går ud over andre omkring ham. Han stiller tværtimod altid kvalificerede spørgsmål i undervisningen og får med sit faglige engagement løftet andre elever, der er omkring ham til også at følge engageret med.

Ligefrem og konstruktiv

-Med sit ligefremme væsen er han heller ikke bleg for at sige sin mening, men formår altid at gøre det på en konstruktiv måde – og hans kammerater lytter til ham, når han taler, fortsætter motivationen fra Svendborg Søfartsskole.
Brian Bak Karstensen kom til søfartsskolen med erfaring fra det maritime. Og skolen understreger, at hele hans tilgang til undervisning og ophold har båret præg af denne professionalisme.

Professionel og værdifuld sømand

-Vi er ikke i tvivl om, at denne velgennemførte grunduddannelse vil give ham et godt afsæt til en karriere til søs – en sømand, alle kan se frem til at få som kollega, lyder skudsmålene videre fra Svendborg Søfartsskole.
At de søfarende står overfor at få en værdifuld kollega understreges af de afsluttende linjer i skolens motivation:
-Brian er et menneske med stor selvindsigt, der har mod på at spørge om hjælp, når der er brug for det. Han er oprigtigt interesseret i sine omgivelser og deler gavmildt ud af sine smil. Han udviser stort overskud til at støtte og hjælpe elever, der har brug for et skulderklap, et kram eller hjælp til at læse lektier. Hans rolige væsen skaber en naturlig respekt og tillid.
Svendborg Søfartsskole afslutter motivationen med at give Brian Bak Karstensen sine bedste anbefalinger og ønsker ham alt mulig held og lykke mod de mål, som skolen er sikre på, han kan nå.

Til lykke og god vind

Fra Metal Maritime og CO-Søfart deltog rejsesekretær Barno Jensen og faglig konsulent Jesper Sveegaard Holmgren i festlighederne ved dimissionen i dag, hvor Barno Jensen forestod overrækkelsen af præmien til Brian Bak Karstensen.

Fra Metal Maritime og CO-Søfart tvivler vi ikke et øjeblik på, at flidspræmien til “bedste holdspiller” endnu en gang er landet hos den helt rigtige.

Vi ønsker Brian Bak Karstesen og alle hans kolleger til lykke med den vel overståede eksamen og dimissionen i dag.

God vind til jer alle.

svsoef juni17 hol illus1200pxlres

Det afsluttende hold på Svendborg Søfartsskole her i dag torsdag 1. juni. Vi ønsker alle god vind her fra CO-Søfart og Metal Maritime. Foto: Svendborg Søfartsskole