Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Offshore-DIS endevendt på DR i fredags

CO-Søfart - 08. maj 2017

I artiklen her på siden direkte link til de enkelte indslag, der kan høres på dr.dk

Offshore-DIS endevendt på DR i fredags

Fredagen på Danmarks Radio, P1, havde i flere indslag og programmer Offshore-DIS på dagsordenen. Fra CO-Søfart og Metal Maritime var sekretariatschef John Ibsen bl.a. i studiet i P1 Morgen for at argumentere for kravet om garanti for danske overenskomster.

Af Hanne Hansen

Sekretariatschef John Ibsen argumenterede fredag morgen på DR, P1 for kravet om danske overenskomster ved regeringens foreslåede udvidelse af DIS til at omfatte offshore-fartøjer.

-Det ville være horribelt, hvis vi ser danske statsmidler blive brugt til at udkonkurrere danske arbejdspladser. Hvis ikke vi får ændret det her, vil rederen før ellers siden ansætte udenlandske sømænd på en anden løn. Og det vil udkonkurrere danske arbejdspladser, sagde John Ibsen bl.a.

Danmarks Radio, P1, havde i flere omgange i løbet af fredagen regeringens foreslåede Offshore-DIS på programfladen. Efter nyhedsdækningen om morgenen/formiddagen fortsatte programmet P1 Business om eftermiddagen.


Indslagene i P1, Morgen

Danske sømænd frygter tab af arbejdspladser som følge af Offshore-DIS
Interview med John Ibsen, CO-Søfart / Metal Maritime
Direkte link til indslaget fra DR, P1 Morgen, kl. 07.33

Arbejdsgiverne: God ide at skattefri ordning for sømænd også skal gælde offshore-industrien
Interview med Mikael Skov, adm. direktør Hafnia Tankers
Direkte link til indslag fra DR. P1 Morgen, kl. 08.07

Skal det blå Danmark forkæles endnu mere?

Spørgsmålet var overskrift for den halve time af P1 Business på DR, der kiggede nærmere på konsekvenser af et DIS-Offshore:
Er det nu også en god ide rent samfundsøkonomisk? Og vil det overhovedet sikre danske arbejdspladser, sådan som argumentet lyder?
Gæsterne i programmet var Danmarks Rederiforenings direktør Jakob Ullegård, cheføkonom Jens Hauch fra tænketanken Kraka og Søren Sørensen, formand for 3F Sømændene.

I programmet sætter cheføkonom Jens Hauch fra tænketanken Kraka rederierhvervets vurdering af egen vigtighed for valutaindsejlingen i perspektiv.
-Hvis vi kigger på værdiskabelsen, så er det faktisk kun én procent af værdiskabelsen, der finder sted i søfarten, fastslår Jens Hauch. Han piller dermed en stor del af luften ud af den argumentation, som rederiforeningen gang på gang har anvendt for at legitimere samfundets skattefinansierede støtte til erhvervet.
-Hvis man ser koldt og kynisk på det, så er søfartserhvervet altså heller ikke vigtigere, bemærker han.

Jens Hauch anerkender ikke, at en total fjernelse af DIS vil koste danske arbejdspladser for søfarende.
Og i debatten får Jakob Ullegård fra rederiforening i sin modargumentation især lagt vægt på, at DIS er af afgørende betydning for beskæftigelsen på rederikontorerne.
Fra 3F uddyber formand Søren Sørensen fagforeningernes krav om garanti for dansk overenskomstdækning.

Programmet på P1, Business

P1 Business: Skal det blå Danmark forkæles endnu mere?
Direkte link til programmet P1 Business, fredag 5. maj kl. 13.03