Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Mønstringsstatistikker - det fulde billede

CO-Søfart - 24. februar 2014

Faglig sekretær Ole Strandberg, CO-Søfart, har bearbejdet Søfartsstyrelsens mønstringstal. Link nederst på siden til en "light"-version af materialet og til en samlet version med alle 74 statistikker.

Mønstringsstatistikker - det fulde billede

Statistikkerne og graferne bygger på Søfartsstyrelsens oplysninger om udmønstrede i den danske handelsflåde 30. september i det pågældende år.

Vi bringer i Fagbladet CO-Søfart nr. 1, der udkommer i dag, et lille udpluk af mønstringsstatistikkerne for udvalgte besætningskategorier. Af hensyn til pladsen i bladet er flere kategorier dog udeladt, og vi bringer her det samlede uddrag af mønstringsstatistikkerne, som faglig sekretær Ole Strandberg, CO-Søfart, har bearbejdet på baggrund af Søfartsstyrelsens tal.

Interessen for CO-Søfarts statistikmateriale har allerede inden bladets offentliggørelse været stor. Blandt andet har Søfartens Ledere tidligere på måneden bragt uddrag af materialet, som CO-Søfart først i februar runddelte til orientering på et møde blandt de maritime faglige organisationer.

Ang. talmaterialet

Søfartsstyrelsen udgav i 2013 en nyredigeret opstilling over udmønstrede i den danske handelsflåde. Den nye redigering medfører beklageligvis nogle nye databrud, som medfører, at nye opstillinger ikke direkte kan sammenlignes med tidligere statistikker, eller for den sags skyld kobles sammen med statistikker for perioden 1988-2000.
I de nye opstillinger har Søfartsstyrelsen bl.a. valgt at lade passagerskibene optræde med nogle konstanter, fordelt på de to hovedgrupper officerer og menige. Det er der sikkert rigtig gode grunde til, taget de mange problemer med netop statistikkerne for passagerskibene i betragtning.

Samlet set kan der udledes 74 statistikker for DIS af opstillingerne på styrelsens hjemmeside. Rent praktisk har vi indført alle tal i et excel-regneark og efterkontrolleret tallene. På et senere tidspunkt vil vi foretage en evaluering af de nye statistikker set i relation til de gamle statistikker.

Bemærk at alle tal repræsenterer øjeblikstal over udmønstrede, og altså ikke dem som afvikler ferie og frihed, er syge eller lignende.

Links til statistikkerne


Mønstringsstatistikker 2000 - 2013 uddrag, pdf - Klik her...

Mønstringsstatistikker 2000 - 2013 fuld version, pdf - Klik her...

Opslaget i Fagbladet CO-Søfart nr. 1 2014 med minimalt udpluk af mønstringsstatistikkerne - Klik her

Læs mere

I Lederen i Fagbladet CO-Søfart kommenterer formand Ole Philipsen blandt andet mønstringstallene - Klik her