Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Ny "Lægebog for Søfarende" udgivet

CO-Søfart - 13. december 2016

Udgivelsen af "Lægebog for Søfarende" blev i dag markeret ved en reception hos udgiveren, Søfartens Arbejdsmiljøråd (Seahealth.dk)

Ny "Lægebog for Søfarende" udgivet

Film, 3D illustrationer og app til smartphones indgår som elementer i den nye "Lægebog for Søfarende", der officielt blev lanceret i dag.

Af Hanne Hansen

Moderne tider har fundet indpas i "Lægebog for Søfarende", hvor papirudgiven suppleres af instruktionsfilm og forklarende 3D illustrationer. Til udgivelsen hører også en app til smartphones, og når vi når frem til årsskiftet vil hele herligheden også ligge som en online udgave, Ebog, - tilgængelig via internettet.

Det er Søfartens Arbejdsmiljøråd, der står bag udgivelsen af “Lægebog for Søfarende”, som forefindes i hhv. dansk og engelsk version. Bogen er autoriseret af Søfartsstyrelsen, og bliver lovpligtig at have om bord.

Den nye bog erstatter Søfartsstyrelsens lægebog, der blev udgivet i 1996. 

“Lægebog for Søfarende” er forfattet i samarbejde mellem Marie Bohn Hamming, Radio Medical Danmark og Henrik L. Hansen, Styrelsen for patientsikkerhed samt en bredt sammensat følgegruppe.

Ansvarlig redaktør er Connie S. Gehrt, direktør i Søfartens Arbejdsmiljøråd, mens Marie Bohn Hamming er lægefagligt ansvarlig.

Forklarende grafik og film

Papirudgaven er på i alt 274 sider, der er illustreret med forklarende, tredimensionel grafik. Alt fra nødtørftig redning af tandproblemer over syning af flænger til håndtering af fødsler er således illustrativt forklaret i papirudgaven.

Med signaturer er det tydeligt markeret, til hvilke afsnit der kan findes yderligere instruktion i de i alt 17 filmklip.

Filmene følger med bogen på et USB-stik.

Dermed er både bog og film også gangbare uden adgang til internettet.

Salg via webshop hos Seahealth.dk

Salg af bogen foregår via Søfartens Arbejdsmiljøråds egen webshop. Prisen for bog inkl. instruktionsvideoer samt ét års adgang til online-versionen i form af E-bogen, koster for medlemmer af rådet 1.187,50 kr. (inkl. moms) og 1.781,25 kr. for ikke-medlemmer.

Læs mere og bestil

Læs mere om “Lægebog for Søfarende” og bestilling på Seahealth.dk - her direkte link