Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Oplev Maersks nye metanoldrevne containerskib

Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne container ...

Navigatør Caspar Mose tiltrådt som faglig konsulent

CO-Søfart - 01. februar 2019

Caspar Mose, 45-årig navigatør med bred maritim baggrund, er tiltrådt som faglig konsulent hos CO-Søfart og Metal Maritime. Foto: CO-Søfart

Navigatør Caspar Mose tiltrådt som faglig konsulent

Ansættelsesforholdene for officersgruppens medlemmer i Metal Maritime bliver Caspar Moses primære arbejdsområde. Officersgruppen omfatter bl.a navigatører, maskinister og hovmestre.

Af Hanne Hansen

CO-Søfart og Metal Maritime har budt navigatør Caspar Mose velkommen som faglig konsulent. Dermed er kontoret igen på fuld bemanding, efter stillingen i efteråret blev opslået ledig.

Caspar Mose, 45 år, kommer fra stillingen som 1. styrmand på skoleskibet 'Danmark', hvor han har varetaget undervisning, sejlads og har indgået i driften af skibet siden 2013.

Som faglig konsulent vil Caspar Moses primære arbejdsområder være officersgruppens ansættelsesforhold - herunder navigatører, hvor medlemsskaren i Metal Maritime fortsat vokser.
Opgaverne vil omfatte f.eks. overenskomstforhandlinger, mæglingsmøder, skibs- og skolebesøg, løsning af faglige sager, afgivelse af høringssvar samt kontakt til myndigheder, politikere og andre faglige organisationer.

Bred maritim baggrund

Siden Caspar Mose i 1996 tog skibsførereksamen på Svendborg Navigationsskole som styrmandsaspirant i A.P. Møller, har han været vidt omkring i Det Blå Danmark. Han har således sejlet som styrmand hos A.P. Møller, været på flere sejlskibe - herunder skoleskibet 'Georg Stage' - og var i 10 år hos Rohde Nielsen som først overstyrmand og senere skibsfører på uddybningsfartøjer. Erfaringen omfatter også opgaver som tilsynsførende og senere skibsfører på en nybygning.

Vi bringer en uddybende præsentation af Caspar Mose i det kommende nummer af Fagbladet CO-Søfart, der udkommer 22. februar.


FAKTA


- CO-Søfart og Metal Maritime udvidede i 2016 faglig afdeling med en faglig konsulent på officers- og navigatørområdet.

- Metal Maritime overenskomstdækker på officersområdet blandt andet maskinister, hovmestre og navigatører.

- På navigatørområdet har Metal Maritime hovedoverenskomst med Danske Rederier og særoverenskomster med Fjord Line og DFDS.

- Fhv. faglig konsulent Jesper Sveegaard Holmgren fratrådte i sensommeren 2018 stillingen for at hellige sig iværksætteriet i sin nystartede virksomhed. Se artikel her...

- Stillingen har været opslået ledig med sidste ansøgningsfrist 1. november 2018.