Billedgalleri nederst på siden.

Nummer ni i serien af Triple-E containerskibe i Maersk Line, 'Matz Mærsk', anløb i mandags Aarhus på sin jomfrurejse.
Det er nu et år siden, det første i serien imponerede i tusindevis af besøgende på Langelinje i København. Men stadigvæk kan mega-skibene tage pusten fra lægmand.
Og her tænkes ikke kun på trapperne, hvor alene gangvejen er en udfordring for uvante fodgængere.
Dimensionerne er så enorme, at fornemmelsen af tid og sted forsvinder efter de første passager af vandtætte døre, vindfang og gange.

Bredde og længde
Skibet mangler kun en meter i bredden til, at der kan afvikles et 60 meter løb på broen.
400 meter i længden er kort fortalt så langt, så det ikke lader sig fotografere tæt på. Og nærbilleder fra maskinrummet giver ingen fornemmelse af dimensionerne, hvis ikke der samtidig er en person med på billedet. Et vue fra maskintoppen vil gengive personer i tændstikstørrelse.
Rejsen gennem skibets indre fra apteringen til maskinrummet agter er en vandring på ca. 160 meter.
Når maskinmesteren for eksempel går på vagt i maskinrummet, der er placeret agter i skibet, så pakker han en rygsæk og indkvarterer sig i et kammer bag maskinrummets kontrolrum. Her bor han så, til vagten er afsluttet. Begrebet "ubemandet maskinrum" har fået en ny dimension.

Navngivning forblev i familien
Anløbet af Aarhus gav skibets faste kaptajn Lars Peter Jensen og skibets gudmor, Eva-Marie Albertsen, anledning til at invitere familie, venner og bekendte om bord på en rundvisning.
At skibsfører og gudmor har sammenfaldende familie- og vennekreds hører ganske vist til sjældenhederne. Men i tilfældet for 'Matz Mærsk' er forklaringen ikke så indviklet. Eva-Marie Albertsen og Lars Peter Jensen er gift med hinanden.
Det hører til gengæld til sjældenhederne i Maersk Line, at det er kaptajnens hustru, der navngiver skibet. Og Eva-Marie Albertsen troede også først, det var en joke, da hun i maj måned modtog en mail fra husbonden med forespørgsel om, hvorvidt hun kunne komme til værftet i Sydkorea først i juni for at navngive skibet.
Men det hele var ganske vist. 10. juni stod hun om bord, svingede champagneflasken og holdt en kort tale, der var forberedt hjemme i Marstal. Det hele blev fikset i en ren "hit-and-run" ekspedition. Tre døgn gik der, fra hun forlod hjemmet på Ærø til hun var hjemme igen.

Ikke et eneste søkort på papir
'Matz Mærsk' er det fjerde skib i Mærsk-flåden uden et eneste søkort på papir. Her er kun den elektroniske løsning.
-Jeg indrømmer, at jeg var skeptisk, fortalte Lars Peter Jensen under rundvisningen.
Han har som i hundredevis af navigatører aldrig sejlet en sømil uden at have fast papir under ruteplanlægningen.
-Det har jeg så bare ikke mere. Jeg ejer ikke en passer. Der er ikke indkøbt en eneste blyant Viking nr. 2, eksemplificerede han og fortsatte:
-Det var hårdt i starten og det har krævet tilvænning. Men efter en måned med den elektroniske løsning, kunne jeg ikke drømme om at vende tilbage til papirløsningen.
At kortbordet er blevet papirløst er ikke ensbetydende med, at papirvældet om bord er reduceret. Tvært imod.
Som eksempel viste skibsføreren gæsterne sin mappe med nødvendige certifikater for at måtte udøve hvervet om bord som kaptajn.
-Og samlingen bliver ikke mindre, som tiden går, bemærkede han.
Som et kuriosum i den sammenhæng kan nævnes, at netop fjernelsen af papirsøkortene har krævet endnu et certifikat til skibsføreren.
En digitalisering og "programmeret vedligehold" af certifikat-junglen ville være en stor hjælp.

24 mand om bord
At indtage en nybygning er hårdt arbejde for hele besætningen. Skibet er groft sagt tomt fra dag 1. Og det tager lang tid, inden alt er på rette plads.
Besætningen om bord er multikulturel. Af 24 mand m/k om bord var foruden skibsfører Lars Peter Jensen kun fire mand danskere: Maskinchefen, 3. styrmand og 2 kadetter - sidstnævnte begge kvinder.
Hovmesteren er forlængst en saga blot, og i kabyssen styrer en filippinsk kok med hjælp fra en steward tilvirkningen af kosten.
Den øvrige besætning er fra Indien, Thailand og Filippinerne.
Det sætter det sociale liv om bord under pres. Og de fælles reference-rammer som dagrum, internet-cafe og biograf er ved at miste sin rolle som samlingspunkter. En udvikling med tv og net-adgang på alle kamre vil som et paradoks fremme isolationen fra kollegerne om bord og øge nærheden til familien langt væk.
Om plusserne og minusserne i udviklingen opvejer hinanden, vil adfærdsforskere og sociologer om føje tid konkludere på.

Billedgallerier:

På vores åbne Facebook: Galleri med uddybende billedtekster  - Klik her...

Herunder: Klik på et billede herunder for at se dem i større format